Af André Rossmann
I Berlingske den 22. feb. påstår LO og DA, at der er opnået mærkbare resultater på integrationsområdet, og affejer meningsdannere, som udråber integrationsindsatsen til en fiasko.
Integrationsindsatsen omfatter 140.000 indvandrere på overførselsindkomst. Ca. 114.000 af de 140.000 personer stammer fra ikke-vestlige lande. Ifølge officielle prognoser vil antallet af indvandrere på offentlig forsørgelse vokse med 12.000 personer over de næste 2 år.
Når LO-formanden Lizette Risgaard og topchefen i DA, Jacob Holbraad, proklamerer, at der på integrationsområdet er ”opnået mærkbare gennembrud”, er dette tilsyneladende positive budskab et skalkeskjul, der skal kamuflere, at der reelt ikke er sket ret meget i forhold til integrationen.
2 pct. i ordinær beskæftigelse
Ifølge LO og DA er antallet af flygtninge, der har fået ordinært job, tredoblet fra 2015 til 2016. Alene i de første ti måneder af 2016 kom næsten 3.000 flygtninge i helt almindelige job, uden at de fik nogen form for offentlig forsørgelse.
3.000 personer svarer imidlertid til knap 2 pct. af de 140.000 indvandrere, der er på offentlig forsørgelse. 2 pct. kan kun betegnes som et imponerende tal, hvis ens ambitionsniveau er ualmindelig lavt.
Det er under alle omstændigheder en dråbe i havet i forhold til den tidligere regerings målsætning om, at beskæftigelsesfrekvensen for flygtninge efter 3 år her i landet skulle stige til 50 pct. i 2020.
4 pct. i virksomhedspraktik og løntilskudsjob
Ifølge LO og DA er flere flygtninge kommet i forløb ude i virksomhederne. Antallet af flygtninge i virksomhedspraktik og løntilskudsjob er fordoblet fra 3.000 i 2015 til 6.000 i 2016. Det svarer til 4 pct. af de 140.000 indvandrere, der er på offentlig forsørgelse. Om 4 pct. er lidt eller meget, kommer an på ambitionsniveauet.
Ser vi tilbage i historien, er der blevet vedtaget et væld af planer, som har skullet bringe flygtninge og indvandrere i ordinær beskæftigelse – uden de store resultater. Vi er igennem 30 år blevet præsenteret for talrige pakker med støtteordninger som intensiv danskundervisning, løntilskud, virksomhedspraktik, jobtræning, jobrotation, lærlingeaftaler, mentorordninger og nyttejob. Samt ekspertudvalg og tænketanke. Men lige meget har det hjulpet.
Fra 3 pct. til 51 pct. jobparate – med ét slag
Hvor det i 2015 kun var 3 pct. af dem, som i kommunernes sagsbehandling blev anset for at være jobparate, er tallet ved udgangen af 2016 pludselig steget til 51 pct. Dette kvantespring skyldes ganske enkelt en smart administrativ manøvre, der går ud på at flytte flygtninge og familiesammenførte til en anden kategori. I den private sektor ville man kalde dette skønmaleri for sminke på statistikkerne eller decideret regnskabsfusk.
Hvorom alting er: Med ét slag har man skabt en illusion om, at indvandrerne på offentlig forsørgelse er tættere på ordinær beskæftigelse. At man bliver anset som klar til arbejdsmarkedet er imidlertid ikke ensbetydende med, at et ordinært job er lige om hjørnet.
Kun 216 registrerede IGU-forløb
De gamle ordninger har ikke virket, og de kommer heller ikke til at virke, fordi man har tilføjet en ny ordning, som hedder IGU. LO og DA er yderst opmærksomme på, at nye ordninger ikke forstyrrer den eksisterende orden på arbejdsmarkedet. Derfor er den nye integrationsuddannelse IGU en kopi af den eksisterende toårige erhvervsgrunduddannelse (EGU).
LO og DA hævder, at der ude i virksomhederne er oprettet flere IGU-pladser. Det harmonerer ikke med Børsens beregninger, som viser, at der i 54 af landets 98 kommuner ikke findes én eneste flygtning, der er i gang med IGU.
Sydsjælland, Falster, Bornholm og store dele af Midt- og Vestjylland er helt bare pletter på danmarkskortet over IGU-forløb. Samtidig er de kommunale arbejdspladser stort set fraværende, når det gælder IGU-ordningen. Kun 8 af de 216 registrerede IGU-forløb er oprettet på en kommunal arbejdsplads, selv om kommunerne samlet set næsten har en halv million ansatte.
Produktivitetskommissionen har tidligere regnet sig frem til, at der frem mod 2030 vil være i omegnen af 100.000 jobparate danskere, der vil stå uden for arbejdsmarkedet, altså ingen ændring i forhold til i dag.
Man må gå ud fra, at antallet af indvandrere, som i 2030 vil stå uden for arbejdsmarkedet, ligeledes vil ligge på 100.000-120.000, i betragtning af, at både indvandringen og familiesammenføringer fortsætter.
Det kunne være nærliggende at bede Cepos om en mere præcis analyse af integrationsindsatsen, men Cepos har hænderne helt fulde med at rakke ned på den amerikanske præsident. Så det må vente.
Be the first to comment