FNs migrantpagt er meget mere end åbne grænser. Det er også en massiv bredsidde imod demokratiet.
FN’s historiske aftale om international migration med det kryptiske navn Global compact for migration, vil give migranter samme status som flygtninge. Dette betyder langt bedre muligheder for at migrere fra den tredje verden til Vesten. Men aftalen er langt fra blot en aftale, der reelt vil gøre jordkloden til én stor grænseløs landsby, hvor alle kan rejse hen, hvor de vil. Det er også en aftale som vil overdrage national selvbestemmelse til FN.
FN’s Global compact for migration-aftale, populært kaldet Marrakech 2-aftalen, forpligter således underskriverne til at skole journalister i at tale “etisk” om migration og at bruge bestemte ord om indvandring. Omvendt skal medier, der ifølge FN skriver for negativt om migration, have frataget mediestøtten:
Aftalen lægger altså op til, at pressen på hele Jorden ikke længere skal være fri, men reguleres af FN med det formål at fremme FN’s politik. En politik, der som det fremgår af aftalen, ligger yderst på venstrefløjen.
Aftalen, der kan få enorme og uoverskuelige konsekvenser for hele verden, forpligter også de underskrivende lande til at forfordele partier og politiske grupper, der er enige med FN’s udlændingepolitik. Udover støtte til “rigtige” politiske holdninger, skal staten også bruge ressourcer på at få indvandrere, religiøse og skolelærere til at bekæmpe holdninger, som ifølge FN er intolerante eller på anden måde forkerte.
FN’s skelsættende aftale om international migration, Global compact for migration, forpligter landene til at engagere udvalgte grupper til at bekæmpe holdninger, der ifølge FN er forkerte, mens politiske grupperinger, der har de “korrekte” holdninger, skal støttes.
Udover at styre vores medier, fremme “rigtige” holdninger og forfølge og straffe de “forkerte” holdninger, skal aftalen også overtage en del af vores kulturpolitik og bruge den til fordel for fremme af FN’s udlændingepolitik. Dette skal ske ved bl.a. multikulturelle sportsbegivenheder, eksotisk musik og fremmed mad. Formålet er at påvirke vælgerne til en mere positiv indstilling overfor ikke-vestlig kultur. Derudover skal frivillige, der arbejder på at fremme et positivt syn på indvandrernes kultur, støttes. I Danmark udgøres disse organisationer af bl.a. Venligboerne og forskellige afdelinger af Refugees Welcome-bevægelsen.
Centrale dele af vores mediepolitik, skolepolitik og kulturpolitik – områder, som vi indtil nu selv har kunnet bestemme over – skal altså ifølge aftalen overtages af FN.
Den danske regering planlægger at underskrive aftalen i den marokkanske by Marrakech d. 10.-11. december. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forsvarer sin beslutning med, at aftalen ikke er juridisk forpligtende. Desuden har regeringen allerede tidligere på året erklæret sin støtte til langt mere ikke-vestlig migration. Det skete ved regeringens underskrift i maj på den såkaldte Rabat-proces, populært kaldet Marrakech 1-aftalen. Marrakech 1-aftalen er en EU-udgave af den kommende FN-aftale. Også dengang protesterede Dansk Folkeparti, hvilket blev afvist af integrationsminister Inger Støjberg (V). Ifølge hende er afrikansk indvandring ikke noget problem, sålænge de blot arbejder.
“Hvis der skal komme afrikanere til Danmark, skal det være afrikanere, der kommer for at bidrage positivt, og så skal de jo leve op til alle de krav, som vi nu en gang har, når det handler om at komme til Danmark for at arbejde,” siger Inger Støjberg ifølge DR om Marrakech 1-aftalen.
De mange problemer med kriminalitet, parallelsamfund og radikalisering som har vist sig at følge med indvandring fra Afrika, bekymrer tilsyneladende ikke regeringen – bare de arbejder.
Kritikere af regeringens beslutning, herunder Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige påpeger omvendt, at regeringen med sin underskrift af FN’s Marrakech 2-aftale, forpligter Danmark politisk og moralsk. Ved at tilslutte os aftalen gør vi os politisk sårbare i internationale diskussioner omkring migration og FNs ret til at blande sig i vores mediepolitik, skolepolitik og kulturpolitik. Der er heller ingen garanti for, at fremtidige regeringer vil tolke Danmarks tilslutning til Global compact for migration som mere forpligtende end den nuværende regering. I så fald vil det langt fra være første gang, at politikerne henviser til vores internationale forpligtelser på udlændingeområdet. Ordet “forpligte” fremgår 86 gange i aftaleteksten.
Indtil videre har USA, Australien, Kroatien og Israel, samt indtil videre otte EU-lande – Ungarn, Bulgarien, Østrig, Tjekkiet, Polen, Slovakiet, Estland og Italien – erklæret, at de ikke vil underskrive aftalen. Svejts møder ikke op i Marrakech i december. Den svejtsiske regering mener nemlig, at der har været for lidt politisk og offentlig debat om aftalen, og man vil give mere plads til at både lovgivere og vælgere bliver hørt, førend man eventuelt underskriver aftalen.
Læs også:
TYSKE MINISTRE I OPRØR: VIL IKKE UNDERSKRIVE MARRAKESH-AFTALEN
REGERINGEN: MIGRANTER SKAL HAVE “MENUKORT” OVER VESTLIGE LANDE
LØKKES FN-AFTALE SIKRER, AT MIGRANTER KAN TAGE SOCIALE YDELSER MED HJEM