“At bruge enorme summer på renovering af boligområder kan muligvis øge livskvaliteten, men forbrydelsen forbliver på samme niveau,” forklarer forsker.
Skal man tro regeringen med Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen, spiller mursten og postnumre en rolle for, hvor meget kriminalitet folk begår. Derfor vil han og resten af VLAK-regeringen bruge milliarder af både skattekroner og lejernes opsparede penge til at give udlændinge pænere boliger og sprede dem til pænere kvarterer rundt om i landet.
Strategien er prøvet mange gange før, både i Danmark og i udlandet, uden andet resultat en masser af arbejde til byggefirmaer. Regeringens – i forvejen tvivlsomme – plan, skydes nu ned fra uventet kant: Sverige.
Kriminalitet i Sverige handler ikke om sårbare områder eller fattigdom, men snarere om arvelige egenskaber og individuelle risikofaktorer. Det hævder Amir Sariaslan, forsker i psykiatrisk genetik ved Karolinska Institutet.
Sariaslan begyndte sin karriere som forsker i sociale forhold, arbejdsløshed og kriminalitet. I løbet af sin forskning udviklede han en stigende skepsis over for de gængse teorier på området.
I 2015 undersøgte Amir Sariaslan i en ph.d.-afhandling de socioøkonomiske faktorers indflydelse på kriminalitet, misbrug og psykiatrisk sygdom i Sverige. Han fandt ingen sammenhæng. Hans data viste derimod, at over 50 procent af risikoen for at blive retsforfulgt for en voldelig forbrydelse kan knyttes til arvelige faktorer.
Sariaslan blev forsøgt presset af det akademiske miljø til at trække sin forskning tilbage, da den ikke støttede de gængse myter om, at kriminalitet skyldes økonomi og det at bo i såkaldte udsatte områder. Amir Sariaslan, der selv har indvandrerbaggrund, holdt dog fast i, at man skulle forholde sig til fakta og ikke se bort fra data, blot fordi de støtter indvandringskritiske vælgere.
“Man kan arve individuelle træk, der øger risikoen for kriminel adfærd. Disse træk øger også risikoen for at ende i fattigdom og dermed at bo i et fattigere område,” forklarer Amir Sariaslan. Han peger på, at impulsivitet og nedsat intelligens spiller en stor rolle.
“Vi ved, at arv forklarer 65 procent af årsagen til, at folk ender med at bo i et udsat boligområde i Sverige. Vi ved, at der er en række individuelle karakteristika, der spænder fra impulsivitet til kognitive evner og personlighedstyper, som er moderat til højt arvelige og korrelerer med skolepræstationer samt arbejdsløshed. Dette forklarer igen, hvorfor folk bosætter sig i forskellige boligområder. Disse egenskaber er også korreleret med voldelig kriminalitet og andre former for problemadfærd,” fortæller Sariaslan, der har en doktorgrad.
Både nedsat følelsesmæssig kontrol og nedsat intelligens er et almindeligt resultat af fætter-kusineægteskaber, en ægteskabskultur som muslimer har fastholdt i generation efter generation siden Muhammed lovpriste den for 1.400 år siden.
“Det betyder, at udgangspunktet inden for kriminologi ikke er korrekt,” forklarer Sariaslan og skyder den strategi ned, som den danske VLAK-regering netop har lanceret: “At bruge enorme summer på renovering af boligområder kan muligvis øge livskvaliteten, men forbrydelsen forbliver på samme niveau,” konkluderer Sariaslan.
Som eksempel peger den erfarne forsker på de tre milliarder dollars, Obama-regering brugte på forskellige former for uddannelsesindsats:
“Det havde ingen indvirkning på skolepræstationer, ingen indflydelse på hvor mange, der kom igennem gymnasiet, ingen virkning på, hvor mange der endte på universitetet. Jeg er sikker på, at der lå en god motivation bag tiltaget, men det er mange penge, man kunne have brugt til andre mere nyttige ting. Jeg har ikke noget imod at bruge penge, tværtimod, men vi skal bruge dem rigtigt.”
Vil man parallelsamfund til livs, kan forbud mod fætter-kusineægteskaber og et forbud mod at prædike sharia – der promoverer aggressivitet – altså være en frugtbar start.
Også den danske psykolog Nicolai Sennels har peget på, at det i højere grad handler om individuelle faktorer og ikke socio-økonomi, når det gælder kriminalitet blandt indvandrere med muslimsk baggrund. Islamisk kultur har i højere grad et positivt syn på vrede og aggression. Derudover har den i højere grad en tendens til at skubbe ansvar over på omgivelserne, hvilket heller ikke ligefrem øger den enkeltes ansvarsfølelse for integration. Sennels’ fund – baseret på samtaler med over 100 klienter med muslimsk baggrund – er beskrevet i hans bog “Blandt kriminelle muslimer”, der netop er udkommet på svensk og engelsk.
Video: Danmarks Radio bekræfter psykolog Nicolai Sennels’ undersøgelser af indavl blandt muslimer:
https://youtu.be/EKYuPBvMa7g
Læs også:
LØKKE STØTTER MERKEL: VIL STRAFFE LANDE FOR IKKE AT TAGE MIGRANTER