EU, FN og Menneskerettighedsdomstolen i samlet angreb på vestlige værdier.
Kommentar af Nicolai Sennels
Internationale institutioner udenfor demokratisk kontrol udfører i disse måneder et stormløb på vestlige værdier. Angrebet har stået på længe, men bagmændene og kvinderne synes mere modige og ublu i deres nedtrampning af ytringsfrihed og demokrati til fordel for globalisering og religion. Bare de seneste par måneder har de europæiske demokratier fået tre atombomber i hovedet:
Tilbage i oktober meldte EU-kommisionen ud, at medier, som var kritiske overfor styret i Bruxelles, vil blive reguleret: “Lederen af EU-kommisionen for Retfærdighed, forbrugere og kønnenes ligeværd opfordrer til en ‘europæisk tilgang’ til medier for at sikre ‘kvalitet og regulering’.” EU har allerede igennem flere år samarbejdet med sociale medier og søgemaskiner om at regulere ytringsfriheden, den demokratiske samtale på internettet. Derfor er det heller ingen overraskelse, at de bruger den samme terminologi. At skjule undertrykkelse af medier og ytringsfriheden under ord som “europæisk tilgang” blev måneden efter gentaget i en lækket intern rapport fra verdens mest magtfulde organisation, når det kommer til kontrol over information: Google. Her var konklusionen, at en såkaldt europæisk tilgang – mere censur – vil hindre forkerte politikere i at få for meget magt. Ytringsfriheden skal begrænses, mener Google, og giver Donald Trump og partiet Alternativ für Deutschland som eksempler på nogen, der har fået for mange stemmer som følge af den ytringsfrihed, uregulerede samtaler og informationsdeling på internet giver.
I november afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol så, at det er forbudt at kritisere profeten Muhammed. Muslimers følelser og “religiøs fred” vægter ifølge domstolen tungere end ytringsfriheden. Den eneste måde for europæiske lande at vride sig fri af “Europæiske Menneskerettighedsdomstol’s” indflydelse er at melde sig ud af EU. Indtil det sker, skal man passe på med at sige sandheden om 1,5 milliarder menneskers religiøse forbillede.
Den tredje atombombe, der let kan få ligeså katastrofal betydning som den berygtede udlændingeaftale i 1983, lander d. 10-11. december. Her vil den danske regering underskrive den såkaldte Marrakesh-aftale, FN’s Global compact for migration. Og havde det ikke været for alternative medier og Dansk Folkeparti, var det sket helt uden demokratisk debat. Aftalen har til formål at løse problemet med ulovlig indvandring ved ganske enkelt at gøre den lovlig. Med aftalen får mennesker i størstedelen af Afrika, herunder en lang række islamistiske lande, mulighed for at komme til Danmark. Med underskrivelse af aftalen forpligter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Danmark til at “Fremme regelmæssig migration og mobilitet, navnlig blandt unge og kvinder, mellem Europa og nord-, vest-og central Afrika.” Dette på trods af årtiers erfaring med, at indvandrere for netop denne del af verden begår ekstremt meget kriminalitet, ikke integrerer sig kulturelt, og at der ofte er radikale troende blandt dem.
Udover at trylle illegal migration lovlig, forpligter regeringen med sin underskrift danske skatteydere til at betale for sundhed til migranterne på samme niveau som herboende statsborgere. Danske børn, ældre og syge kan godt væbne sig med tålmodighed, for det bliver dyrt! Aftalen betyder også, at danske myndigheder skal tilpasse sig migranternes kultur. Det bliver altså danskerne – ikke migranter – som skal integrere sig. Global compact for migration forpligter også underskriverne til at presse journalister til at rapportere “etisk” om migration, mens medier, der skriver kritisk om ikke-vestlig indvandring, skal have frataget mediestøtten. FN-aftalen trækker altså både udlændingepolitik, integrationspolitik og en medieaftale ned over danskerne. Alt dette ville regeringen have sneget igennem med så lidt offentlig opmærksomhed som muligt. Ordet “forpligter” fremgår hele 86 gange af aftaleteksten.
EUs megahær er desuden ved at være klar til brug. Hæren kommer under EU-kommisionens kommando. Verden får dermed en ny militær supermagt med adgang til atomvåben og titusinder af soldater. Men denne hær er anderledes end f.eks. Danmark’s og USA’s hær. Det særlige ved EU-hæren er, at dens politiske chefer ikke er demokratisk valgt, og derfor ikke kan væltes, hvis den tager upopulære militære beslutninger. Forestil jer det…! Og hvad kan en upopulær militær beslutning være? Jo, f.eks. invasion af EU-lande, som nægter at bøje sig for styret i Bruxelles.
Som EUs mest magtfulde politiker Angela Merkel sagde tilbage i 2011: “Vi har en historisk forpligtigelse: At beskytte EU’s forening med alle midler.”
Ja, vi er vidne til stormløb mod friheden i disse måneder og år. Uhyrligheder, der varsler om en – lad os kalde det spændende – tid for alle, der er villige til at kæmpe for friheden.
Lad mig slutte med et citat fra den ærværdige Ronald Reagan: “Frihed er aldrig mere end én generation væk fra udslettelse.”
Vi er den generation.
Video: Ronald Reagon om frihed:
Læs også:
EU-PRÆSIDENT I SLET SKJULT TRUSSEL MOD VÆLGERNE: EU ELLER KRIG