JURA-PROFESSOR: MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION UNDER PRES

Shares 390

(Foto: Justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der tidligere på året kritiserede Menneskerettighedsdomstolen for at krænke danskernes retsfølelse)

Danskernes tilslutning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vakler, og det diskuteres nu på Christiansborg, om vi bør frigøre os helt eller delvis fra den.

Kommentar af Ole Hasselbalch, jura-professor

Ole_Hasselbalch.jpg

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMK) er fra 1950 og blev vedtaget i Europarådet. Den berører en lang række forhold: Retten til livet, tortur, slaveri, den personlige sikkerhed, retten til en retfærdig rettergang, forbud mod straf uden retsregel, respekten for privat- og familielivet, retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfriheden, retten til at indgå ægteskab, adgangen til effektive retsmidler, diskriminering, indskrænkninger i udlændinges politiske virke mv.

Ved konventionen er der tillige etableret en domstol, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvortil enhver, der anser sine rettigheder efter konventionen for krænket af en stat, der har tiltrådt den, kan klage, når de nationale klagemuligheder er udtømt. Domstolen kan pålægge pågældende stat at betale erstatning for overtrædelser.

Hvad er en konvention?

En konvention er juridisk set kun en aftale mellem nationer indbyrdes. En sådan aftale kan indeholde spilleregler for, hvad konventionsparterne må og ikke må i forhold til hinanden. Men nogle af konventionerne – herunder altså EMK – rummer også tilsagn om, hvorledes de underskrivende stater vil behandle mennesker på deres eget territorium.

Danmark har indgået i hundredvis af konventioner spændende fra aftaler om rene småtterier og til nogle af de allervigtigste for vor placering i verden som f.eks. traktaterne om Danmarks medlemskab af FN, NATO og EU.

Læs også: DF KRÆVER OPGØR MED KRITISERET KONVENTION, DER FORHINDRER UDVISNING AF KRIMINELLE

Når Folketinget beslutter, at Danmark skal tilslutte sig en konvention, skal det altså i nogle tilfælde også beslutte, om konventionen skal indgå i dansk lov, herunder om dansk lov og dermed danske dommere skal underlægges Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Menneskerettighedsdomstolens virksomhed – de ”dynamiske” tolkninger

Folketinget vedtog i 1998, at EMK skal indgå som del af dansk lovgivning. Det betyder, at Menneskerettighedsdomstolens tolkning af menneskerettighedskonventionen nu skal lægges til grund af domstolene, hvis ikke en dansk lov klart siger noget andet. Danske politikere og danske vælgere er altså som udgangspunkt underlagt en udenlandsk domstol, som fungerer udenfor det demokratiske system. Det har givet en række problemer:

Menneskerettighedsdomstolen dømmer nemlig ikke på samme måde som danske domstole. Den anlægger således såkaldt ”dynamiske” fortolkninger af konventionens regler. Dvs. den dømmer med afsæt i Menneskerettighedskonventionens – meget rummelige og programmæssige – bestemmelser sådan, som den skønner, at skiftende tiders behov og konventionens formål tilsiger.

Læs også: TRUMP VIL TRÆKKE USA UD AF FNs MENNESKERETTIGHEDSRÅD

Menneskerettighedsdomstolen anser sig altså for beføjet til at skabe ny ret. Og det gør den vel at mærke alene ud fra, hvad der kommer frem i de forelagte sager i Domstolens lukkede rum fjernt fra den daglige virkelighed – sager som borgerne måske end ikke hører om, inden dommen ligger på bordet.

Menneskerettighedsdomstolens afgørelser har altså ikke, hvad man kalder demokratisk legitimation. Demokratisk legitimation opnås ved, at planlagt ny ret først drøftes af demokratisk valgte politikere, sendes til høring hos relevante parter, drøftes åbent i det offentlige rum, udfordres af medier, den politiske opposition osv.

Tolkninger væk fra virkeligheden

EMK har nu en del år på bagen og er skrevet i lyset af, hvordan verden så ud, da den blev til i tiden efter 2. Verdenskrig. Når nogen derfor fortæller, at vi ved at bryde den, sætter os uden for ”det internationale samfund” – hvad det nu end er – er hertil kun at sige, at alle konventioner er menneskeskabte, og at ingen af dem udgør nogen perfekt endsige moralsk uangribelig målestok for, hvorledes menneskelivet bør leves til en hvilken som helst tid. Det er derfor ikke i sig selv diskvalificerende evt. at frigøre sig fra en forældet konvention eller fra uddaterede tolkninger af den.

Det bør endvidere huskes, at EMK er blevet dækket ind med officielle menneskerettighedsorganer i konventionslandene – hos os Institut for Menneskerettigheder. Disse organer har på flere punkter en egeninteresse i tolkninger, som er ude af trit med samfundets overordnede interesser. Ikke desto mindre har de opnået en autoritet i offentlighedens eller i hvert fald mainstreammediernes og politikernes bevidsthed, som ikke er på niveau med den juridiske lødighed af det arbejde, de præsterer.

Læs også: INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER PROBLEMATISERER YTRINGSFRIHEDEN

Den aktuelle kritik af Menneskerettighedsdomstolen

En af landets mest seriøse jurister, nemlig professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen, har nylig tilkendegivet det synspunkt, at det er nødvendigt, at Danmark i en eller anden form frigør sig fra de uheldige konsekvenser af den praksis, Menneskerettighedsdomstolen efterhånden har udviklet. Han tager udgangspunkt i, at Domstolen gennem de sidste 40 år har skabt massevis af nye regler. F.eks. afskærer Domstolens vidtgående tolkninger os fra at udvise kriminelle udlændinge med familie her, fra at forbyde parabolantenner og fra at anvende eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet. Han noterer, at Domstolens mere og mere vidtgående praksis derfor nu kritiseres ikke kun af politikere fra snart hele det politiske spektrum, men at også flere forhenværende præsidenter fra de øverste domstole både herhjemme og i udlandet har været ude med kritik.

Danmark står over for at overtage formandskabet for Europarådet, og Bryde Andersen noterer, at regeringen allerede har meldt ud, at den vil benytte dette formandskab til et opgør med Menneskerettighedsdomstolens ”dynamiske” fortolkninger. Han har endvidere anvist forskellige veje til at komme ud af de uheldige virkninger af disse.

Læs også: RETTEN TIL SELVFORSVAR: SÅDAN FUNGERER TJEKKIETS NYE VÅBENLOV

Om de komplicerede problemer omkring anvendelen af internationale konventioner og om de internationale domstoles virksomhed se i øvrigt fakta-afsnittet på Den Danske Forenings hjemmeside, hvor der findes en udførlig redegørelse herom her.

Shares 390

Comments

comments