MÅLING: STORT FLERTAL MENER, AT DE ETABLEREDE MEDIER HAR “PROBLEMER MED TROVÆRDIGHEDEN”

Del artiklen her:

De etablerede medier får en mavepuster, buksevand og en kæmpe blodtud af danskerne i ny opsigtsvækkende måling.

Den viser, at hele 61 procent mener, at “de etablerede medier har problemer med troværdigheden”. Kun 28 procent ser ingen problemer.

(Seneste måling af faggruppers troværdighed. Journalister ligger helt i bunden, hvor de roder rundt mellem ejendomsmæglere og brugtvognsforhandlere).

Målingen bekræfter danskernes mistro til journalister og de statsstøttede medier. I mange år i træk har målinger vist, at danskernes tillid til journalister er helt i bunden, hvor de ligger på linje med brugtvognsforhandlere og politikere.

Læs også: FAKE NEWS I DE STORE MEDIER

Trump mere troværdig

Den amerikanske præsident Donald Trump har i lang tid påpeget mediernes manipulerende tilgang til virkeligheden.

Skæve vinklinger, nedladende betegnelser som “radikal højrefløj” og “fremmedfjendsk” om almindelige folk, der ønsker mindre indvandring, og direkte løgne er dagens kost for læsere af de statsstøttede medier.

Og vælgerne støtter præsidenten. En stor rundspørge i USA viser nemlig, at et flertal ser Trump som mere troværdig end medierne.

En anden undersøgelse viser, at et flertal mener, at medierne lyver om Trump. Folk har fået nok af den massive, ensidige negative dækning af en politiker, der rent faktisk holder, hvad han lover.

Læs også: MEDIERNES FAKENEWS OM MUSLIMER

Kulturradikalt ekkokammer

Imens svømmer journalister og politikere rundt i et kulturradikalt ekkokammer, som NewSpeeks Jeppe Juhl så rigtigt kalder det. Fjernt fra vælgerne og den virkelighed, almindelige mennesker lever i.

Den eneste rimelige reaktion på løgnagtige medier er at fjerne mediestøtten og licensen.

Medier skal leve af deres troværdighed, intet andet. Kun på den måde kan vi få en sund presse.

Læs også: SOCIALE MEDIEGIGANTER PRAKTISERER FAKENEWS SOM OFFICIEL POLITIK

Del artiklen her: