VENSTRE-KOFYFÆ: DÅRLIG INTEGRATION ER DANSKERNES SKYLD

(Foto: Bertel Haarder (V) (venstre.dk))
Del artiklen her:

Integrationen er blevet værre og værre under Venstres ledelse. Har partiet overhovedet fattet noget?

Kommentar af Nicolai Sennels

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) advarede i sin nytårstale danskerne om, at problemerne med parallelsamfund vil blive løst ved at sprede lovløse muslimer over hele landet. Efter lange og tunge diskussioner internt er regeringen tilsyneladende i sin visdom nået frem til, at integrationsproblemerne ligger i de mursten og det postnummer, indvandrerne bor i. Derfor skal ghettoerne rives ned og indbyggerne tvangsforflyttes. Danskere rundt om kan dermed ganske snart sige goddag til nye eksotiske naboer. Og faldende boligværdi, karakterer i børnenes skole, tryghed og sikkerhed.

Det faktum, at landets 170 moskeer prædiker Koranens og Muhammeds voldelige og anti-demokratiske budskab fredag efter fredag, og at VLAK-regeringen fører en udlændingepolitik, der i praksis betyder uendelig islamisk indvandring, har tilsyneladende intet at gøre med den syndflod af kriminalitet, terror, kvindeundertrykkelse og sharia-styrede områder, der i dag sætter sit præg på stadigt større dele af kongeriget.

Lars Løkke Rasmussen er blevet skarpt kritiseret fra især borgerligt hold for sin tilgang til de historiske problemer, islamisk indvandring har ført os ud i.

Løkkes tro væbner, Venstre-koryfæet Bertel Haarder, kommer nu sin chef til undsætning med støtte til regeringens konklusion om, at integrationsproblemerne absolut intet har at gøre med indvandrernes egen kultur eller religion. Næ, den dårlige integration er danskernes egen skyld, påstår Bertel Haarder:

“Min påstand er, at den dårlige integration er ‘made in Denmark’. Det er ikke en ‘smitte’, indvandrerne og flygtningene bærer med sig hjemmefra,” skriver den tidligere minister i Berlingske.

Og så spiller Bertel Haarder ellers den sædvanlige sang – som alle partier i Folketinget spiller – om, at vi skal stille krav og have flere udlændinge ud på arbejdsmarkedet. Hvordan man så ellers vil gøre det, når indvandrere kan få både penge, bolig, gratis sundhed og skolegang til ungerne uden at røre en finger, synger Haarder ikke noget om.

“Alt tyder jo på, at problemet ikke er medbragt,” skriver han endvidere. Nåh, tyder alt på det…? Ja, så kan man vist ikke komme meget længere ud på venstrefløjen.

Siden Venstre vandt valget, er Danmark blevet beriget med nærmest daglige skyderier, en tredobling i voldtægter og soldater på gaden. Og det er så vores egen skyld, fortæller regeringen os nu.

Har Venstre overhovedet fattet noget?

Det er en ringe trøst, at tingenes tilstand ville have været værre under en socialdemokratisk ledet regering.

Læs også:

“FAT DET NU: INTEGRATIONEN VIL ALDRIG LYKKES…!”

VOLDTÆGTER STEGET MED 232 PROCENT SIDEN VENSTRE OVERTOG MAGTEN

SHARIALOV OG INDAVL: DERFOR ER INTEGRATION AF MUSLIMER ALDRIG LYKKEDES

Del artiklen her: