FORURENEDE ‘VACCINER’

JohnCampbell
Del artiklen her:

Af Karsten Pultz.

Til rækken af ubehagelige kendsgerninger omkring de eksperimentelle COVID-19-vacciner kan vi nu tilføje endnu en chokerende opdagelse: Forurening med bakterielt plasmid-DNA.

Den alarmerende opdagelse har fået meget lidt opmærksomhed – selvfølgelig fordi de etablerede medier konsekvent ikke viderebringer en eneste oplysning, der kaster et negativt lys på de eksperimentelle indsprøjtninger.

Produktionsmetoden er ikke den oprindelige

Problemet med forureningen er opstået, fordi produktionsmetoden ikke er den oprindelige, altså den som Pfizer anvendte i forsøgsstadiet (kendt som metode 1), og som var basis for det produkt, der blev nødgodkendt og sendt ud på markedet. Masseproduktionen nødvendig for at forsyne hele verden med COVID-19-vacciner krævede en mere effektiv metode (metode 2), som involverer brugen af E-coli-bakterier.

I metode 1 anvendte Pfizer en ren syntetisk metode til at generere den DNA, der skulle fungere som skabelon for at syntetisere RNA-sekvenserne. I metode 2 har man brugt bakterier til at producere DNA-skabelonerne. Årsagen til brugen af bakterier er, at når det kommer til en meget stor produktion, er den syntetiske “polymerase chain reaction” både langsom og dyr. Bakterier, som formerer sig hurtigt, kan på kort tid producere gigantiske mængder af DNA-skabeloner og således også de trillioner af mRNA-sekvenser, som indgår i COVID-19-vaccinen.

Ikke effektivt renset

Problemet er, at det plasmid-DNA, som er skabelon for RNA-sekvenserne, ikke er blevet renset effektivt væk fra de færdige vacciner. Således er plasmid-DNA + rester af E-coli blevet fundet i samtlige vaccineglas i laboratorier, der specifikt har testet for denne forurening. Bakterieresterne er stykker af cellemembran, der på mennesker virker stærkt inflammatorisk.

Et af de forskningsteams, som har testet corona-vaccinerne konkluderer:

Disse data demonstrerer tilstedeværelsen af milliarder til hundreder af milliarder af DNA-molekyler per dose i disse vacciner. Alle vacciner overstiger i forhold til WHO-retningslinier maksimum tilladte rest-DNA med 188 til 509 gange. (Link til artikel).

2 vigtige aspekter

Der er 2 vigtige aspekter af dette fund af DNA. Dels kan denne forurening muligvis være årsag til nogle af de mange (og ikke sjældne) bivirkninger, vi har set. Dels er regler i forhold til godkendelse ikke blevet overholdt. En medicinalproducent må ikke ændre produktionsmetoden, for så er produktet ikke længere det samme som det, man har fået godkendt. I den form for produktion er metoden altafgørende, og en ændret produktionsmetode vil være lig med et ændret produkt.

Et helt igennem eksperimentelt produkt

Ingen udover nogle få testpersoner, der deltog i Pfizers forsøg, har modtaget en indsprøjtning med det produkt, der oprindeligt fik godkendelsen. Hvis det ikke allerede var klart, at massevaccinationskampagnen var et eksperiment, så er det med denne nye opdagelse evident, at man har injiceret folk med et helt igennem eksperimentelt produkt, hvor ingen kender konsekvenserne.

Dr.Campbell taler med Josh Guetzkow, PhD.

Brev af bl.a. prof.dr.med. Sucharit Bhakdi på MWGFD (Mediziner und Wissenschaftler für Gesundheit, Freiheit und Demokratie).

Del artiklen her: