Politikernes snik-snak om integration og stramninger er blændværk, som holder danskerne hen, mens der gøres vej for FNs og storkapitalens globalistiske drømmerier om det multikulturelle samfund.
Af Nicolai Sennels
Fire årtier med spildte milliarder af kroner og euroer og utallige projekter og planer udtænkt af de bedste hoveder taler deres tydelige sprog: Integration af muslimer lader sig aldrig gøre i bare tilnærmelsesvis tilstrækkelig grad.
Påstanden om, at et færre antal muslimer vil muliggøre integration er at stikke blår i øjnene på folk: Færre muslimer betyder blot, at problemerne bliver mindre, ikke integrationen så pludselig vil lykkes.
Polen f.eks. har ganske få muslimske indvandrere. Men allerede i 2015 var deres sikkerhedstjeneste travl med at holde øje med hele 200 jihadister.
SE DE NYE TAL: MUSLIMER SENDER HVERT ÅR GIGA-REGNING TIL DANSKE SKATTEYDERE
Mindre velfærd er heller ikke måden at finde den påståede eksistens af enhjørningen – muslimske indvandrere og flygtninge motivation til at tage større del i samfundet. Igen er Polen et godt eksempel. Og Rusland.
Regeringen vil integrere muslimer ud af det netto-underskud på 33 mia. kr., de årligt sender videre til danske arbejdstagere. Socialdemokratiet snakker om flere krav til integrationen, men vil samtidigt fortsat underlægge Danmark “internationale forpligtigelser” om at tage imod den uendelige strøm af ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførsler. Goddaw mand økseskaft.
Alligevel prøver politikerne for Gud-ved-hvilken-gang at bilde os ind, at NU har de en plan for, hvordan de ikke-vestlige indvandrere integreres ved brug af krav og konsekvenser.
Ufatteligt, at de tror vi vælgere hopper på den. Som Einstein sagde: “Sindssyge er at gøre det samme igen og igen, og forvente et andet resultat.”
Den eneste måde at sikre sig imod problemer med integration af muslimer er, ikke at lade dem være her. Punktum. Socialdemokratiets nylige meldinger om strammere krav til integration er derfor nyttesløse, for partiet vil fortsat underlægge Danmark såkaldte “internationale forpligtigelser”, hvilket betyder masseindvandring fra MENAP-landene (Middle East North Africa Pakistan) i det uendelige.
HVORFOR ELSKER DANSKE KVINDER MUSLIMERNE?
Og hvorfor er det så sådan? Jo, integration kræver tre ting, og kun en meget lille minoritet formår – af naturlige og logiske årsager – at komme igennem nåleøjet. De skal 1) ville, 2) måtte og 3) kunne det.
Og ganske få ønsker virkeligt at blive integreret. Hvorfor skulle de? Man er sikret husly, mad, lægehjælp og skole til sine børn, uanset om man arbejder, lærer sproget eller holder sig indenfor lovens rammer, eller ej. Og et stort flertal for mange muslimer ser ingen gulerod i at erstatte deres religiøse værdier og normer med vores på alle væsentlige områder modsatrettede humanistiske og demokratiske kultur. Fire ud af 10 muslimer i Danmark mener, at loven skal bygges helt eller delvist på sharia. 75 procent af muslimer i Europa mener, at den anti-demokratiske og stærk vantro-fjendtlige Koran skal tages bogstaveligt.
For det andet er der ganske enkelt ikke mange muslimer, som har lov at integrere sig. Deres religion forbyder dem at omfavne vores ytringsfrihed, religionsfrihed og kønslighed. I mange muslimers øjne er ikke-muslimer i bedste fald mindre værd. De mange historier om æresvold, opdragelsesrejser, familiers udstødning af “for danske” børn og den allestedsnærværende sociale kontrol sikrer, at kun de modigste muslimer tør bryde med de frihedsberøvende islamiske love, shariaen.
Der er en lille gruppe muslimer, som virkelig vil integere sig, og er i den meget sjældne omstændighed, at de rent faktisk kan gøre det uden at risikere alvorlige konsekvenser fra det islamiske miljø (Naser Khader gjorde det, men hvem er som ham klar til at gå med livvagter 24 timer i døgnet?). Men så er der desværre en tredje forhindring, nemlig den ofte manglende evne. Det er ganske enkelt svært at lære dansk, afslutte en af vores oftest meget avancerede uddannelser og forstå vores særegne sociale koder på vores højteknologiske arbejdspladser. Når det gælder uddannelse og ønsket om at sætte viden over tro, er opvækst i den islamiske kultur en kæmpe ulempe, fordi denne kulturelle cirkel har en katastrofal mangel på viden og interesse for videnskab. Den islamiske verden producerer under 1/10 af verdensgennemsnittet når det gælder videnskabelig forskning, og færre bøger er oversat til arabisk de sidste 1000 år, end der årligt oversættes i Spanien. Desuden har 1.400 års omfattende indavl uden tvivl skadet den gennemsnitlige intelligens i denne meget lukkede gruppe. 70 procent af pakistanere er børn af kusineægteskaber, for tyrkere gælder det 25-30 procent. Det samme gælder ifølge forskningen op mod 46 procent i Bahrain, 80 procent i Nubia, 60 procent af irakerne, 64 procent af jordanerne, 67 procent af saudiaraberne, 40 procent af syrerne, 54 procent i de Forenede Arabiske Emirater. Osv. Forskning viser, at kusineægteskaber fører til børn med 10-16 procent mindre intelligens og dårligere sociale kompetencer. Dertil kommer stærkt forhøjet risiko for komplikationer under fødslen og psykiske (her og her) og fysiske sygdomme.
VLAK-regeringen vil integrere muslimer ud af det netto-underskud på 33 mia. kr., de årligt sender videre til danske arbejdstagere. Socialdemokratiet vil stramme kravene til integration – men vil samtidigt fortsat underlægge Danmark “internationale forpligtigelser” om at tage imod den uendelige strøm af ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførsler. Goddaw mand økseskaft. Begge dele forslår som en skrædder i Helvede, og danskerne kan derfor se frem til mere terror og kriminalitet, flere sharia-moskeer, flere lovløse parallelsamfund, dårligere offentlig service og til længere arbejdsuger og senere pensionsalder.
Det er politikersnak, der skal holde danskerne hen, imens magthaverne realiserer deres globalistiske multikulturelle drøm om en stor kultur-anonym masse af arbejdere og forbrugere, hvis interne spændinger kun holdes nede ved hjælp af et omfattende sikkerhedsapparat, ekstrem overvågning og en daglig strøm af Orwell’ske løgne om multikulturens velsignelser fra statsbetalte medier.
Som Peter Sutherland, chef i skurkebanken Goldman-Sachs og leder af FNs øverste myndighed for migration (en betænkelig sammenblanding af interesser, hvis man spørger mig) sagde ved et EU-topmøde:
“EU bør gøre sit bedste for at underminere medlemsstaternes homogenitet, uanset hvor meget den oprindelige befolkning er imod det”, fordi vores særegne kulturer ifølge FN og storkapitalen er en barriere for integrationen af fremmede arbejdstagere og forbrugere.
Der er kun én løsning, og den starter med et stop for muslimsk indvandring. Dette får ikke de beviseligt uløselige integrationsproblemer til at forsvinde, men det giver os en chance for at kunne håndtere dem.