
Af Lone Nørgaard.
Der pibler stadig flere historier frem om de faktiske forhold i ’den ukrainske frihedskamp’. Det til trods for den massive propaganda, der systematisk forsøger at holde sandhederne under låg.
Følgende link er at finde på Frihedslistens hjemmeside: Ukrainske krigsforbrydelser dokumenteret – og fra en hjælper har NewSpeek modtaget følgende opsummering af og citater fra interviewet med Adrien Bocquet:
***
Adrien Bocquet er uddannet kommando-soldat. På grund af en meget alvorlig ulykke, blev han lam, men takket være en række neurokirurgiske indgreb, er han i dag i stand til at bevæge sig, men kan ikke komme tilbage til aktiv tjeneste.
Han tog til Ukraine for at bringe medicinudstyr og medikamenter til hospitalerne og børnehjemmene og hjælpe som sygeplejerske. Han rejste ”for at hjælpe kvinder, børn; flygtninge; ja, den ukrainske befolkning”.
Han kom i kontakt med de ukrainske styrker, især Azov, som også fik medicinforsyninger.
Han var i Ukraine to gange, i alt 15 dage – i Kiev, Butja og Lviv.
”Jeg har været vidne til krigsforbrydelser, jeg har set mange krigsforbrydelser. De eneste forbrydelser, jeg har set, er blevet begået af ukrainske styrker – og ikke af russiske styrker”. ”Om dette taler man ikke [i Vesten]”.
”Jeg har været ekstremt chokeret … 80 % af dem, som bliver inviteret til at tale på TV, har ikke været de steder, hvor krigen foregår … og de tillader sig at tale”.
”Der er en kløft mellem hvad der bliver sagt i TV, og hvad jeg har set på stedet … det er afskyeligt”.
”Azov – de er alle steder, selv i Lviv”.
Europa giver våben til neonazistiske soldater
”Det, som chokeret mig enormt, er, at Europa giver våben til neonazistiske soldater, som bærer neonazistiske symboler. Man taler ikke om det i Vesten, men det er nok at åbne øjnene, det er et gammelt SS-symbol. Det findes man overalt i Ukraine, man kan se det alle steder, og ingen bekymrer sig om det”.
”Jeg har arbejdet med de folk [fra Azov], jeg har giver dem medikamenter … véd I, hvad de talte om, mens jeg var til stede? … De grinte, mens de sagde, at hvis de mødte jøder eller sorte på vejen, ville de slagte dem. … de morede sig meget over det”.
Om de russiske fanger. Han har set: ”russiske soldater, som i forvejen var blevet udsat for hård behandling”. ”Da de steg ud af varevognene [i hvilke de var blevet transporteret, 3-4 ad gangen], blev de spurgt, hvem af dem der var officerer. …
Hver soldat, som steg ud af varevognen/minibussen fik en kugle fra en Kalashnikov i knæet. De kunne ikke forsvare sig, deres hænder var bundet. … Jeg har optaget det på video-bånd. … De folk, som ulykkeligvis svarede, at de var officerer, fik en kugle i hovedet. Sådan foregår det i Butja, sådan foregår det i Ukraine, i det mindste hvad angår Azov-bataljonen. … Jeg var dér, jeg har set det! Det snakker man ikke om”.
Om den vestlige dækning
Om den vestlige dækning. Man ser bombardementerne i fjernsynet. Jeg så amerikanske journalister, som filmede bombardementer, og sagde, at det var russerne, som bombede parken. Det var i nærheden af Butja, øst for byen. Men, fortæller han, brandgranaterne (“obus”), som landede i parken, blev skudt af Azov, og ikke af russerne.
Da Bocquet konfronterede de amerikanske journalister, sagde de: ”det betyder ingenting. Det er nogle gode billeder”. Her siger han ikke, at Azov gjorde det med vilje, men simpelt hen at det er sådan, det foregik – det kan sagtens være, fordi de ikke skød præcist. Den slags fejl sker hele tiden, alle begår fejl. Det, han understreger her, er, at de amerikanske journalister løj og var ligeglade med sandheden.
De våben, der kommer fra Europa, bliver anbragt i beboede områder, i boliger! Men disse civile steder bliver til militære mål. ”Dette er at bruge civilbefolkningen som skjold”.
”Butja har været en iscenesættelse”.
”Jeg siger ikke, at Rusland ikke begår krigsforbrydelser, men man skal også tale om de krigsforbrydelser begået af Ukraine”.
”De våben, som Europa giver, går først og fremmest til disse enheder [Azov]”.
Azov er 5.000 + frivillige, de er mindst 20.000 – det er ”en enorm bataljon”.
Der findes mange franske og amerikanske lejesoldater
Han blev arresteret (han siger ”enlevé”: kidnappet) af Azov-folk, blev forhørt i 10 timer, de vidste, at han havde “set nogle ting”. Han blev løsladt, fordi det, at han var kommet med humanitær hjælp, var reelt.
Han fortæller, at han blev ”exfiltré en Slovaquie” (det er et teknisk udtryk: det betyder i reglen, at nogle militæruddannede fik ham ud af landet – det kan ikke forstås anderledes, men han uddyber det ikke], det franske udenrigsministerium blev informeret; han blev bragt videre til Polen, og derfra fløj han til Frankrig.
Han siger, at han fra nu af ikke kan komme tilbage til Ukraine.
***
Nok tre links, der kan kaste lys over Ukraine-konflikten
2022 05 06 Crimes de guerre en ukraine – runion à l’onu
Norman Finkelstein
Endelig vil jeg gøre opmærksom på navnet Norman Finkelstein, noget så sjældent som en akademiker, der har et eneste mål for sin forskning: At søge sandheden og fremlægge fakta.
Begynd gerne her, hvor manden giver et godt billede af sig selv: Norman Finkelstein on how true academic freedom creates intellectual conflict
Og fortsæt så med dette interview: ”Rusland er I sin fulde ret til at invadere Ukraine”.