BIOVÅBEN ELLER KÆMPE FEJLTAGELSE?

Weinstein
Del artiklen her:

Af Karsten Pultz.

Før ibrugtagningen af mRNA-indsprøjtningerne blev jeg af en canadisk læge, jeg arbejder sammen med, advaret om, at disse såkaldte vacciner var et biovåben, som jeg for alt i verden skulle undgå. Jeg havde nu under ingen omstændigheder tænkt mig at tage indsprøjtningerne, da jeg allerede havde identificeret, at en alternativ dagsorden måtte være på spil, idet et hav af videnskabelige, medicinske og moralske facts og principper uden forklaring blev tilsidesat i alle dele af regeringernes coronarespons.

Biovåben eller fejltagelse

Jeg har siden forholdt mig åben overfor 2 muligheder: At indsprøjtningerne kunne være enten et biovåben eller (det jeg mest håbede på) en gigantisk medicinsk fejltagelse eksekveret af inkompetente politikere og sundhedsbureaukrater på baggrund af de sensationshungrende mediers uophørlige frygtporno.

De sidste 3 år har jeg værdsat evolutionsbiolog Bret Weinstein og hans biolog-hustru Heathers evidensbaserede analyser af verdens regeringers respons på COVID-19. I

Weinsteins øjne er grådighed den mindst sinistre af 2 mulige forklaringer på, hvorfor verdens befolkning med ufine metoder skulle presses til at tage indsprøjtninger indeholdende en helt ny og uprøvet teknologi.
I et interview med ansatte i det amerikanske forsvar blev muligheden for, at corona + indsprøjtningerne ikke er en fejltagelse, men et decideret angreb, vendt, og det er mit indtryk, at Weinstein i dag på baggrund af den akkumulerede evidens mest hælder til den sidste fortolkning af begivenhederne.
Hør her, hvad han siger til Joe Rogan i hans ‘Joe Rogan Experience’.

Indsprøjtningerne har gjort ubodelig skade

Videnskabelig research har nu for længst fastslået, at indsprøjtningerne absolut ingen gavnlig effekt har haft, men at de derimod har gjort ubodelig skade på et meget stort antal mennesker. På en pressekonference afholdt den 15. marts af den tyske organisation MWGFD (Mediziner und Wissenschaftler für Gesundheit, Freiheit und Demokratie) nævnes, at det er muligt, at så mange som 2-3% af modtagerne af disse eksperimentalindsprøjtninger har fået alvorlige skader.

Mistænkeligt, at massevaccinationsprogrammet blev gennemført

2-3 ud af 100 er langt værre end de tyske myndigheders estimat på 1 ud af 10.000, som den tyske sundhedsminister Karl Lauterbach for nylig indrømmede at have været vidende om på et tidspunkt, hvor han i medierne forsikrede den tyske befolkning om, at mRNA-indsprøjtningerne ikke havde bivirkninger. Det er også værre end de 1 ud af 800, som britiske dr. Aseem Malhotra kom frem til i sin analyse af blandt andet Pfizers egne data.

Lauterbachs 1 ud af 10.000 er beviseligt underestimeret, men havde tallet været korrekt, er det stadig mistænkeligt, at massevaccinationsprogrammet blev gennemført, da tidligere vacciner med samme statistiske forekomst af alvorlige bivirkninger alle er blevet standset i det øjeblik, man havde data til at kunne fastslå frekvensen af skader. Dette skete ikke med disse nye indsprøjtninger, hvilket bidrager til mistanken om, at andre dagsordener var på spil.

Tyske forskere anvender ordet ‘biovåben’

Jeg bemærker nu, at også tyske forskere begynder at bruger begrebet ‘biovåben’ om de eksperimentelle indsprøjtninger. Dette fremgår af nedenstående screenshot fra den førnævnte pressekonference, hvor bl.a. professor Burkhardt og professor Bhakdi deltog. Jeg kan ikke forsyne med et link, da live-streamen enten er blevet fjernet fra YouTube eller ikke er blevet lagt som en almindelig tilgængelig video.

Professor Dr. Ulrike Kämmerer havde denne titel på sit oplæg på konferencen.

Spikeproteinet, et biovåben med enormt skadespotentiale udvkiklet via “gain of function-forskning”

MW

At tyske forskere nu anvender ordet ‘biovåben’ om indsprøjtningerne, tager jeg som et tegn på, at vi nok skal til at vænne os til tanken om, at dette er det mest sandsynlige.

Jeg har hele tiden håbet på det mindst ubehagelige af 2 onder – at en kæmpe medicinsk fejltagelse lå til grund for den ansvarsløse ibrugtagning af en teknologi, som var helt uprøvet.
Jeg har imidlertid venner blandt udenlandske biologer, biokemikere og læger, som hele tiden har følt sig sikre på, at indsprøjtningerne er biovåben, og jeg må nu erkende, at mit ‘håb’ om uduelige politikere og sundhedsbureaukrater som årsagsforklaring svinder ind, og at mine venner desværre sandsynligvis har ret.

En ubegribelig mørk plan

Fakta ligger på bordet, og det, der mest lignede en konspirationsteori, nemlig at både COVID-19 og indsprøjtningerne er led i en ubegribelig mørk plan, ligner nu mere og mere et konspirationsfaktum.
Når vi om forhåbentlig kort tid får afklaret nøjagtigt, hvad eksperimentalindsprøjtningerne indeholder, kan vi også få afklaret, om der rent faktisk er tale om et biovåben. Og hvis det så med sikkerhed viser sig at være et biovåben, kommer spørgsmålene om hvem og hvorfor.

Del artiklen her: