GENMANIPULATION GENNEM VACCINEN ER ET FAKTUM

gene
Del artiklen her:

Af Karsten Pultz.  

De forskere og lægfolk, der tidligt advarede om, at de eksperimentelle ‘vacciners’ genmateriale potentielt kunne havne som fast bestanddel af de vaccineredes genom, blev naturligvis afvist som konspirationsteoretikere og antivaxere. Forskningsresultater viser nu imidlertid, at genmodificering gennem mRNA-vaccine desværre nok er et faktum.

En splinterny artikel fra Lund Universitet viser, at mRNA-sekvensen, der koder for spikeproteinet, og som vaccinen smugler ind i cellen, via processen revers transkriptase kopieres ind i cellernes DNA. De vaccinerede er dermed blevet genetisk modificerede – noget, man fortalte os, ikke kunne ske. En amerikansk biolog, jeg arbejder sammen med, kommenterede tørt: Yep. Even that ‘conspiracy’ is now true!

Artiklen fra Sverige hedder Intracellular Reverse Transcription of Pfizer BioNTech COVID-19 mRNA Vaccine BNT162b2 In Vitro in Human Liver Cell Line.

I  CORONA-ÆRAEN INDVARSLER ET TOTALITÆRT UTILITARISTISK SAMFUND kom jeg ind på, at den teoretiske mulighed for revers transkriptase var en af de ting, der fik mig til at fravælge at deltage i dette genterapi-eksperiment.
Som intelligent-design-researcher ved jeg, at min krop er designet af en ‘person’, og som kristen tror jeg, at denne ‘person’ er Gud. At udsætte mig selv for den risiko, at en vaccine skulle gribe ind i mit gudskabte genom, anser jeg således for grundlæggende forkert (for nu at bruge et mildt udtryk). Desværre viser den nyeste forskning, at genmodificering via vaccinerne ikke bare er en mulighed, men en realitet.

Pfizer-‘vaccinen’ inducerer ifølge den svenske artikel en overproduktion (over expressing) af et bestemt gen (long interspersed nuclear element eller ”LINE-1”), som danner det protein, der foretager den såkaldte reverse transkriptase. Dermed går cellerne, hvori vaccinen er trængt ind, i gang med at transskribere den indsmuglede mRNA-kode ind i deres eget DNA. 

Ifølge forskerne var dette en realitet allerede 6 timer efter, at man havde introduceret vaccinen til menneskelige leverceller.

Citat fra den svenske artikel: We also show that BNT162b2 mRNA is reverse transcribed intracellularly into DNA in as fast as 6 h upon BNT162b2 exposure.

Med forskningsresultaterne fra Lund Universitet bekræfter videnskabelig evidens os endnu engang i, at menneskeheden er blevet påtvunget et i den grad skummelt produkt. Folk er blevet narret og har ikke haft den mindste anelse om, at vaccinen ville ændre deres DNA. De har ufrivilligt tilladt, at der blev fusket med Guds blueprint, og de er nu skabt ikke bare i Guds billede, men også i Pfizers.

Det, vi bør spørge os selv om nu, er, om dette var et uforudset bi-resultat, fordi udviklingen af vaccinerne blev hastet igennem, eller var revers transkriptasen et bevidst mål? 

Hvis det sidste er tilfældet, er det formentlig det første spæde trin i den transhumanistiske agenda. 

En god ven, der er professor i biokemi, skrev desangående til mig: With the mass and coercive deployment of mRNA/DNA shots, a big step has been taken in the direction of top-down, propaganda- and censorship driven, genetic engineering of the masses. 

– Med masse- og tvangsgennemførelsen af mRNA/DNA-indsprøjtningerne er der taget et stort skridt I retning af en ovenfra dikteret propaganda- og censurdrevet genetisk modificering af masserne. 

Min ven tilføjede dette link til en artikel af dr. Robert Malone.

 

Del artiklen her: