Af Lone Nørgaard.
Manderådet gør med få midler og ressourcer et virkelig godt stykke arbejde.
Derfor kan jeg også kun opfordre til at støtte et kommende arrangement afholdt på Den Internationale Mandedag d. 19. november 2023.
Den statsautoriserede og destruktive ligestillingsfeminisme, som først og fremmest KVINFO er bærer af, skal have modspil.
Tegningerne er lavet af en NewSpeek-favorit: Jerm Warfare.
I følgende nyhedsbrev fra Manderådet er begrundelserne for støtte at finde. Afsenderen er formand Simon Simonsen.
***
”Kære modtager af Manderådets Nyhedsbrev
Manderådet har længe og højlydt argumenteret for flere praktiske elementer i folkeskolen. Nu kommer der et folketingsudspil med et bud på en ny folkeskole. Og det er fra en undervisningsminister, der selv er mand og murer. Han vil bl.a. foreslå, at eleverne i de store klasser skal kunne tage et par dage på virksomhed i mesterlære. Det vil især komme drengene til gode. Og nu begynder der at være bevægelse hos dem der tidligere modsagde os. Det minder mig om den her joke:
Lær en mand at fiske, og han vil spise hele livet. Lær en feminist at fiske, og hun vil beskylde dig for at være nedladende overfor hende, og hævde, at hun vidste, hvordan man gjorde det alligevel, og at selvom hun ikke gjorde det, kunne hun nemt finde ud af det uden hjælp fra en mand.
Vi elsker vores døtre, vores mødre, vores partnere og det feminine
Vi elsker vores døtre, vores mødre, vores partnere og det feminine – og vi har faktisk flere kvindelige medlemmer – og vi elsker faktisk også feminister. Men det skal være de rigtige feminister – ikke de dårlige der kun vil se alt ud fra det ene køns synspunkt. Vi fejrede en fantastisk smuk Mors Dag med ti bud fra Manderådet.
I Manderådet er vi modstandere af at mænd mister flere og flere rettigheder og i stedet bliver “magten” overladt til dem der kan fortælle den bedste historie eller skabe den største offerfortælling. Det ser vi bl.a. på familieområdet og når det gælder mænds rettigheder i datinglivet. Bl.a. er vi imod advokatundersøgelser i MeToo-sager, idet advokater pr. definition tjener den herre, der betaler dem. Dvs de er ikke retfærdige.
Den nuværende kønsforvirring med den skadelige feminisme (ikke den fornuftige feminisme) afgår snart ved døden. Den vil ikke indgå i diskussioner og optræder aldrig med nogen der har en anden holdning. Det er fordi de ved, at deres eneste kort er at undgå en diskussion om fakta, men derimod gerne vil føre deres forråede personlige kamp – uden øje for vores børn, familier, helheden og samfundet. Derimod er det store tavse flertal (95%) af kvinder og mænd der mener at piger og drenge skal behandles ligeværdigt, at kvinder og mænd har noget særligt at bidrage med og at både mødre og fædre er gode forældre.
Den skadelige feminismes dødskamp
Den skadelige feminismes ulykkelige og hysteriske dødskamp påvirker mange drenge og mænd negativt og de drenge, mænd og fædre kæmper vi for! Udover en skole med flere praktiske elementer, bevægelse og konkurrence, som gør at drengene klarer sig godt, arbejder vi for et godt dating- og parforholdsliv – uden frygt for falske anklager. Og for at du vil kunne have at dine børn er trygge med dig og at de ikke skal frygte at din ekspartner river jer fra hinanden.
Vi leder altid efter stærke mænd som tør smøge ærmerne op – og ikke er bange for en god kamp!
Bliv aktiv i Manderådet. Hvor vi arbejder med:
– Påvirkning af den offentlige meningsdannelse igennem viden
– Politisk langtidspåvirkning af dem der beslutter vores love
– Påvirkning af den offentlige meningsdannelse gennem debat
Vi er i dag 130 medlemmer hvoraf en del er aktive på flere fronter. Målet er at bekæmpe den dårlige feminismes indflydelse – og vi får også grinet og hygget mens vi gør det.
Skriv og meld dig ind i kampen.
Med venlig hilsen
Simon Simonsen, formand”
[NewSpeek har indsat mellemrubrikker]
***
Perspektivering
Til slut en perspektivering i form af to samtaler på Jerm Warfares hjemmeside, der sætter ligestillingsfeminismens løgne smukt og kvalificeret på plads:
Rachel Wilson on the occultic roots of feminism
Andrew Wilson on the importance of right-wing conservatism
Rachel og Andrew Wilson er ægtepar og har hjemmeskolet deres børn, og det er en fornøjelse at lytte til de to sympatiske, begavede og humoristiske mennesker. De har helt og aldeles gennemskuet den fatale ligestillingspropaganda og myten om patriarkalsk undertrykkelse.
***
På forhåbentligt gensyn d. 19. november.