Irans præstestyre sender dødspatruljer til Danmark. Det får ingen konsekvenser.
Kommentar af Nicolai Sennels
Politiets Efterretningstjeneste lukkede i september halvdelen af Danmark ned, da man formodede at en dødspatrulje sendt af Irans præstestyre var kommet til landet fra Norge via Øresundsbroen.
Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) eneste sanktion imod terrorstaten Iran er, at man vil trække den danske ambassadør hjem. En minimal og udelukkende symbolsk handling, der på ingen måde får praktiske konsekvenser for terroristerne.
Lars Løkke vil således fortsat støtte Irans bestræbelser på at udvikle atomkraft, en teknologi der let og hurtigt kan omstilles til at udvikle atomvåben. Brændslet i atomkraftværker kan desuden bruges til såkaldte beskidte bomber. Beskidte bomber fungerer ved, at man spreder atomart materiale fra f.eks. en atomreaktor over en by, hvorved befolkningen over en længere periode får kræft og andre alvorlige sygdomme.
Der er heller intet der tyder på, at regeringen vil lukke det iranske præstestyres mosker i Danmark. Det er almindeligt kendt, at Iran bruger sine moskeer i udlandet til at spionere imod modstandere af præstestyret.
“Iran er berømt for at drive spionage mod flygtninge i Europa og Danmark er bestemt ingen undtagelse. Det foregår ikke kun fra ambassadebygningen, det foregår også fra kulturinstitutioner og religiøse centre, som på denne ene eller anden måde er knyttet til den iranske stat. Det kan være moskéer eller andet. Det er gennem de centre, at den iranske stat udspionerer det iranske miljø og infiltrerer det i Danmark,” fortæller Ali Alfoneh Arab Gulf State Institute i Washington ifølge DR.
Regeringen kunne i det mindste midlertidigt beordre moskeen lukket indtil det er afklaret, hvorvidt den samarbejder med Irans styre om f.eks. at udpege mål for dødspatruljerne.
Iran er ikke bange for at bekende sig til jihadisme. Styrets Imam Ali-moské i København er således opkaldt efter jihadisten Imam Ali ibn Abi Talib. Imam Ali var en brutal og nådesløs jihadist der levede på den pædofile profet Muhammeds tid. Imam Ali udbredte islam gennem vold og terror. Han fungerede som hærfører i en række af profeten Muhammeds blodige massakrer mod ikke-muslimer, et led i udbredelsen af islams herredømme og islamisk lov, sharia. Bl.a. anførte Ali Muhammeds hær i nedslagtningen af den jødiske Khaybar-stamme. At opkalde en moské efter Imam Ali svarer lidt til at opkalde en kirke efter socialistiske massemordere som Lenin eller Hitler.
Imam Ali-moskeen underviser i “Fifty lessons on principles of belief for youth” (kopi her). Bogen hylder jihadister, som går i krig og dør for udbredelsen af sandheden (islam).
Iranske dødspatruljers brug af Øresundsforbindelse har heller ikke fået regeringen til at lufte tanken om grænsekontrol. Allerede før sagen om Irans terrorplaner imod Danmark var der ellers rigeligt med gode argumenter for at indføre kontrol ved Øresundsbroen og færgerne i Helsingør. Sverige kribler med jihadister, landets myndigheder har fuldstændigt mistet kontrollen og overblikket over problemet, og både kriminelle og islamister samarbejder flittigt på tværs af sundet.
Men nej, heller ikke islamistiske dødspatruljer kan vække tanken om grænsekontrol til live.
Den herboende talsmand for Frit Iran Jaleh Tavakoli har tidligere overfor NewSpeek påpeget, at regeringens gavmilde udlændingepolitik betyder, at ægte flygtninge nu også er truet her i Danmark.
“Hezbollah er en terrororganisation, betalt og ledet af præstestyret i Iran. Det er vildt skræmmende, at man har lukket dem ind i Europa. Merkel og vores egne politikere svigter de egentlige flygtninge, på både kort og langt sigt ved ikke at lukke for menneskesmuglernes forretning. Ingenting ved flygtningesystemet giver mening, som det er i dag. De egentlige flygtninge fra Iran i eksil må nu til at kigge sig over skulderen for tilhængere og terrorister, der betales og ledes af det regime, som de er flygtet fra. Det er ikke til at forså, og alligevel er det virkeligheden.”
Men nej, det faktum at terrorister fra Irans præstestyre, Islamisk Stat og Erdogan-regimet skjuler sig blandt flygtninge får heller ikke regeringen til at gentænke asylpolitiken.
Er der venligst nogen, der vil købe et par nosser og en rygrad til Lars Løkke?
Læs også:
IRANSK FLYGTNING ADVARER: “DET STARTER ALTID MED SAMARBEJDE MELLEM VENSTREFLØJEN OG ISLAMISTERNE”
DF OG VENSTRE VIL KVÆLE MOSKÉ-BYGGERI MED STOP FOR UDENLANDSKE PENGESTRØMME