Af Lone Nørgaard.
RÆSON er et godt eksempel på et medie, der i egen selvforståelse er uafhængigt og vældigt kritisk i sin profil. Magasinet præsenterer sig således:
”RÆSON er det totalt uafhængige magasin om dansk og international politik – skrevet af eksperter, journalister og politikere. Enhver artikel er alene udtryk for skribentens holdninger.” (min fremhævelse)
Efter at have abonneret på tidsskriftet nogle år har jeg opsagt abonnementet.
Fuldstændigt ligesom Det Udenrigspolitiske Selskab og Frihedsbrevet adresserer RÆSON ikke for alvor de virkeligt centrale problemstillinger såsom Covid-pandemi-løgnen (Scamdemic) og skadevirkningerne efter stikkene med de nødgodkendte, eksperimentelle injektioner.
Ej heller klima-alarmismen / klima-myten (jf. professor Johannes Krügers bog ”32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på – læs hvorfor, hvis du tør”) eller Sveriges nedbrud og islamisering på grund af massiv, ukontrolleret indvandring fra muslimske lande – elefanten i rummet hedder stadigvæk islam og sharia.
Danmark er ’right behind’ – vi bliver bare kogt lidt langsommere. Stemmes der ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet skal vi dog nok hurtigt få indhentet vores svenske broderfolk i idiotisk multikulturalisme.
Ej heller Ukraine som stedfortræderkrig, Zelinskyj som globalisternes marionet numero uno lige efter Trudeau. Og Macron ikke at forglemme.
Ej heller Nato som aggressor (det sidste link er selvfølgelig ikke udtømmende, men hvorfor mangler dette væsentlige aspekt i analyserne?), valgfusk i det amerikanske præsidentvalg eller WHO’s våde traktat-drømme.
Først og sidst og i midten tager ingen af de tre organer for alvor fat på The Great Reset, New World Order (jf. dette link Hvem ejer verden?) og det digitale ’vaccinepas’, der skal reducere alle almindelige mennesker på kloden til fæstebønder i den globalistiske elites skakspil.
Et globalt aristokrati, der ikke levner plads til os ’useless eaters and troublemakers’.
Er det monstro fordi de tre organer ryster i bukserne?
Er det fordi de tre organer ryster i bukserne? Altså for at glide ud af det gode selskab og kynisk vil gøre alt, som i alt, for at holde fast i deres lukrative karrierer og positioner? Herunder indirekte lyve ved at fortælle halve sandheder?
Eller ER de bare hypnotiseret af selvforståelsen som kritiske og oplyste, mens de i realiteten tumler rundt som ignoranter med maske for både mund og øjne? Eller befinder de sig et sted midt imellem?
I skrivende stund kender jeg ikke svaret. Jeg konstaterer bare, at politiske kommentatorer, eksperter og journalister bevæger sig i en osteklokke, hvor de sammen med Folketinget medvirker i et teaterdemokrati.
Fx at høre Ole Ryborg kommentere på EU i DR-P1morgen er bedre end standup comedians. I den forstand at man ikke ved, om man skal grine eller græde – i dette tilfælde over mikrofonholderiet.
Common Sense = sund fornuft
Nyhedsbrevet, Common Sense er redigeret af Bari Weiss. Hun blev herostratisk berømt som debatredaktøren-på-The-New-York Times, der sagde op på grund af censuren og woke-kulturen.
Der er altid interessante historier at hente hos hende, bl.a. i det seneste nyhedsbrev, der rummer artiklen I Criticized BLM. Then I Was Fired. The data about police shootings just didn’t add up, but no one at Thomson Reuters wanted to hear it – skrevet af Zac Kriegman.
Kriegman har begået en artikel, der med solid dokumentation gennemhuller myten om, at sorte (kriminelle) bliver udsat for politi-diskrimination. Det forholder sig faktisk lige omvendt.
De fakta skulle han aldrig have lagt frem. Han blev afskediget, og hans beretning tjener som dokumentation for, at det koster at insistere på sandheden. Alternativet er bare værre eller nok udtrykt mere korrekt – burde være det!
Når jeg bringer Kriegman på bane her, er det selvfølgelig fordi netop hans skæbne er min hovedforklaring på de tre organers reservation over for andet end at skøjte rundt på overfladen.
Gentagelse: Frygten for at blive lukket ud ad det gode selskab – at stå uden for flokken – er massiv. Gys-gys!
Sandhed med modifikationer, at vi har en fri presse
Det er min påstand, at RÆSON, Det Udenrigspolitiske Selskab og Frihedsbrevet alle deler den opfattelse, at de bidrager til en fri og åben debat inden for en uafhængig presse i Vesten. En påstand, der udspringer af, at jeg har fulgt de tre organers artikler og virke over en længere periode. (Hører meget gerne fra læsere, der mener, jeg går galt i byen!)
Men for det første er det en sandhed med modifikationer, at vi har en fri presse. Læs og lyt fx her og her og her.
For det andet kender man efterhånden sine lus på gangen alias de eksperter / skribenter/ oplægsholdere / forskere / journalister, der får lov til at komme til orde i det dybest set genneminficerede kulturradikale monopol med TV2 og DR i de gule førertrøjer tæt forfulgt af Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten – (Weekendavisen, Kristeligt Dagblad og Information har indimellem artikler, der graver et spadestik dybere, men der er godt nok langt mellem snapsene).
For de damer og herrer tilhører – med få undtagelser – den samme indspiste klub.
Den klub også RÆSON, Det Udenrigspolitiske Selskab og Frihedsbrevet er medlemmer af. Uanset deres egen selvforståelse som kritiske.
***
P.s. Skulle nogen mene, at denne artikel er både højrøvet og arrogant, kan jeg kun give ham m/k ret. Men er det, jeg skriver sandt? – eller meget tæt på sandheden? – det er sagen, hvorom det sig drejer.