GUDS SKABERVÆRK

NeedlesDesign
Del artiklen her:

Af Karsten Pultz.

Med coronaen lidt på afstand håber jeg, at man, uden at blive mødt med vrede, kan tillade sig at spørge, hvad der egentlig skete. Vi får se!

Vort gudskabte genom

Den senest foreslåede, men nu heldigvis afviste WHO-pandemitraktat, ville have bemyndiget WHO til enerådigt at erklære en pandemi og diktere tiltag, regeringer skulle tvangspåføre deres befolkninger. I første udkast var der inkluderet, at WHO kunne beordre obligatorisk genterapi i form af mRNA-injektioner – et carte blanche til redigering af vort gudskabte genom.

Mener man, at Gud har skabt mennesket i sit billede, bør WHO’s ambitioner vække kritisk opmærksomhed. Efter min mening burde kritisk opmærksomhed hos kristne allerede have været vakt i 2021, hvor verdens befolkning, bl.a. på foranledning af WHO – uden informeret samtykke og i strid med Nürnbergkodekset – blev presset, lokket og i visse lande tvunget til at acceptere et medicinsk indgreb med en helt ny teknologi, som ifølge forskningsresultater sandsynligvis kan ændre vort genom.

Det fremmede DNA

Kritiker af mRNA-teknologien læge Joe Ladapo, som er sundhedsminister i Florida, har kaldt mRNA-vaccinerne for “the antichrist of all products”, fordi de i bund og grund er respektløse i forhold til vort genom, som vi må betragte som en gudskabt, hellig kode. Dr. Ladapos bekymring underbygges nu med forskningsresultater fra Kevin McKernan, der tidligere har arbejdet på The Human Genome Project. McKernan fandt, at mRNA-vaccinerne er stærkt forurenede med bakterielt DNA, som stammer fra produktionen – et fund bekræftet af andre forskere.

Vaccinen smugler dette fremmede DNA direkte ind i vore celler med risiko for inkorporering i vort eget DNA. Som jeg blev citeret for i Udfordringen d. 1/5 2022, tyder forskning på, at den genetiske kode (for spikeproteinet) i mRNA-vaccinerne bliver transskriberet ind i vort DNA. Æg- og sædceller kan således få inkorporeret 2 slags fremmed ikke-menneskeligt genetiske materiale, resulterende i at menneskets genom vil være ændret for altid.

Stabil RNA

Med N1 Methyl-pseudouridine har man konstrueret en kunstig, stabil RNA, og mRNA-koderne er derfor intakte i kroppen længere end de få timer, producenterne påstod. Den seneste forskning påviser tilstedeværelsen af mRNA-kodens produkt, spikeproteinet, 245 dage efter injektion.

Giftigt og sygdomsfremkaldende

Sundhedsmyndighederne “glemte” at fortælle, at mRNA distribueres til alle organer. Særligt i ovarierne, finder der en stor ophobning sted, hvilket er dokumenteret i Pfizers egne data. Dette bør vække bekymring over, hvad det er, man udsætter Guds skaberværk for.

Ikke bare smugles der et fremmed ikke-menneskeligt gen ind i vore celler, men spikeproteinet, som genet koder for, og som vore egne celler efterfølgende producerer, er cytotoksisk og patogent, altså giftigt og sygdomsfremkaldende. Dette er dokumenteret i videnskabelige rapporter som fx denne offentliggjort i tidsskriftet Biomedicines den 17/8 2023.

Forfulgte kritikere

Som forfatter til artikler og bøger, der argumenterer for, at den digitale kode i DNA er intelligent designet, forstår jeg skeptikernes advarsler. Jeg har derfor med hjælp fra amerikanske og canadiske forskere fra ID-bevægelsen foretaget tusinder af timers research vedr. den erklærede pandemi og mRNA-teknologien.
På samme vis som jeg har repræsenteret de forfulgte kritikere af evolutionsteorien, har jeg siden 2021 i knap 100 artikler på den frie, ucensurerede blog NewSpeek formidlet information fra de forskere, som bliver censureret, forfulgt og dæmoniseret for deres kritik af mRNA-teknologien.

Transhumanisme

Vi er nødt til blandt troende at tage diskussionen, for WHO, WEF og andre magtfulde organisationer har planer med menneskeheden, som er i konflikt med ideen om et gudskabt genom. Dr. Robert Malone er en af opfinderne af mRNA-teknologien og samtidig en af de stærkeste kritikere af dens ibrugtagning på mennesker siden 2021. Malone advarer om, at vacciner med mRNA, er den “bløde” vej til transhumanisme (teknologisk forbedring af menneskeracen).

Ingen videnskabelig evidens

Offentlige høringer i udlandet om pandemien afslører nu, at massetiltagene ikke var baseret på videnskabelig evidens. Fx har lederen af det amerikanske sundhedsbureaukrati dr. Francis Collins indrømmet, at de 2 meters afstand – for at stoppe smitten – blev indført, uden at der eksisterer evidens for, at et sådant tiltag har nogen effekt.

I Tyskland er Robert Koch-instituttet retsligt blevet tvunget til at offentliggøre filer, som afslører, at massetiltagene var baseret på, hvad politikere ønskede at gøre, i modsætning til hvad den videnskabelige evidens talte for.

I UK afsløres det, at en stor del coronadødsfald kan tilskrives, at man som “behandling” indførte en “end of life protocol” – eutanasi med Midazolam og morfin. Excess Deaths in the United Kingdom: Midazolam and Euthanasia in the COVID-19 Pandemic

Ingen basis for introduktion af en uprøvet vaccineteknologi

Professor i evidensbaseret medicin Andreas Sönnichsen dokumenterer i sin bog “Die Angst und Lügenpandemie”, at det i 2020 blev klart, at dødeligheden (infection/fatality-rate) ved corona ikke var større end ved influenza – altså ingen rationel basis for introduktion af en uprøvet vaccineteknologi, som pga. mangelfuld testning (usikkerhed om effekt og sikkerhed) kun blev betinget godkendt af EMA (European Medicines Agency). Det var i øvrigt imod EMA’s anbefalinger at bruge den til massevaccination af hele befolkningen.

Negativ effekt af masseindgreb

Mht. massetiltagene henviser Sönnichsen til 400 studier fra hele verden, der alle demonstrerer en negativ “nytte/skade”-effekt af masseindgreb som lockdowns, skolelukninger og masketvang.

Dødsfald og bivirkninger

Danmark og Tyskland havde i 2020 under pandemien ingen overdødelighed. Men ligesom andre lande med høj vaccinationsrate har vi siden 2021 haft signifikant vedvarende overdødelighed. Canadiske forskere under ledelse af professor Denis Rancour har anslået, at 17 millioner dødsfald (all cause mortality) globalt kan relateres til mRNA-indsprøjtningerne. Andre videnskabelige rapporter dokumenterer negativ effekt og alvorlige bivirkninger:   

COVID-19 vaccine-associated mortality in the Southern Hemisphere

Clinical Approach to Post-acute Sequelae After COVID-19 Infection and Vaccination

Oncogenesis and autoimmunity as a result of mRNA COVID-19 vaccination

Fatal Post COVID mRNA-Vaccine Associated Cerebral Ischemia

Autopsybased histopathological characterization of myocarditis after antiSARSCoV2vaccination

Excess Cardiopulmonary Arrest and Mortality after COVID-19 Vaccination in King County, Washington

Effectiveness of the Coronavirus Disease 2019 Bivalent Vaccine

[Kronikken er interessant nok blevet afvist af den kristne ugeavis Udfordringen – med sloganet -hele kirkens ugeavis]

***

PERSPEKTIVERING

Følgende link er tidligere bragt i Blandede bolsjer, men tåler en gentagelse til perspektivering af kronikken:

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er mRNA-vaccinerne ikke eksperimentelle

Også dette link er væsentligt:

STOP CELEBRATING! We LOST the first round of the battle in Geneva. The “Pandemic Treaty” is NOT DEAD!

Del artiklen her: