HVORFOR KOMMER SANDHEDEN OM DE FARLIGE CORONA-VACCINER IKKE FREM?

vaccine
Del artiklen her:

Af Karsten Pultz, musiker, forfatter og videnskabsjournalist.    

Jeg gætter på, at vi er mange, der fortvivlet stiller os selv det spørgsmål dagligt. Jeg gætter også på, at de fleste af os ved, at mainstream-medierne bærer hovedansvaret for den fortsatte hemmeligholdelse af fakta omkring vaccinernes farlighed.

Tager man i betragtning, hvor omfattende den til rådighed stående information er, og hvor nemt det er at få adgang til den, kan man dog stadig undres over, hvorfor det skal tage så lang tid for folk at vågne op. 

Et problem kunne være, at mange, der har erkendt, at der er noget galt med både corona-narrativet og med vaccinerne, på grund af frygt vælger ikke at delagtiggøre andre i deres opdagelse. Et trist eksempel på dette ser man i nedenstående uddrag af en e-mail, jeg modtog fra en god ven og samarbejdspartner. Min ven er professor i biokemi ved amerikansk universitet og har i øvrigt erfaring indenfor farmakologi, da han for nogle år siden startede et lille firma, der producerer et specifikt medicinsk produkt.   

I just finished a meeting with one of my graduate students. He’s foreign born, and his parents live overseas.  He told me his father suffered from post-shot Guillain-Barré syndrome and is now in critical condition. The doctors said that his condition was caused by the shot. He agrees. He’s sharp and willing to talk to me about such matters. He said that he would never say that the shot caused his dad’s condition publicly. It’s a sad story all the way down.

Og i dansk oversættelse:

Jeg har lige haft et møde med en af mine kandidatstuderende. Han er udlænding, og hans forældre bor på den andens side af Atlanten. Han fortalte mig, at hans far led af Guillain-Barré syndrom efter vaccinering, og at hans tilstand nu er kritisk. Lægerne siger, at hans tilstand skyldes vaccinen. Min studerende er enig. Han er kvik og villig til at tale med mig om den slags. Han sagde, at han aldrig vil sige offentligt, at vaccinen forårsagede hans fars sygdom. Det er en trist historie hele vejen igennem.

Vi lever i en tid, hvor frygt for at blive udstødt af fællesskabet sætter dagsordenen for, hvad man kan tale om, og hvad man kan mene om dette og hint. Vi ser det i den politiske korrekthed og cancel-kulturen, som er nogle af de irrationelt emotionelle strømninger, verden præges af i disse år. 

Frygt er sandhedens fjende nr. 1, hvilket er blevet tydeliggjort igennem hele corona-sagaen, hvor saglighed er som blæst væk og erstattet af hovedløse, frygtbaserede handlinger og holdninger.   

Del artiklen her: