SVENSK POLITIBETJENT: “BEFOLKNINGEN BØR VÆRE FORUROLIGET”

Del artiklen her:

Militær konfrontation med bevæbnede religiøse grupperinger rykker måske nærmere.

En række politikere fra det store svenske parti Moderaterne talte for nyligt for, at regeringen skal indsætte militæret i en række forstæder. Sverige kan være rykket et skridt nærmere militær konfrontation med de dusinvis af no-go zoner, der præger stadigt større dele af det tidligere så fredelige og trygge land. Zonerne beherskes i dag af bevæbnede islamiske grupperinger, der med vold og trusler håndhæver islamisk lov i områder, der i dag reelt er opgivet af den svenske stat.

Det skyldes, at det svenske politi ikke er i stand til at tiltrække nok ansøgere. Politiets skoler står med 500 tomme pladser til den kommende studiestart. Samtidigt har 480 betjente forladt politiet alene i 2017.

Læs også: NEWSPEEK TV: SVERIGEDEMOKRATER I NY VALG VIDEO: KONFLIKTEN ER IKKE MELLEM HØJRE ELLER VENSTRE

Det har fået en betjent, Peppe Larsson, til i fuld offentlighed – i det ellers stærkt politisk korrekte land – at melde ud, at “befolkningen bør være urolig.” Den åbenmundede betjent udtaler til den svenske avis Expressen, at han frygter, at manglen på betjente vil føre til yderligere belastning af de nuværende betjente, hvilket kan føre til endnu flere opsigelser.

Peppe Larssons advarsel er ingen overdrivelse:

Tidligere på året gik den øverste leder af svensk politi på nationalt TV og tryglede “hjælp os, hjælp os!” og bad om, at samtlige kræfter i det svenske samfund støtter politiet med at få genoprettet orden i de stadig flere og større parallelsamfund.

Som NewSpeek tidligere har rapporteret, er det blevet uhyggelig let at slippe afsted med grove forbrydelser i Sverige, herunder voldtægt og mord, fordi politiet langt fra har ressourcer til at håndtere de mange forbrydelser. Opklaringsprocenten på mord er 20-25 procent (i Danmark ligger den omkring 95 procent). Ud af 114 voldtægter under en række festivaler i sommeren 2016 førte kun en enkelt sag til domsfældelse.

Læs også: “REGERINGEN INDRØMMER NU, AT GRÆNSEKONTROL OGSÅ HANDLER OM TERROR. HVORFOR HAR VI SÅ IKKE KONTROL MOD SVERIGE, DER JO FLYDER MED JIHADISTER?”

Svensk politi har tidligere berettet, hvordan stadig større områder af landet ikke længere kontrolleres af myndighederne, men af “religiøst politi”. Politiets officielle tal på landets no-go zoner var sidste år 55, og kigger man på et landkort, kan man se, at hovedstaden efterhånden er omringet af områder, kontrolleret af bevæbnede, religiøse – islamiske – enklaver.

“Der er lovløshed i dele af Stockholm-regionen nu,” fortæller en ængstelig politidirektør. En anden politidirektør  fortæller, at “retssystemet, der er en grundpille i et demokratisk samfund, er ved at bryde sammen i Sverige.”

Læs også: PROFESSOR: SVERIGE BLIVER EN STØRRE TRUSSEL END RUSLAND

Del artiklen her: