MEDIE-BOSSERS EKSTREME LØNNINGER SKADER JOURNALISTERS OG POLITIKERNES TROVÆRDIGHED

Lars Løkke Rasmussen
(Foto: Lars Løkke Rasmussen (V))
Del artiklen her:

(Foto: Topledere i de statsstøttede medier tjenere mere end landets højeste embede, statsministeren)

Den seneste tids afsløringer af enorme lønninger i statsstøttede medier stiller spørgsmålstegn ved branchens moral og politikernes evne til at forvalte skatteydernes penge.

Kommentar af Nicolai Sennels

De mange afsløringer af nepotisme og gigantiske lønninger i Danmarks Radio blev startskuddet til en national debat om pengeforbruget i statsstøttede medier. Ledere i landets største medievirksomhed, DR, har tilsyneladende ansat hinanden i til lejligheden sammenstrikkede stillinger i en karriere-karrusel, hvor den ene hånd vasker den anden. F.eks. blev Danmarks Radios tidligere mediedirektør Gitte Rabøl ansat af sine egne tidligere kolleger som ekstern “mangfoldigheds-konsulent” – hvad de så end laver – efter hun selv havde sagt sin stilling op. Årsløn: 2.096.782 kroner.

Det er danskerne, som betaler “mangfoldigheds-konsulentens” løn gennem den tvangsinddrevne licens, og det gør det ikke lettere at acceptere korruptionen på DRs redaktionsgange, at så få af os overhovedet værdsætter det arbejde, mediebosser tager deres millionløn for at udføre. Danskernes tillid til journalisters troværdighed har i årevis ligget helt i bunden af skalaen, sammen med brugtvognsforhandlere og spindoktorer. Kun 28 procent af danskerne mener ikke, at de etablerede medier har problemer med troværdigheden.

Læs også: HARVARD-FORSKERE: TRUMP HAR RET I MEDIEKRITIK

Den gennemsnitlige årsløn hos Berlingske Medias chefredaktører er 1.591.150 kroner. Det er et par hundredtusinder mere end landets højeste embede, statsministeren, giver.

Hvis medier ikke modtog penge fra skatteyderne, kunne vi være ligeglade. Der er jo masser af direktører i det private, som tjener langt mere end i de statsstøttede virksomheder. Men når det gælder forvaltningen af skatteydernes penge, skal man være varsom med, hvor dybt i vores fælles pengekasse man rækker nallerne. Det store forbrug af skattekroner til aflønning af mediebosser giver indtryk af en forfalden moral i journaliststanden. Nepotisme, grådighed og manglende ydmyghed overfor dem, der betaler gildet: den almindelige danske arbejder.

Pengeforbruget i de statsstøttede medier rammer ikke kun mediers og journalisters troværdighed, men også politikernes. Vælgerne kan med rette betvivle, hvorvidt de folkevalgte forvalter vores penge på en rimelig måde, når mediestøtte og licens tilsyneladende er et tagselvbord for dem, der er frække nok til at udnytte reglerne til det yderste. Det går dårligt i spænd med politikernes ønske om at modarbejde politikerleden og øge tilliden til demokratiet.

Læs også: DANMARKS RADIO ER EN SKÆNDSEL

Senest har flere partier meldt ud, at aflønningen af topledere i de statsstøttede medier skal være gennemsigtig for offentligheden. God idé. Skulle man også indføre et lønloft i de statsstøttede medier? Ja, hvorfor ikke.

Allerbedst ville det være helt at fjerne licens og mediestøtte. Medier skal leve af deres troværdighed og intet andet. Årsagen til, at medierne har kunnet bevæge sig så langt væk fra virkeligheden, og at journalister kan tillade sig at være så uærlige på så mange måder er netop, at de ikke lever af deres troværdighed, men af tvangsinddrevne midler.

Fjernede man statsstøtten ville kun de medier, befolkningen havde tiltro til, overleve. Journalister vil dermed være tvunget til at skrive om den virkelighed, vi andre lever i. Og politikerne ville kunne bryste sig af at behandle vælgerne som voksne mennesker, der selvfølgelig kun skal betale for de medier, de har tillid til.

Læs også: FJERN LICENSEN OG MEDIESTØTTEN: MEDIER SKAL LEVE AF DERES TROVÆRDIGHED, INTET ANDET

 

Del artiklen her: