Af Lone Nørgaard.
Nedenstående artikel blev bragt på Document d. 21. november. Jeg har i denne version tilføjet et afsnit under mellemrubrikken Asger Aamund. Det indsatte afsnit er omkranset af [skarpe parenteser]
***
Jeg skriver denne artikel dagen efter Søren Krarup blev begravet fra Seem Kirke (d. 19.11). En mand, der har betydet uendeligt meget for Danmark og (resterne af) dansk kultur, fordi han aldrig veg og altid talte ærligt uden uld-i-mund. Den inkarnerede modsætning til den narcissisme og opportunisme og fejhed, der i disse år er normen snarere end undtagelsen. Hos politikere og andre magthavere. Hos journalister. Hos læger. Hos universitetsansatte. Fortsæt selv….
***
***
Søren Krarups død falder sammen med folkestyrets død
Der er noget symbolsk ved hans død, der falder så nogenlunde sammen med folkestyrets død. Med den demokratiske samtales og dialogens død, eftersom alle aspekter af et givet emne ikke mere får en stemme i samfundsdebatten – den eneste stemme er ensidigt statskontrollerede propaganda-narrativer (jf. dog note**).
Hans død falder også sammen med Danmarks opløsning som nationalstat, fordi vi i dag er styret af globalistiske, kriminelle organisationer og institutioner som EU, WEF, WHO, FN, NATO mv. – hvor danske politikere indtager rollen som marionetter og følgagtige statister.
I disse dage sænker mørket sig
I disse dage sænker mørket sig. Set fra mit hjørne af haven konstaterer jeg, at de mennesker, jeg tidligere havde et fællesskab med (familie, venner, politiske medkæmpere) falder fra en for en. Altså i det omfang valget ikke falder på slet ikke at adressere en række samfundsmæssige emner for at undgå splid og omgås i så nogenlunde fred og fordragelighed. En løsning – der vel dybest set ikke er en løsning? – men som jeg erkender at have benyttet mig af op til flere gange. For det er nonsens, at ene gør stærk. Ene gør mere skrøbelig og sårbar.
De udløsende faktorer i ’frafaldet’ har været en fundamental uenighed om analyser af og forklaringer på – i kronologisk rækkefølge: 1. Islam(iseringen) og massemigrationen fra muslimske lande, 2. Klima-alarmismen, 3. Corona, 4. Ukraine-krigen og nu senest 5. Israel-Gaza-Hamas.
I modsætning til majoriteten ser jeg samtlige punkter / temaer som værktøjer i den globalistiske værktøjskasse, der skal bruges til at skabe kriser og katastrofer, frygt & konstant alarmberedskab, over den ganske klode. Skrækscenarierne, ikke mindst klima-agendaen, skal bruges til skridt for skridt at nedbryde os og gøre os manipulerbare i forhold til den globalistiske mafias våde drøm om én verdensregering effektueret via det digitale (’vaccine’)pas. Det pas, der, hvis det lykkes at få det gennemført, vil gøre alle på kloden til digitale slaver.
Asger Aamund som eksempel
Og så til noget, der har voldt mig hovedbrud, fordi jeg har haft så svært ved at forstå reaktionen hos ellers ’allierede’. Det drejer sig om synet på den israelske regerings svar på Hamas-angrebet d. 7. oktober.
Et udsnit af de relativt få mennesker, jeg har stået last og brast med igennem de seneste godt tre år, for så vidt angår analyserne af The Great Reset / den store nulstilling, er – i min optik – faldet for det, jeg vil benævne jødisk offerretorik og påstande om anti-semitisme ved kritik af de israelske magthaveres håndtering af Hamas-angrebet. MAGTHAVERNES, ikke størsteparten af den israelske CIVIL-befolknings.
Mine medfællers position i Israel-Gaza-Hamas-trianglen kan eksemplificeres med en artikel af Asger Aamund i Document:
Israel kæmper for sitt liv. Og for varig fred i Mellemøsten
[Analysen lider af flere akilleshæle: Den kendsgerning, at Hamas er en israelsk magthaver-opfindelse, bliver ikke adresseret. Den kendsgerning, at de israelske magthavere har gjort alt for at sabotere en to-stats-løsning, og at Israel er en apartheid-stat, bliver ikke adresseret. Suppleret med, at forfatteren ikke forstår det, indrømmet, forunderlige fænomen ’selvangreb’. Jf. også her og her.
Sat på spidsen: Hvem mon ved mest om Israel-Palæstina-konflikten? Asger Aamund eller Norman Finkelstein, der som ubestikkelig og chikaneret intellektuel (søn af Holocaust-ofre) har brugt 40 år af sit liv på at analysere historiske kendsgerninger?
Spørgsmålet er retorisk, og med den kloge, vidende mand, Asger Aamund som] eksempel vil jeg forsøge at give et bud på, hvorfor selv han, der har min dybeste respekt, er faldet for den jødiske offerretorik og de israelske magthaveres propaganda.
I parentes bemærket: At give et bud er ikke det sammen som at sidde inde med sandheden. Det er netop et BUD.
For det første orienterer Asger Aamund sig tilsyneladende stadig i mainstreammedierne, der især inden for de seneste 5-10 år har udviklet sig til statsmagtens propaganda-instrumenter. De statsfinansierede hovedstrømsmedier forurener vores begreber og tænkning, vender op og ned på sproget (krig er fred, fred er krig) og vores evne til at ræsonnere klart og rationelt og logisk stringent.
Det betyder for det andet, at Aamund ikke kan se, at også Hamas-angrebet indirekte er faciliteret af den globalistiske ’elite’.
Det kan han ikke, fordi han er blevet hjernevasket uden at vide det. Ligesom jeg selv blev hjernevasket omkring den feministiske ligestillingsideologi, der kostede mig mit ægteskab.
Ingen bryder sig om at blive beskyldt for at være blevet hjernevasket. Og hvad bilder jeg mig egentligt ind? Mon jeg ikke skulle stikke piben ind og ophøre med at sætte mig på den høje og bedrevidende hest? Har jeg måske nogen doktorgrad eller særlig ekspertise at skilte med?
Hvis jeg således i 70’erne og 80’erne var blevet præsenteret for en påstand om, at jeg var blevet hjernevasket med feminisme, ville jeg højst sandsynligt have trukket hånligt på skulderen. Jeg troede dengang, jeg var så klog at jeg kunne sætte gevind på Rundetårn, men ak og suk, set i bakspejlet var jeg nok snarere dum som en dør. Fordi jeg faldt pladask for propagandaen om det patriarkalske samfunds undertrykkelse af kvinder og mænd som hinandens fjender og modstandere. Faldt for ligestillings-løgnen.
At indse, man har taget fejl, og rigtigt meget fejl, gør ondt. Men jeg TOG fejl, og det er der en forklaring på. Propagandaen er såre dygtigt udført, hvilket næste afsnit gerne skulle give nogle trædesten til at få en idé om.
Tre links om propaganda
Her følger tre links om, hvordan propagandaen og manipulationen bliver ført ud i livet.
Gaslight (1940) – Film, Literature and the New World Order
Linket dækker over en samtale om filmen ”Gaslight” på The Corbett Report fra 2013, og til oplysning kan filmen ses gratis på YouTube. Filmen har inspireret til begrebet om psykisk manipulation, der i dag er velkendt.
The Century of the Self – som Mike Yeadon anbefaler med disse ord:
Mike Yeadon: I remember this four part TV series vividly. It was 21 years ago, when the world felt somewhat predictable and I quietly prided myself in having an adequate understanding of “current affairs”. What a chump!
Listening to BBC Radio 4 since I was a teenager right up to late-spring 2020 could not be further away from understanding anything, except propaganda. I’m over it now.
Adam Curtis ought to be wide awake. The research he must have done in order to make these very high quality programmes surely had him coming across much that would lead a person down the rabbit hole. I say he ought to be awake. He might of course be a contributor to our misunderstanding of the world.
All I can say is that in order to better appreciate social engineering, mind control, the role of the media in shaping thinking, beliefs and behaviour, you could be a lot worse than watching this series, here conveniently in one package.
Along the way, if you’re anything like me, you’ll come to intensely dislike Edward Bernays and Anna Freud.
I wonder if Adam Curtis is making / made a further episode, “The Second Century Of The Self”?”
Skulle filmen blive fjernet fra YouTube, er der også et link her.
***
Endelig har jeg gentagne gange gjort opmærksom på Tavistock Institute, en af propagandaens moderskibe.
Naomi Wolf
Asger Aamund er ikke den eneste, der er gået galt i byen. Det er fx også Morten Uhrskov Jensen og Søren Hansen – deres fortræffeligheder til trods. Fordi også de afviser at kravle ned i det famøse kaninhul og forbinde punkterne. Der i dag ligger fuldt tilgængelige, hvis man vil gøre sig ulejligheden at opsøge dem.
Naomi Wolf har taget det pinefulde hovedspring, og jeg vil gerne gøre hendes ord i artiklen Among the Rich – Lost Confidence, Welling Shame til mine – i forhold til de mennesker, der har erkendt, at de begik en kæmpefejl, da de tog de såkaldte vacciner alias mRNA-injektioner alias genterapi:
“What do we conclude now?
That our help is needed.
That it is cleanup time.
That it is rebuilding time.
All we can do is prosecute the guilty, and bring information and comfort and aid to the sick, and fight so that what happened to us never again happens, and never happens to someone innocent.
All we can do is love, and wait, and bring what help we can.
And say how sorry we are for their, and for their families,’ losses.
And respond with greater kindness than was meted out to us.
And ask again what their names are.
And listen to their grief and hurt and fear.
And listen, and listen again.”
***
Måtte flere snart begribe, at vi alle til hobe hver evig eneste dag er udsat for en slags hjernevask, medmindre vi beskytter os og filtrerer informationerne. Først når vi begynder at forstå de kræfter, vi er oppe imod, kan vi gå til modstand.
Jeg ville gerne kunne gøre nedenstående ord til skamme:
I en tro på, at det ER muligt at ændre perspektiv, når tilstrækkeligt mange data om de faktiske forhold i The Great Reset-industrien kommer på bordet.
I skrivende stund er jeg dog alt andet end optimistisk.
—————————————————————————————————-
Note
** Når Israel-Palæstina-konflikten bryder denne ’lovmæssighed’, hænger det sammen med, at de fleste journalister er på palæstinensernes side, så for en gangs skyld kan magthaverne og mediemogulerne ikke styre informationsmængden 100 procent.
Presstitutes ved meget lidt eller intet om islam. De ved ikke noget om klima. De ved ikke noget om corona. De ved ikke noget om Rusland-Ukraine, men de ved en smule om palæstinenserne, fordi konflikten har kørt i så mange år.