DF OG VENSTRE VIL KVÆLE MOSKÉ-BYGGERI MED STOP FOR UDENLANDSKE PENGESTRØMME

Del artiklen her:

Dansk Folkeparti har længe ønsket et stop for byggeri af moskeer og minareter. Nye toner fra Venstre kommer støttepartiet i møde.

Dansk Folkeparti har længe stået alene i Folketinget med deres ønske om et stop for bygning af moskeer og minareter i Danmark. Med et nyt forslag fra Venstre om, at det skal være forbudt, eller beskattes meget hårdt at modtage støtte til den slags fra udlandet, kommer regeringspartiet Dansk Folkeparti i møde.

“Vi har længe arbejdet for et forbud mod moskeer og minareter i Danmark. Men det har der indtil videre ikke været flertal for,” fortæller Dansk Folkeparti’s udlændingeordfører Martin Henriksen til NewSpeek. “Problemet er, at de udbreder nogle religiøse og politiske værdier, som på ingen måde bidrager positivt til det danske samfund. Og så forhindrer de muslimer i at assimilere sig,” mener Martin Henriksen.

Venstres imødekommenhed overfor Dansk Folkeparti’s ønske sker ikke i form af et forbud mod moskeer og minareter, men med et forslag om at stoppe de ofte enorme udenlandske pengestrømme til religiøse byggerier i Danmark.

Læs også: SKJULT KRIGSFØRELSE? RAPPORT: ISLAMISKE LANDE STØTTER RADIKALE KRÆFTER I VESTEN

NewSpeek har tidligere beskrevet, hvordan styrer som Iran og Qatar, der begge aktivt arbejder for globalt at omstyrte demokrati til fordel for de barbariske islamiske love, den såkaldte sharia, har opført moskeer i Danmark.

Mens muslimer i Danmark har svært ved at tjene penge til opførelse af deres ofte omfangsrige centre, har olierige lande således været særdeles gavmilde. Som følge er en lang række imponerende, men for bybilledet ofte meget uharmoniske, moské-byggerier opstået, hvor muslimer får prædiket Koranens budskaber om undertrykkelse af kvinder, afvisning af demokrati og vold mod ikke-muslimer.

Læs også: FORSKNING: ISLAM ER VERDENS VOLDELIGSTE RELIGION

”Alt er på bordet, for vi ser på udviklingen med stor bekymring. Og hvis vi ender med en løsning, der får Danmark længere ned på listen over lande, der begrænser religionsfriheden, så tager jeg det ikke så tungt,” siger Venstres integrationsordfører Marcus Knuth ifølge Kristeligt Dagblad.

”Vi skriver med stolthed i vores regeringsgrundlag, at vi er et kristent land. Det er vores udgangspunkt, og der hører eksempelvis prædikener om kvindeundertrykkelse og død over jøder ikke hjemme. Når det er sagt, så skal ingen moderate muslimers religionsfrihed påvirkes, og derfor frygter jeg ikke for friheden blandt de almindeligt troende,” mener Marcus Knuth.

Martin Henriksen oplyser til NewSpeek, at Dansk Folkeparti ser meget positivt på de nye toner fra regeringspartiet. “Hvis der er politisk vilje for lovforslag, der kan stoppe for bygning af moskeer og minareter, så er vi selvfølgelig meget åbne for et samarbejde. Allerhelst så vi en lov, der kun sigter på at ramme religioner, der er imod vores danske og vestlige værdier, så f.eks. kristne kirker ikke rammes af en sådan lov, men nu må vi se, hvor præcist Venstre er klar til at formulere loven,” siger han til NewSpeek med henvisning til, at loven mod burka og niqab endte med at blive et “maskeforbud”, førend regeringen gik med til forbuddet.

Del artiklen her: