Af Ib Klavsen.
[Okkultokrati: Styre, hvis virkelige magtkilder er skjult. Læs mere her]
***
Propaganda er den usynlige regerings udøvende magt (arm).
Således definerede Edward Bernays propaganda i sin bog af samme navn, der udkom i 1928. Bernays, som var Sigmund Freuds nevø, havde arbejdet for USA’s Office of Public Information under Første Verdenskrig, for hvilket han havde skabt sloganet “Gør verden sikker for demokratiet”.
Da han kom tilbage fra fredsforhandlingerne i Versailles i 1919, hvor han havde bistået Præsident Woodrow Wilson, grundlagde han et konsulentfirma indenfor public relations. En term han opfandt i erkendelse af, at ordet propaganda havde fået en negativ klang under krigen. (Note 1) Bernays’ bog begynder med denne erklæring:
Den bevidste og intelligente manipulation af massernes organiserede vaner og meninger er et vigtigt element i et demokratisk samfund. De, som manipulerer denne skjulte mekanisme af samfundet, udgør en usynlig regering, som er den sande regerende magt i vort land.
Vi er regeret, vore sind støbt, vor smag formet, vore idéer foreslået, i det store hele af mænd, som vi aldrig har hørt om. Dette er et logisk resultat af den måde, hvorpå vort demokratiske samfund er organiseret.
Propaganda har eksisteret til alle tider. I vores æra blev den formet og finjusteret af Welllington House – oprettet i 1913 i England med det formål at lære englændere at hade tyskere med tilfredsstillende intensitet. Endvidere for at få USA ind i krigen på engelsk/fransk side.
BERNAYS’ VISION
Bernays’ vision af propaganda er, at alle aspekter af et demokratisk samfund skal formes gennem propaganda fordi – som Walter Lippmann havde beskrevet det i The Phantom Public – almindelige mennesker er ude af stand til at træffe vigtige beslutninger.
Deres rituelle stemmeafgivelse skal derfor give en illusion af indflydelse, men ikke have nogen reel indflydelse på den virkelige udøvelse af magt. Bernays søgte med Propaganda at vise, at han havde løsningen på Lippmanns observerede problem:
Udbredelsen af evnen til at læse og skrive skulle uddanne almindelige mennesker til at udøve kontrol over deres miljø. Da almindelige mennesker så kunne læse og skrive, ville de have hjerner, der var i stand til at regere. Dette var antagelsen i demokratiets grundlæggende doktrin.
Men i stedet for en hjerne har evnen til at læse og skrive givet dem et gummistempel, gummistempler, hvis blæk er annoncesloganer, avisledere, offentliggjorte videnskabelige data, med ugebladenes trivialiteter og historiske platheder, men helt blanke for original tænkning. Hver persons gummistempel er en kopi af millioner af andre, således at når disse millioner påføres de samme stimuleringer, afsætter de alle helt identiske aftryk.
Den mekanisme, hvormed idéer spredes i en større skala, er propaganda, i den vide forstand af en organiseret indsats for at sprede en bestemt opfattelse eller doktrin.
Han skrev dette blot få år efter at have startet sit public relations-firma. Firmaet var det mest kendte af Madison Avenues bureauer og havde opnået at forvandle amerikanere fra borgere til forbrugere. Sidstnævnte anerkendte Præsident Hoover som en ny kategori i en tale til markedsføringskonsulenter i 1928:
“I har overtaget arbejdet med at skabe begær, og har omdannet mennesker til konstant omvandrende lykke-maskiner – maskiner, som er blevet nøglen til økonomisk fremgang.”
JOSEPH GOEBBELS
Joseph Goebbels, Hitlers propagandaminister, nævnes ofte som et skræmmende eksempel på massemanipulation, men han havde lært sit håndværk fra Bernays’ bog, der havde en prominent plads på hans bogreol.
En amerikansk jøde fra Østrig var altså Goebbels’ skolemester, en interessant ironisk detalje, for Goebbels havde ikke en jordisk chance for at måle sig med den orkan af sofistikeret propaganda, han var oppe imod.
CIGARETTER OG FLUOR I DRIKKEVAND
En af Bernays’ berømte præstationer var at få kvinder til at ryge. En af hans klienter, George Hill fra American Tobacco, beklagede sig over, at der var et tabu mod kvinder, der røg.
Bernays konsulterede sin onkel Sigmunds kollega inden for psykoanalyse, A. A. Brill i New York, der kunne oplyse ham om, at den psykologiske betydning af en cigaret for en kvinde var magt og selvstændighed, fordi det var hendes måde at få sin egen penis.
På grundlag heraf udtænkte Bernays en mediebegivenhed til påskeparaden i New York i marts 1929: En række kvinder, der var berømte fra datidens Billedblad, deltog i paraden, og på et aftalt sted på ruten, hvor der var mange journalister og fotografer, gik de ud af paraden og tændte cigaretter.
Bernays havde udfærdiget en pressemeddelelse til at fortolke de billeder, som fotograferne tog: “Unge suffragettes [kvindesagsforkæmpere] tænder frihedens fakler”.
Ved således at gøre dem til selvstændige ‘frihedsgudinder’ havde Bernays gjort det umuligt at gå imod kvinders rygning. Tobaksfabrikanterne fordoblede deres kundegrundlag og salgstal, hvilket var intentionen.
En anden præstation var at få amerikanere til at acceptere fluor i drikkevand. Dette sparede aluminiums-fabrikanter mange penge, for deres giftige affald kunne nu sælges til vandværker. Dette mødte også i Danmark stor modstand fra forskere på grund af stoffets skadelige neurologiske effekt, men Bernays fik fjernet denne hindring.
***
[2. del af artiklen bliver bragt d. 18. marts]
Note:
- I am aware that the word “propaganda” carries to many minds an unpleasant connotation. Yet whether, in any instance, propaganda is good or bad depends upon the merit of the cause urged, and the correctness of the information published.
In itself, the word “propaganda” has certain technical meanings which, like most things in this world, are “neither good nor bad but custom makes them so.”
I find the word defined in Funk and Wagnalls’ Dictionary in four ways:
“1. A society of cardinals, the overseers of foreign missions; also the College of the Propaganda at Rome founded by Pope Urban VIII in 1627 for the education of missionary priests; Sacred College de Propaganda Fide.
“2. Hence, any institution or scheme for propagating a doctrine or system.
“3. Effort directed systematically toward the gaining of public support for an opinion or a course of action.
“4. The principles advanced by a propaganda.” (‘Propaganda’, kapitel 2)