Samme år som 2. Verdenskrig udbrød, gav en af verdens mest kende psykologer sin analyse af Adolf Hitler.
Adolf Hitler havde stærke sympatier for islam. Det var Hitler’s økonomiske hjælp, der i 30erne hjalp Det Muslimske Broderskab til at blive en magtfuld religiøs bevægelse. Omvendt var Hitler stærkt beundret i den islamiske verden for sit jødehad. Hans kampbog Mein Kampf har således været bestseller i Tyrkiet.
Højtstående nazistiske ministre kommunikerede og samarbejdede aktivt med jødehadende islamister under 2. verdenskrig. Det viser bl.a. et telegram fra SS-chef Heinrich Himmler Mufti al-Husseini:
“Den National-Socialistiske bevægelse fra det store Tyskland har haft bekæmpelse af verdens jøder til at være et ledende princip siden begyndelsen … derfor følger vores bevægelse frihedssøgende arabere – særligt i Palæstina – imod de jødiske invasorer.”
Adolf Hitler var ikke den eneste, der så en lighed imellem nazismen og islam. Sigmund Freud’s fremmeste elev, Carl Gustav Jung, mente også at se en sammenhæng. I The Collected Works Volume 18, The Symbolic Life (1939, Princeton University Press, s. 281), giver Jung et bud på religionens udvikling i fremtiden:
“Vi ved ikke, om Hitler vil grundlægge en ny islam. Han er allerede godt på vej, han er som Muhammed. Følelsen i Tyskland er islamisk, krigerisk og islamisk. De er alle fordrukne med en vild gud. Dette kan blive fremtiden.”
En video af en islamisk brigade på Balkan, som tilsluttede sig Hitler’s socialistiske styrker, viser SS-førere bede sammen med de muslimske nazi-soldater – se med her.
Læs her: