ØSTRIG: FÆNGSELSBETJENTE FÅR LOV AT BÆRE VÅBEN I FRITIDEN

Del artiklen her:

Fængselsbetjente er ofte mål for hævntørstige kriminelle.

Hver dag bliver fire danske politibetjente chikaneret, truet eller overfaldet i deres fritid. Angriberen er typisk kriminelle, der vil hævne sig. Også danske fængselsbetjente er stærkt udsatte i fritiden grundet deres job. I forbindelse med et bandemedlems livsfarlige overfald i 2017 på en fængselsbetjent, der var på vej hjem fra arbejde, udtalte fængselsbetjentenes forbundsformand: “Der er tale om en magtdemonstration fra banderne, hvor fængselsbetjentene har livet som indsats. Vi ser oftere og oftere, at fængselsbetjente bliver overfaldet eller truet også udenfor tjenesten, og det er en meget bekymrende udvikling.”

På trods af de mange angreb og at politibetjentene er både uddannede og vant til at bære våben, må de alligevel ikke være bevæbnet i deres fritid. Danske fængselsbetjente har slet ingen skydevåben.

I Østrig ser det anderledes ud. Der må politibetjente bære våben i deres fritid. Dette øger ikke kun betjentenes egen sikkerhed. Ved at give betjente lov at gå med våben i deres fritid, mangedobles antallet af våbenkompetente personer i samfundet, som kan håndtere f.eks. et terrorangreb.

Modsat deres danske kolleger må østrigske fængselsbetjente også bære skydevåben. Dette gælder både pistol (Glock 17) og automatriffel (Steur AUG A3 9mm).

En ny østrigsk lov kommer til at betyde, at landets fængselsbetjente også får lov at bære våben i fritiden. Det skriver Kurier.at.

“Først og fremmest har det en stor symbolsk betydning for os. Politiet har allerede fået lettere adgang (til våben i fritiden, red.). Men vi er blevet glemt,” siger de østrigske fængselsbetjentes medarbejderrepræsentant, Martin Schöpf. Han understreger, at fængelsbetjentene modtager samme træning og uddannelse om skydevåben som politiet. “I tjenesten har vi ret og pligt til at bære et våben. At vi kan gøre dette privat i fremtiden er kun logisk,” mener han.

Den danske stat søger i disse måneder desperat efter flere fængselsbetjente, men det er svært at skaffe nok ansøgere. Mange fængselsbetjente siger op, fordi arbejdet er for farligt.

I 2016 fik også politibetjente i Frankrig ret til at bære skydevåben i deres fritid.

Video: Fransk politimand har heldigvis sit våben med, da indvandrere bevæbnet med køller vil overfalde nogle folk på gaden:

https://youtu.be/7IGvS1Wi-9g

 

Læs også:

VÅBENLOV: BEVÆBNET BORGER STOPPER VILD PISTOLMAND

LIBERAL UNGDOM: JA TAK TIL STRØMPISTOLER OG SKYDEVÅBEN TIL SELVFORSVAR

RETTEN TIL SELVFORSVAR: SÅDAN FUNGERER TJEKKIETS NYE VÅBENLOV

https://newspeek.info/giv-danskerne-ret-til-selvforsvar-med-skydevaaben/

TJEKKIET HIVER EU I RETTEN: FOLK SKAL HAVE LOV AT KUNNE FORSVARE SIG SELV

https://newspeek.info/vaabenlov-ubevaebnede-tyskere-maa-forsvare-sig-mod-kniv-terrorist-med-cafestole/

Del artiklen her: