ISLAM ER IKKE KUN EN RELIGION

Af Lone Nørgaard

LoneNoergaard.png

Vi må høre op med at tale overfladisk om ’religioner’ i forhold til kristendommen og islam.  Terminologien er ikke korrekt, fordi islam også er politik. Her kommer argumentationen for, at islam og kristendom ikke kan sættes på fællesnævner ’religioner’.

Forskellene bliver tydelige, hvis man først læser såvel islams som kristendommens helligtekster, siden undersøger, hvordan teksterne igennem historien er omsat til praksis i dagliglivet.

I den øvelse tegner der sig et billede af, at kristendommen har virket som en bærende søjle i Vestens specifikke historiske udvikling. I modernitetens, ateismens og sekularismens tidsalder bliver kristendommens betydning imidlertid ignoreret og ofte misforstået. Kristendommen er udlagt og fortolket på mange forskellige måder, men essensen er de Jesus-citater, der bringes i Det Nye Testamente, og som stadig virker i og på de enkelte samfundsmedlemmer i vores samfund, uanset om borgerne er bevidste om det eller ej. Det er altså ikke Det gamle Testamente, og dets øje-for-øje-tand-for-tand- tekster, der står til diskussion. Det Gamle Testamente er ikke kristendom.

Det er afgørende at forstå sammenhængen mellem kristendom og sekularisering (at helligskrifter ikke anerkendes som eneste autoritet) som en væsentlig forudsætning for den vestlige civilisation. Og ikke mindst kvinder burde få øjnene op for, at de skylder kristendommen en stor del af deres frihed, rettigheder og værdighed. Dertil kræves historisk viden.

Den gradvise udbredelse af kristendommen i Romerriget medførte nemlig en stor forandring i kvinders status. Ikke bare i datiden, men med eftervirkninger også i dag. Selvom hverken Jesus eller hans apostle befordrede eller organiserede kvindebevægelser, fik hans lære revolutionerende virkninger på kvinders liv.

De tidlige kristne ikke bare inkluderede kvinder i kirkelivet, men de gav kvinderne en hidtil ukendt frihed og værdighed.

Den adfærd, som Jesus udviste i sin relation til kvinder, smittede af på familielivet. På sigt underminerede denne nye familieetik den romerske lov patria potestas, altså den fadermagt, som gav faderen hals-og håndsret over hustru og børn. Kristendommen tildækker heller ikke sine kvinder med et argument om, at “indpakningen” skal beskytte “gode” kvinder mod ustyrlige mænds seksuelle tilnærmelser. Dertil er troen på og opdragelsen til menneskets indrestyring for markant. Historisk er kristendommen da også blevet forbundet med politisk frihed, fordi de, som styrer sig selv moralsk, ikke behøver en stærk centralmagt for at opretholde en social orden.

Blandt andre filosoffen Kai Sørlander har påvist, hvordan kristendommen har spillet en positiv og dynamisk rolle i Vestens politiske udvikling ved selv at foretage en adskillelse mellem politik og religion: “Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.” Centralt er også, at Luther brugte forkyndelsen i Det Nye Testamente imod pavens optræden som politisk magtudøver.

Det frihedsbegreb, kristne bekender sig til, bygger på tanken om individuelt ansvar over for Gud. Også vores lighedsbegreb er hentet i bibelteksterne. Tanken om ligeværd mellem mennesker kan føres tilbage til forestillingen om, at vi alle er skabt i Guds billede.

Heroverfor står islam med et helt andet menneskesyn.

Med islam følger altid sharia, hvilket betyder, at islam ikke bare er en religion, som kristendommen, men en ideologi, hvis adelsmærke er at sætte skel: Mellem rent og urent, mellem mænd og kvinder, mellem (ret)troende og vantro.

Den afgørende forskel er altså sharia, det islamiske lov- og retssystem, som muslimer udleder dels af Koranen, dels af Hadith. Begrebet Hadith dækker som nævnt over beretningerne om, hvordan Muhammed og hans fire første efterfølgere (khaliffer) opførte sig.

Lovsystemet består af en samling af påbud og forbud, der ligger milevidt fra moderne vestlig opfattelse. Således opererer sharia med forbrydelser i form af sex før ægteskab, utroskab, homoseksualitet, indtagelse af alkohol, gudsbespottelse, vantro og frafald fra islam. Sharia er grundlaget for islam, og den handler altså om visse ytringer og bedrifter fra en fjern fortid, som er ubetinget forpligtende, og som hævdes at udtrykke Allahs vilje.

Et helt grundlæggende træk ved sharia er det skarpe skel mellem mænd og kvinder, hvor kvinderne i værste fald er mandens ejendom. I bedste har de færre rettigheder, fx den halve arveret af mændene. Kvinderne skal livet igennem være underlagt en mandlig beskytter, og de må som regel ikke færdes alene uden for hjemmet. De er også underlagt strenge begrænsninger, hvad angår udseende og påklædning (bl.a. tørklædetvang), og så er de ellers henvist til kønsopdelte skoler.

Mandens / klanens ære er helt afgørende og må for alt i verden ikke besudles af kvinders “forkerte” opførsel. Dette er baggrunden for æresdrab. Mandens ære er sharaf, som reduceres eller forsvinder, hvis en kvinde har kontakt med en mand, der ikke er godkendt af hendes klan – især ikke en ikke-muslim. Sharaf kan genoprettes ved blod = mord på kvinden. Er hendes ære blevet tabt, kan den ikke genskabes. Derfor skal hun dø. Skellet mellem shariamuslimer og kulturmuslimer findes især her.

Sharia er altså et politisk system i form af en lovpakke, der former hverdagslivet. Denne lovpakke kan man som muslim ikke unddrage sig, for en muslim skal leve i overensstemmelse med forskrifterne uden at sætte kritiske spørgsmålstegn. Det betyder, at sharia-loven står over politiske beslutninger vedtaget af Folketinget. Er man rettroende muslim er verden delt skarpt op i muslimer og vantro, og det gælder om at udbrede ummaen = det muslimske fællesskab til alle andre mennesker i verden. Der er missionspligt.

Mange muslimer vælger at være kulturmuslimer, ligesom danskerne er kulturkristne.  Problemet er imidlertid, at en kulturmuslim af rettroende muslimer bliver regnet for vantro og frafalden, hvilket er forbudt iflg. islam. Derfor er der næsten heller ingen moderate muslimer = kulturmuslimer, der tager til orde i den offentlige debat. De kan ganske enkelt ikke.

Som rettroende er det ikke muligt at skelne imellem islam og islamisme. Der findes ingen moderat islam, men til gengæld findes der lykkeligvis millioner af moderate muslimer, der praktiserer en skriftløs version af islam.

Hvor kristendommen giver mennesket friheden til at tænke selv, gør islam det ikke, fordi islam også er en totalitær ideologi.  Islam har svar på alt, og i det omfang svaret ikke kan findes i Koranen og Hadith, vil imamer gerne være behjælpelige med at fortælle, hvordan muslimer skal leve deres liv fra vugge til krukke.

(Gen)læs Det Nye Testamente og Koranen og konstater ved selvsyn, hvorfor kristendom og islam ikke kan sættes på fællesnævner.

Comments

comments

8 Comments

  1. Glimrende artikel, Lone Nørgaard.
    Det bekræfter mine antagelser og fornemmelser omkring muhamedanismen.
    Jeg kalder bevidst overtroen for muhamedanisme, idet der iflg. min overbevisning ikke er noget “gudeligt” over kampskriftet, der minder mig om Hitlers “Mein Kampf” og Karl Marx’s Das Kapital idet de alle beskriver en modbydelig ideologi.
    Jeg har heller aldrig i mine mange skriverier beskrevet muhamedanisme som religion, men altid ideologi. Derfor kritiserer jeg på fuld kraft muhamedanismen uden tanke på, om det er at genere en religion, helt på samme måde som jeg heftigt kritiserer nazisme og kommunisme, som er to andre modbydelige og djævelske ideologier.
    Jeg må medgive, at der ligger en del snedighed i udformningen af djævelskabet, idet alt låser sig ind i hinanden. Der er altid et eller andet, der gør at ingen muhamedaner kan opføre sig anstændigt over for andre kulturer og derfor er uintegrerbare f.eks. i vores kultur, UANSET hvad de forbryderiske eller måske bare naive, politisk korrekte tosser mener og giver udtryk for.
    Det er mig totalt ubegribeligt, at vi ustandseligt møder holdningen, at vi ikke skal tage deres djævelske kampskrift bogstaveligt. Jamen for fanden, når nu muhamedanerne selv er villige for at gå i døden for deres djævelske bog, hvis nogen betvivler teksterne eller behandler den “respektløst”. For muhamedanerne er intet af det nedskrevne sludder til diskussion. DE tager alt bogstaveligt og vil efterleve hele lortet. Hvordan kan vi andre tro på, at de ikke vil leve og opføre sig som bogstavtro muhamedanere? Det er jo himmelråbende tomhjernet og idiotisk på alle måder.
    Jeg afskyr snart politisk korrekte på linie med muhamedanere, nazister og rødgardister! 🙁

  2. Islam er en religion, som resonere med endogame socialiteter som klaner og stammer og deres retsfølelser. Disse kulturer gifter sig tæt og arrangeret mod familien og klanen fordi andre anses som fremmede. Derfor skal kvinden ikke eksponere sig eller komme i kontakt med disse fremmede. Det er familien og klanen renhed og ære hun er bærer af. Eftersom det er familien og klanen de associere sig med og har retsfølelser for så er der ikke megen kontakt med andre. Man ser dette i fraværet af et civilsamfund med tillid og association til andre. De er altså ikke integreret med hinanden. Man anser civilsamfund for den sociologiske basis for demokratiet. Meget af sharia er klanlov, der er gjort til religiøs lov.
    Kristendommen i Europa er faktisk et forsøg på, at bryde med endogame klanbaseret socialiteter. St.Augustin mente, at samfundet ville blive større hvis man giftede sig væk fra familien med en for klanen “fremmede”. Derfor laver kirken regler for ægteskab, der forbyder ægteskab mod familien i 4.blodrelationer. Kvinden får rettigheder så hun ikke er bundet til klan som socialitet (som man ser det hos muslimer hvor hun bærer familiens/klanens ære og renhed). Hun er et frit individ(i en nation). Faktisk øges forbudet fra 4.blodrelationer til 7.blodrelationer i 12.tallet og det var det i Danmark omkring jydske lov. Man går dog tilbage til de 4.blodrelationer fordi det høje tal tvinger mange mennesker væk fra små bysamfund for, at finde en ægtefælle. Det er blandt andet teologen Thomas Aquinas der gør indsigelser mod dette høje tal. Napoleon overtager de katolske regler for hans regler for ægteskab i den sekulære republik,- han ville integration i en nation.Den franske sekulære republik står altså på et forbud mod socialiter som islam resonere med gennem disse regler for ægteskab. De vestlige retsstater resonere med den exogame socialitet og dens retsfølelser. Vi kunne ikke have individualisme, rettigheder for kvinden som vi har eller et civilsamfund i et samfund med klaner.Et samfund som er organiseret i klaner og stammer vil være som mellemøsten med et fravær af et civilsamfund og med konflikter mellem klaner. Islam er et forsøg på, at skabe en legitim orden mellem dem og det er så mislykket. Den amerikanske prof i retshistorie Mark Weiner har med udgangspunkt i opløsningen af de islandske klaner, som de er skildret i sagaerne skrevet bogen “The Rule of the Clan”, der har fået stor ros af mange muslimske fagfolk fordi islam resonnere med klan og man kan ikke forstå islam hvis man ikke forstår klan. . Weiner mener, at mennesket af natur er klan og har en medfødt bias mod familaritet. Der er også klan under overfladen i de vestlige samfund, der tror, den er fri af klan og nu skal være i familie med hele verden gennem troen på menneskerrettigheder. Den såkaldte identitetspolitik er faktisk en reaktion på, at man har troet, at klan kunne forsvinde i vesten. De vestlige nationer burde tænke som klan; vægte og respektere det menneskelige behov for familiaritet, som man finder hos klan, holde ikke-familære ude og være åben overfor familiære kulturer. Alternativet er en erosion af de vestlige nationer i segregeret klanbaseret parallelle samfund.

  3. @ Madsen.
    Teksterne betyder mindre end det fremgår af din kommentar. Vestens civilisation er stærkt præget af Gutenbergs teknik og Luthers fremhævelse af den “hellige skrift”. Men sådan forholder det sig ikke i islam. Kun ganske få læser teksterne (koran, hadiz m.v.). Luther påstod, at “i begyndelsen var ordet!” Men 300 år senere korrigerede Goethe: “i begyndelsen var handlingen!” Dahrendorf sagde: “i begyndelsen var løgnen!” Det islamiske kaos kendetegnes af de to sidstnævnte. Luther er kun for protestanter.

  4. Phd Bill Warner har forsket i ideologien Islam i mange år. Find hans opslag på facebook, youtube eller google.
    1400 års Islam fra Mecca til Medina er en lang række af vold og mission.
    Vestens civilisation smadres af EU, som uafladeligt tilfører vor kultur mere og mere Islam.
    Skandinavien er blevet befamlet af en klan – og krigerideologi forklædt som religion.
    Forbyd Islam og forstå at Samuel Huntington : The Clash of Civilization er korrekt.

  5. Islam er ikke en religion.
    Det er en underlodig efterligning. Af gud og kristus.
    Sandsynlivis djavelens vark.
    Det er der meget der tyder pa idag.
    Det ligner et sammenbrud nu………En altudslettende krig ,forvendter jeg.

  6. Schweiz har bedre velfærd og et højere levende demokrati tæt på borgerne.
    Danmark har med EU langsomt lusket sig ind i en uafvendelig negativ position.
    Indvandring med påtvungen islamisering af Europa kan kun tilbageføres ved repatriering og konsekvent håndtering af Grund – og Straffeloven, som politikerne i en sammensværgelse har rottet sig sammen om at krænke.
    En uhellig alliance som har infiltreret dansk lovgivning i Bruxelles tyranniet.
    Islam skal forbydes i vor kultur. Vandtætte skotter skal etableres i forhold til alt, som har med den infame ideologi at skaffe.
    Forældre bør forberede sig på at sende børnene til Schweiz, dersom udviklingen fortsætter.
    Tragisk at vor egne politikere har kørt Europa i sænk. De burde for en domstol.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*