FN: ULOVLIGT AT FORBYDE NIQAB

2K Shares

En ny FN-afgørelse kan udfordre det danske forbud mod burka og niqab.

Mens en række lande har forbudt islamisk tildækning af kvinders ansigter, har jurister i FN-apparatet arbejdet på at sikre religiøs tildækning en plads i vores sekulære og demokratiske, kristent funderede samfund.

Det afslører en ny dom afsagt af FNs Menneskerettighedskommision. Retssagen blev startet af to muslimske kvinder bosiddende i Frankrig. De blev i 2012 dømt for at bryde landets forbud mod den såkaldte niqab, et klædningsstykke, som på nær en lille revne til øjnene dækker hele ansigtet.

“Udvalget konstaterede, at det generelle forbud mod at bære den niqab, der blev indført ved den franske lov, uforholdsmæssigt skadede folk ret til at følge deres religiøse overbevisning. Derudover har Frankrig ikke givet overbevisende forklaringer på, hvorfor det var nødvendigt at forbyde dette tøj. Udvalget var især ikke overbevist af Frankrigs påstand om, at et forbud mod ansigtsdækning var nødvendigt set ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt eller for at nå målet om sameksistens i det offentlige rum,” noterer dommen.

Det danske folketing vedtog det såkaldte maskeringsforbud i maj 2018 med henblik på at forbyde burkaer og niqaber. Mon ikke muslimer og såkaldte “feminister” nu med FNs dom i hånden vil kræve en ophævelse af maskeringsbudet? I så fald må man forvente, at regeringen makker ret, eftersom den på ingen måde ønsker at bryde med internationale konventioner, uanset hvor meget de skader danskerne og Danmark.

Læs også:

HELLE THORNING IFØRT ISLAMISK SLØR: STØT VORES NIQAB-KLÆDTE SKOLEPIGER

MÅLING: KLART FLERTAL AF DANSKERNE ER IMOD BURKA OG NIQAB

BURKA-PROTEST: AUTONOME I SAMARBEJDE MED ISLAMISTER

FARVEL TIL BURKAEN. NÆSTE PÅ LISTEN: SLØRET?

LIBERAL ALLIANCES BURKA-FEJL: DE TOLERERER DET INTOLERANTE

2K Shares