Af Lone Nørgaard
Det er dybt forstemmende at følge den politiske debat op til såvel Europaparlamentsvalget som Folketingsvalget. Og når selv den kloge Erik Holstein i en politisk analyse på DR-P1-morgen d. 16.5. kan forundre sig over, at klima er strøget til tops på den politiske dagsorden, ja så ved man, hvad klokken er slået. Osteklokken! Så det er Erik Holstein, der har kaldt mig til tasterne.
Han viser sig nemlig her at være en del af parnasset. I betydningen ’the usual suspects’ af politikere fra samtlige etablerede partier og så journalister og kommentatorer i programmer som Presselogen, Mogensen & Kristiansen / Tirsdagsanalysen, Besserwisserne, Cordua & Steno, TV2news, Slotsholmen, Deadline, P1morgen, Orientering, diverse valgudsendelser osv. osv. osv.
Journalistisk Venstreparti
Alle er de mere eller mindre direkte styret af det, som Den Korte Avis meget rammende har døbt Journalistisk Venstreparti (JV). JV’s dagsordensramme er karakteriseret ved blinde vinkler og ideologi, og ’partiet’ har som ikke-ekspliciteret mærkesag modstand mod konservative (synspunkter). I parentes bemærket bliver disse med få undtagelser ikke repræsenteret af Søren Pape og Det Konservative Folkeparti.
Erik Holstein er ikke den eneste, der undrer sig over, hvordan klimaet og den grønne omstilling smyger sig ind overalt. Det gør de sjovt nok også på P1-morgen – denne fremragende seismograf for, hvad der rører sig i det kulturradikale, vi-elsker-multikulturalisme, og en-flygtning-er-en-ven-du-endnu-ikke-har-mødt-segmentet med hovedsæder på Politiken, DR, Gyldendal – den politisk korrekte Halfdan Rasmussen-skamfering som blot sidste skud på stammen – suppleret med Weekendavisen efter Martin Krasnik er kommet til roret. (Jf. fx hans fyring af Weekendavisens stjerneskribent Ulrik Høy, der havde de forkerte holdninger og senest Krasniks manipulerende kludder i nazisme-definitionen læs her).
Ingen grund til undren
Erik Holstein har imidlertid ingen som helst grund til undren over klimaet som topprioritet blandt vælgerne. Forklaringen er den banale, at befolkningen bliver tæppebombet i massive daglige angreb, hvor selv små børn bliver fyldt med ængstelse. Jeg gentager: De etablerede medier TÆPPEBOMBARDERER forældre, pædagoger, lærere mv. 24syv med, hvordan klimaet udgør den største fare for vores fremtid. Vi får konstant og løbende og kontinuerligt præsenteret én – og kun én – vinkel, men sjældent eller aldrig fremstillinger med afsæt i fx Johannes Krügers “Klimamyten ” og Ole Humlums ”Det ustyrlige klima”.
FN’s klimapanel med milliarder af dollars i ryggen kører kampagner, der er konkurrencedygtige med stalinismens. For FN har et storslået mål: For organisationen er grøn omstilling lig med en tvungen gigantisk folkevandring fra Afrika, Mellemøsten og Asien fordelt i den vestlige verden.
Vi kan se stigning i CO2 af menneskeskabte årsager. Helt korrekt. Hovedproblemet er dog et ganske andet end den officielle forklaring, nemlig Jordens overbefolkning.
Vi kan ikke redde folkeslag, som ikke vil redde sig selv
Men vi kan ikke redde folkeslag rundt omkring i verden, som ikke vil redde sig selv. De undergraver systematisk fundamentet for deres egen tilværelse gennem et umådeholdent børnefødselstal og en religion/kultur, der udelukker alt fremskridt. Vi kan alene beskytte os imod, at katastrofen breder sig til vore breddegrader, ved at afskære disse mennesker fra at flytte op til os. Bl.a. ved at opsige de konventioner, der bringer de vestlige samfund i ulykke. Og konventionerne KAN opsiges, læs her.
Hvorfor bliver disse vigtige temaer ikke inddraget? Hvorfor får vi kun præsenteret halvdelen af virkeligheden?
Markant slagside i den danske debat om Europaparlamentsvalget
Et dugfrisk eksempel på, hvordan borgerne kun bliver præsenteret for den ene halvdel af skiven er den danske debat om Europaparlamentsvalget. Debatten lider af markant slagside af den enkle grund, at spidskandidaterne til Europaparlamentsvalget: Jeppe Kofod (S), Rasmus Nordqvist (ALT), Rina Ronja Kari (FB), Margrete Auken (SF), Peter Kofod (DF), Nikolaj Villumsen (EL), Pernille Weiss (K), Mette Bock (LA) og Morten Helveg Petersen (RV), Morten Løkkegaard (V) – med siger og skriver én undtagelse støtter EU – denne kolos på lerfødder, hvis magthavere ønsker at skabe et imperium, hvor de europæiske borgere er reduceret til skakbrikker.
EU er lig med Europas Undergang
EU er lig med Europas Undergang – det står i dag helt klart for dem, der orienterer sig bredt og dybt uden for mainstreammedierne.
Vi, der ønsker at følge England ud af EU, er ufatteligt dårligt repræsenteret, ikke mindst fordi den tvangslicensbaserede DR (også) med milliarder af kronen i ryggen agerer som ideologisk parti. Her kan DR i øvrigt smukt tage BBC i hånden, læs her.
At Lars Løkke Rasmussen d. 16. maj åbnede for en SV-regering, forvirrede de politiske kommentatorer fx en Henrik Qvortrup, men det forvirrer ikke os, der for flere år siden indså, at Lars Løkke – ligesom så mange andre politikere på Christiansborg – er fuldstændigt forblændet af magt. Da Lars Løkke Rasmussen underskrev Marrakesh-aftalen viste han, hvad stof han IKKE er gjort af.
Stålsathed og principper er reserveret til skåltalerne, og den gamle fordelingspolitiske opdeling i blå og rød, højre og venstre, er en saga blot alle andre steder end i Kloge-Ågernes politiske bobler. I dag går fronten mellem globalister / multikulturalister på den ene side, på den anden side tilhængerne af suveræne nationalstater med klare grænser og stærke civilsamfund med frie, handlekraftige, ansvarlige borgere. De borgere, der interessant nok søges defameret ved fejlagtigt at blive betegnet populister.
Der står stærke kapital- og magtinteresser bag Europas undergang – ført an på nationalt plan af en stribe politikere og opinionsdannere, der enten er for uvidende til at fatte, at vi er på vej ned af den totalitære sliske eller bare er så kyniske, at de er hammer-ligeglade med Underdanmark og den lavere middelklasse, fordi den såkaldte elite jo altid selv kan fjerne sig fra multikulturalismens kaos og skærme sig bag mure.
Demokratiet forekommer at være dødsdømt – af den tsunami som ikke mindst EU-magthaverne surfer på. Vi ser indtil videre kun overfladen i de etablerede medier, men det er såmænd også rigeligt.