ANALYSE: DF BØR FINDE JERNHANDSKEN FREM OG TRUE REGERINGEN PÅ LIVET

(Foto: Kristian Thulesen-Dahl (DF) t.v. og Lars Løkke Rasmussen (V) t.h.)
Del artiklen her:

De indvandringskritiske vælgere er utålmodige og vil se jernnæve og politisk “blod”.

Det er ingen hemmelighed, at Dansk Folkeparti er presset af Socialdemokratiet og Nye Borgerlige. Det er lykkedes DF at få gennemført en række kontroversielle men nødvendige stramninger, siden Lars Løkke Rasmussen genvandt magten i 2015. Men samlet set går udviklingen i kongeriget Danmark stadig væk meget hurtigt i den helt gale retning. Antallet er at ikke-vestlige og især deres efterkommere vokser stadig i et omfang, samfundet slet, slet ikke kan håndtere. Det samme gælder indvandrerbander og terrortruslen, som har bragt retssamfundet – selve grundlaget for vores demokrati – i knæ. Især kvinders sikkerhed er dalet kraftigt: antallet af anmeldte voldtægter er tredoblet siden valget for tre år siden.

De indvandringskritiske vælgere er med god grund utålmodige. DF-formanden Kristian Thulesen-Dahls venlige og afmålte vendinger og Dansk Folkepartis kategoriske modvilje imod at fremsætte ultimatummer, får i manges øjne partiet til at fremstå svagt i en tid, hvor stadig flere oplever, at deres liv og hverdag forværres af muslimsk aggression. Klokken er fem minutter i tolv og desperationen og frustrationen mærkes stadig tydeligere blandt dem, der har indset faren ved islam. Man vil se jernnæve og politisk “blod”.

Socialdemokratiet har under Mette Frederiksen overhalet VLAK-regeringen indenom, når det gælder udlændingestramninger. Det ses senest i forhandlingerne om statsborgerskab, hvor S står skulder ved skulder med DF i deres kritik af regeringen for at ville give det rødbedefarvede pas til udlændinge, selvom de har begået livsfarlige trafikforseelser eller giver udtryk for antidemokratiske holdninger. Det er godt for Danmark, men stiller DF i et dilemma, fordi partiets profil udviskes af Frederiksens tilnærmelser.

Og ind fra højre kommer Nye Borgerlige. Det kan være svært at se forskel på NBs og DFs udlændingepolitik – den kan nok ikke blive for stram for nogen af dem – men der er alligevel en markant forskel: NB’s formand Pernille Vermund melder gang på gang ud, at hun kun støtter en regering, der smider samtlige kriminelle udlændinge ud og lukker grænsen fuldstændig for flygtninge. NBs parathed til at give ultimatummer er tiltalende for mange af de vælgere, der med ærgrelse så migranter vælte op af de danske motorveje i 2015 uden, at DF lod det få konsekvenser for regeringen, der ellers netop havde indgået et samarbejde med Thulesen-Dahls mandater på lovning om “straksbremsning” af migrantbølgen.

Dansk Folkeparti har uden tvivl Folketingets største talentmasse, partiet er en succeshistorie uden lige, og der er vel ingen, der længere vil benægte, at partiet er regeringsdueligt. Men skal partiet bevare sin nuværende størrelse ved næste valg, er der brug for mere kant og mindre høflighed. Mere krav og mindre diplomati.

De kommende finanslovsforhandlinger er en udmærket mulighed for Dansk Folkeparti til at sende metaltrætte vælgere et klart signal ved at sætte regeringen stolen for døren og kræve knaldhårde betingelser, såfremt man stadig skal støtte en Lars Løkke Rasmussen som statsminister. DF bør med andre ord finde jernhandsken frem og true regeringen på livet.

Dansk Folkeparti har alligevel intet at tabe: Løkke er med en Kristian “Hurra for globaliseringen” Jensen om styrket næstformand og en stadigt tydeligere begejstring for EU og euroen alligevel ikke nogen værdig samarbejdspartner for de fleste DF-vælgere.

Læs også:

INTEGRATION: LØKKE OG FREDERIKSEN HAR STADIG IKKE FATTET DET

FRANSK BORGMESTER OM LØKKES GHETTO-PLAN: “PROBLEMET ER ISLAM!”

LØKKE STØTTER MERKEL: VIL STRAFFE LANDE FOR IKKE AT TAGE MIGRANTER

KANNIBALISME, DØDSVOLDTÆGTER OG FOLKEMORD: HER ER TERRORISTERNE, SOM LARS LØKKE VIL HAVE TIL DANMARK

VENSTRE LYDER SOM RADIKALE CAFFE LATTE-SLUPRENDE DRØMMERE

Del artiklen her: