TAG VACCINEN ELLER MIST DIN LICENS!

CharlesHoffe
Del artiklen her:

Af Karsten Pultz.  

Den canadiske læge Charles Hoffe var en af de første til – gennem erfaring med egne patienter – at spotte de farlige bivirkninger ved mRNA-vaccinerne, se fx her og her. I en ret ny video forklarer han, at han nu står overfor at få sin licens til at praktisere suspenderet, fordi han ikke ønsker at blive vaccineret.

Dr. Hoffe fortæller, at han har 12 patienter, som er blevet invaliderede af COVID-19-vaccinen. Dette må siges at være en temmelig stor procentdel, da det selvfølgelig ikke er alle hans 2000 patienter, der har taget imod indsprøjtningen.

Dr. Hoffe har således direkte erfaring med vaccinernes bivirkninger og er hverken konspirationsteoretiker eller antivaxer, som er de yndede termer, der i dag bruges om fagfolk som ham. Udover at han snart må se sin licens suspenderet, er han også blevet fyret fra et hospital, hvor han arbejdede i akut-modtagelsen. Grunden til fyringen var, at han havde forklaret en sygeplejerske, at folk, der allerede har haft COVID-19, ikke behøver vaccinen, da de har opnået naturlig immunitet.

Op er ned, sort er hvidt 

Sådan er realiteten i verden i dag: Op er ned, sort er hvidt, og naturlig immunitet, som har været anerkendt i flere tusind år, er nu ikke længere et medicinsk faktum.

Jeg spurgte en canadisk ven og samarbejdspartner, der er øjenlæge, og som heller ikke ønsker indsprøjtningen, hvordan det egentlig ser ud for ham lige nu. Jeg fik dette svar: Situationen for læger i Canada er skrækkelig. De lægefaglige myndigheder har uophørligt jaget os. Min situation er kompliceret, og jeg kan ikke tale om det i e-mails, da Canada nu overvåger de sociale medier og e-mails.

Min gode ven, som var en af de første til at advare mig om vaccinernes farlighed, har igennem snart 2 år været en af de fagfolk, jeg dagligt har konfereret med omkring alt vedrørende corona og vacciner. Hans svar chokerede mig, da jeg nu kan se, at Canadas omdannelse til en politistat, har alvorlige konsekvenser for folk, jeg sætter pris på, og som har hjulpet med faglig ekspertise i min research.

Justin Trudeau bruger politi som sin personlige SA-brunskjortemilits og kan altså også diktere overvågning af alt og alle, som om det at have en anden holdning end den officielt godkendte nu er blevet lig med at være terrorist. Før i tiden kendte vi det fra bananrepublikker og totalitære systemer som de klassiske marxistiske, hvor begivenheder af den slags straks udløste fordømmelse fra alverdens demokratisk valgte regeringer.

Jeg skal love for, at verden har ændret sig fundamentalt på bare 2 år.

 

Del artiklen her: