INDVANDRERKVINDER FÅR 50 PROCENT FLERE BØRN END DANSKE KVINDER

Del artiklen her:

Ikke-vestlige kvinder får op til tre gange så mange børn som danske kvinder.

Danske kvinder føder færre og færre børn. Samtidigt skyder ikke-vestlige indvandrere op i fødselsstatistikkerne med raketfart. Det viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Den Korte Avis:

“I 2017 var i alt 1,2 millioner kvinder af dansk oprindelse i den fødedygtige alder, og de fødte små 48.000 børn. Det giver en fertilitet på 0,04. Ligeledes i 2017 var lidt over 155.000 kvinder af ikke-vestlig oprindelse i den fødedygtige alder, og de fødte små 9.500 børn. Det giver en fertilitet på 0,06.”

Ikke-vestlige kvinder bosiddende i Danmark får med andre ord i gennemsnit 50 procent flere børn end danske kvinder. Blandt kvinder fra Syrien er tallet endnu højere. De får nemlig lidt over tre gange så mange børn som danske kvinder: Med 9.989 syriske kvinder i den fødedygtige alder er fertiliteten på 0,13.

Jordemødre har nu i flere år klaget over stigende arbejdspres på landets fødeklinikker. Tallene viser dog tydeligt, at dette ikke skyldes flere fødsler blandt danske kvinder. I 2010 fødte danske kvinder 53.431 børn. I 2017 var tallet faldet til 47.771. Presset skyldes indvandrerkvinders høje fertilitet. De får ikke kun flere børn end danske kvinder, der er ganske enkelt også stadigt flere ikke-vestlige indvandrerkvinder i den fødedygtige alder.

I 2010 blev der f.eks. kun født 42 børn af kvinder med syrisk baggrund i Danmark. I 2017 var tallet 30-doblet til 1311 børn. Kvinder med tyrkisk baggrund i Danmark fødte i 2017 dobbelt så mange børn (1099 børn) som i 2010 (509 børn).

Flere islamistiske ledere, herunder Tyrkiets præsident Recep Erdogan og den nu døde Moammar Ghaddafi har været fortalere for at erobre Vesten igennem høje fødselstal.

Læs også:

“VI KAN IKKE REDDE VORES CIVILISATION MED ANDRE FOLKS BABYER”

EU: 21 PROCENT AF 15-ÅRIGE HAR INDVANDRERBAGGRUND

ERDOGAN TRÆNER BØRNESOLDATER I EUROPÆISKE MOSKEER

ERDOGAN VIL DANNE GIGANTISK KRIGSMASKINE: “ARMY OF ISLAM”

ERDOGAN-MOSKÉ I EUROPA: “VI KÆMPER TIL SIDSTE BLODDRÅBE!”

DRENGENAVNET “MUHAMMED” VOKSER EKSPLOSIVT I DANMARK

Del artiklen her: