DET DANSKE DEMOKRATI ER ET TEATERDEMOKRATI

ChristiansborgCastle
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard.

Onsdag d. 3. maj 2023 deltog jeg i en høring i Landstingssalen på Christiansborg fra kl. 9-11.

Hele høringen i Epidemiudvalget kan ses her .

Indbydelsen var sendt ud under denne overskrift: Epidemiudvalget inviterer til åben høring om læring af covid-19.

På Folketingets hjemmesiden var høringen præsenteret således:

Epidemiudvalget inviterer til åben høring om læring af covid-19. Høringen finder sted onsdag den 3. maj 2023 kl. 09.00-11.00 i Landstingssalen på Christiansborg.

Formålet med høringen er at få belyst erfaringer og læringer fra covid-19-epidemien, og hvordan Danmark står rustet i forhold til kommende epidemier med en lignende styrke.
Til høringen vil en række eksperter belyse høringens tema fra forskellige vinkler.
Under høringen bliver der givet oplæg af:

  • Jørgen Grønnegaard Christensen, professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
  • Michael Bang Petersen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
  • Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, Rigshospitalet
  • Christine Stabell Benn, cand. med, professor, OUH
  • Inge Kristensen, direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Programmet for høringen kan ses her.

(…)

Høringen tv-optages og vil blive vist live på Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes efterfølgende under “TV fra Folketinget”. Desuden vises høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.”

***

Allan Randrup Thomsen

Så vidt så godt.

Jeg dukkede op i god tid, kom igennem sikkerhedstjekket, fik uddelt gæstemærkat og besteg trappen til Landstingssalen. Her konstaterede jeg noget forundret, at opstilling af borde til panel og Epidemiudvalg var den dårligst tænkelige, hvis hensigten var at give plads til så mange interesserede borgere som overhovedet muligt. Over halvdelen af salen blev optaget af borde til udvalgets medlemmer og de fem oplægsholdere.

I parentes bemærket har jeg de sidste 20 år været til et utal af konferencer og møder i Landstingssalen og ved derfor, at mulighederne for ’opstilling’ er adskillige. Så hvor mange har monstro måttet kigge i vejviseren efter en adgangsbillet til de hellige haller? Efter høringen mødte jeg i hvert fald to på trappen til Christiansborg, der gerne ville have deltaget, men ikke havde fået adgang.

På min plads på første række adskilte kun en smal midtergang mig fra Allan Randrup Thomsen, en af DR’s yndlingseksperter ud i corona. En mand, det er svært at have tillid til med baggrund i følgende:   

Allan Randrup: Indrømmelse – “Vaccinerne” er ineffektive, og det vidste vi godt fra dag ét”   

Den selvsamme såkaldte videnskabsmand indrømmede d. 17. juli 2021, at corona-passet var udtænkt til at presse borgerne til at lade sig vaccinere med de nødgodkendte, eksperimentelle injektioner.

Professor Allan Randrup indrømmer, at Corona-passet er for at presse til vaccinationer 

Men chancen skulle professoren da have for at blive klogere hen ad vejen, så på min medbragte notesblok anførte jeg forfatter og titel på en bog, der netop er udkommet og har fået ret meget positiv omtale, nemlig Edward Dowd: “Cause Unknown. The Epidemic of Sudden Deaths in 2021 & 2022”. (Note 1)
Om Randrup Thomsen havde læst den? Det havde han selvfølgelig ikke, men han ville end ikke tage imod mit ark med henvisningen: ”Jeg kan jo ikke læse alt”.

Nej, det tør siges, og så var tonen for høringen da også ligesom slået an: Ikke se – ikke høre – ikke forholde sig til de stakkevis af data, der ligger uden for de officielle narrativer om corona som en meget farlig epidemi, indtil den lige pludselig ikke var så farlig mere.

På grund af ’vaccinerne’, som det hævdes på bjerget.

Totalt forudsigelige oplæg
Mine forventninger til høringen var få og små panelets sammensætning taget i betragtning:

  • Jørgen Grønnegaard Christensen, professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
  • Michael Bang Petersen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
  • Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, Rigshospitalet
  • Christine Stabell Benn, cand. med, professor, OUH
  • Inge Kristensen, direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Der er ingen grund til at gå i detaljer med de enkelte oplæg, som var totalt forudsigelige i deres meget, meget lidt kritiske analyser og vurderinger af corona-håndteringen.

Jens Lundgren og Michael Bang Andersen er i øvrigt ligeledes kendt for deres ekspert-rolle i DR – to personer, det også er overmåde svært at have tillid til på grund af deres indsovsning i interessekonflikter (læs fx her og her og her).

Jens Lundgren udtalte oven i hatten de ubetalelige ord (eller måske netop ikke ubetalelige?), at det var heldigt, at mRNA-vaccineteknologien var så udviklet, da (den påståede) pandemien ramte – og ville ikke på noget tidspunkt gå ind i at diskutere bivirkninger.

Heldigt? Jeg la’r den lige stå et øjeblik …. Og giver i samme ombæring henvisning til Karen Kingston og Karsten Pultz?

Christine Stabell Benn
Den eneste oplægsholder i panelet, der gravede et spadestik dybere var Christine Stabell Benn. Hun fastholdt og argumenterede overbevisende for, at corona- restriktionerne havde været alt for rigide, at alt for mange var blevet ’vaccineret’, og at de ’vaccinerede’ med bivirkninger befandt sig i et limbo, for der var ingen steder at gå hen med deres smerter. (Anførselstegnene er mine).

Hvor stor pris jeg end sætter på Christine Stabell Benn og hendes kæmpe indsats for at nuancere og kritisere corona-håndteringen, bliver hun aldrig for alvor farlig for magthaverne, fordi hun ikke grundlæggende ønsker at sætter spørgsmålstegn ved de ’vacciner’, vi i dag ved er dødsensfarlige  (læs fx her og her og her).

Hun ved selvfølgelig, at det er på et hængende hår, at hun fortsat er en del af det gode selskab og kan være blandt de udvalgte få, der bliver inviteret ind som ekspert på Borgen. Hun bevæger sig på en knivsæg og skal ikke høre et ondt ord fra en pensionist, der ikke skal ud at finde nyt job på grund af forkerte synspunkter.

I panelet indtog hun en gidselfunktion, fordi Epidemiudvalget nu kan hævde, at hun er enoooooormt kritisk, og dermed er ’sagen’ belyst fra alle sider.

Det blev sagen ikke, skulle jeg hilse at sige – fordi selve præmissen ikke holder, men er orkestreret af store spillere som World Economic Forum, Bill & Melinda Gates Fonden, WHO, FN, EU, big pharma, CIA og mange, mange flere.

***

Høringen var til grin
Høringen var til grin, fordi alene oplægsholdere og Epidemiudvalgets medlemmer fik lov til at komme til orde.

DER BLEV IKKE TID TIL, AT TILHØRERNE KUNNE STILLE ET ENESTE KRITISK SPØRGSMÅL ELLER FREMSÆTTE BARE EN ENKELT KOMMENTAR.

Spørgsmål og kommentarer om hvad:

Fx: Om WHO’s rolle. Om ’vaccine’-skader på egen krop. Om en PCR-test, der har vist sig uduelig, men alligevel blev brugt til at diagnosticere smittet vs ikke-smittet. Om en fuldstændig mørklægning af kosten og immunsystemets betydning for kroppens evne til at bekæmpe sygdom. Om brugen af Remdesivir og forbuddet mod Ivercmectin. Om maskepåbud, hvor masker har vist sig at gøre skade. Osv., osv., osv.

Selv havde jeg formuleret to relativt korte spørgsmål til formanden for Epidemiudvalget og ordstyrer, Monika Rubin:

Hvorfor har Epidemiudvalget kun inviteret oplægsholdere, der har tillid til, at myndighederne har folkesundheden som førsteprioritet? Hvorfor har Epidemiudvalget ikke inviteret bare én eneste reel kritiker som fx Max Schmeling (læs her og her og her), Kim Warming, Vibeke Manniche, Flemming Blicher eller Peer Brændgaard? For blot at nævne nogle få.

Det spørgsmål ville Monika Rubin have haft svært ved at svare på. Det var også derfor, at timingen til ikke-spørgsmål fra salen var så vel tilrettelagt.

Høringen var teaterdemokrati for fuld udblæsning og kan sammenlignes med ”Vild med dans” i dens helt forudsigelige, rituelle afvikling.

Vildledning frem for vejledning.

Note 1:

What is killing young healthy Americans? Edward Dowd, a former Wall Street analyst and BlackRock portfolio manager, examines the epidemic of sudden deaths in America. Throughout his stock picking career, he utilized pattern recognition to get ahead of his peers and the street before his bullish or bearish thesis became consensus.

Early in 2021, he noticed a rise of news anecdotes about sudden deaths among very fit athletes and other seemingly healthy young people across the country. His thesis was simple: What changed in 2021? . . . A mass vaccination campaign for Covid-19 was his conclusion.

Over the course of 2021 and 2022, Edward amassed evidence from the insurance industry, funeral home industry, and government databases that excessive deaths among working-age Americans have increased in 2021 versus 2020 when vaccines were not available. This book will introduce you to some of the tragic stories that have occurred the last eighteen months and lay out the metadata to show readers that something profound changed in 2021 to cause the sudden rash of young deaths with Cause Unknown!

Kilde: Få Cause Unknown af Ed Dowd som Hardback bog på engelsk (saxo.com)

Del artiklen her: