BLOT 3 IKKE-VESTLIGE ELEVER I KLASSEN GIVER LAVERE LØN 20 ÅR EFTER

(Foto: Mange med ikke-vestlig baggrund er uddannelsesparate)
152 Shares

Ny forskning viser chokerende effekt af selv ganske få ikke-vestlige elever i en skoleklasse.

Ny forskning viser, at antallet af elever med ikke-vestlig baggrund har ganske stor betydning for de øvrige elevers fremtid. Det viser data fra en analyse, udarbejdet af tænketanken Kraka og revisions- og konsulenthuset Deloitte.

Hvis blot der er 15 procent ikke-vestlige elever i et barns klasse, går det udover barnets uddannelses- og arbejdsliv. Børn, som har gået i klasse med det, der svarer til tre ikke-vestlige elever, får således lavere løn, når de bliver voksne. Kraka og Deloitte kan således påvise, at børn, der har gået i klasse med mindst 15 procent ikke-vestlige elever, 20 år senere tjener 20 procent mindre end andre børn. Dette skyldes formenligt først og fremmest, at klassen får lavere karakterer og trives socialt dårligere, når der er flere end blot et par ikke-vestlige elever i klassen.

Professor i pædagogik Niels Egelund fra Aarhus Universitet er chokeret over undersøgelsens resultater:

“Det er den mest grundige analyse, der nogensinde er lavet på dette felt, og der er tale om banebrydende ny viden, som må få konsekvenser,” siger han ifølge Jyllands-Posten.

Også Andreas Rasch Christensen, forskningschef på Via University College, kalder undersøgelsen “grundig” og er ligeledes bekymret over den store effekt, ikke-vestlige elever har på de øvrige børns liv langt ud i fremtiden. Han frygter, at den negative indflydelse fra hvad der reelt er muslimske børn, vil få endnu flere forældre til at vælge privatskoler:

“Ellers vil forældrene bl.a. på baggrund af en undersøgelse som denne i endnu højere grad vælge folkeskolen fra.”

Læs også:

SKOLEELEVER: “HVIS VI KOMMER TIL AT DOMINERE, FÅR I ALLE HUGGET HOVEDET AF”

UNDTAGELSESTILSTAND: INGEN FORÆLDREMØDER EFTER KL. 18 PÅ NØRREBRO-SKOLE

HELLE THORNING IFØRT ISLAMISK SLØR: STØT VORES NIQAB-KLÆDTE SKOLEPIGER

HALAL I SKOLEN: MOBBET FOR AT SPISE SVINEKØD

MARTIN HENRIKSEN (DF): DERFOR SKAL SLØR I FOLKESKOLEN FORBYDES

152 Shares