
Af Karsten Pultz.
Flertallet af danskere har ingen anelse om, at medierne fylder dem med propaganda. Med corona- og vaccine-propagandaen stadigt hængende i ørerne er nu et nyt stort emne taget op, hvor virkeligheden er en helt anden end den, medierne og vore politikere konstruerer. Nu skal vi lære, at Putin er en grimme karl, en psykisk syg despot, der alene for sin megalomaniske fornøjelse invaderer et stakkels fredeligt, forsvarsløst og helt igennem demokratisk naboland.
Propagandaen kører i højeste gear, og ingen dansker, der er under indflydelse af massemedierne, har en jordisk chance for at vide, hvad der egentlig foregår. Men ak, det er jo ikke første gang, vi ser propaganda som middel til at ophidse en befolkning mod en anden befolkning.
Her er et uddrag fra Stefan Zweigs ‘Verden af i går’, hvor han beretter om et besøg i Frankrig få måneder før første verdenskrig. Zweig beskriver sin oplevelse i en lille biograf i Tours, hvor der inden filmen vises nyheder. En af nyhederne var kejser Wilhelms besøg hos kejser Franz Joseph i Østrig.
I samme øjeblik kejser Wilhelm viste sig på lærredet, begyndte der ganske spontant en vild piben og trampen i det mørke lokale. Alle råbte og peb i fingrene. Mænd kvinder og børn brølede hånligt, som om nogen havde fornærmet dem personligt. Tours’ godmodige indbyggere, som jo ikke vidste mere besked om verden og om politik, end det, de fik at læse i deres lokalaviser, var for en kort tid som bidt af gale hunde.
Jeg blev forfærdet. Jeg gruede dybt ind i sjælen. Thi jeg forstod, hvor langt forgiftningen gennem den i årevis førte hadpropaganda måtte være skredet frem, når intetanende borgere og soldater selv her i en lille provinsby var blevet gejlet sådan op mod kejseren og Tyskland, at selv et flygtigt filmbillede kunne få dem til at bryde ud i sligt raseri.
I samtale med venner og bekendte og fremmede, jeg tilfældigt konverserer med, oplever jeg hadfyldte kommentarer om Putin, Rusland og russere, som i uhyggelig grad ligner de hundrede år gamle begivenheder, Zweig beskriver. Igen tjener medierne, som vi så det med ’vaccine’-propagandaen, andre interesser end objektivt at bringe borgerne alle de mange former for information, som de har brug for, hvis de skal danne sig et for dem selv brugbart billede af virkeligheden.
Det kræver ganske lidt anstrengelse at finde informationer, som kaster et ganske andet lys over Ukraine-situationen. Her er fx den venstreorienterede komiker Jimmy Dores dybtgående analyse.
Jeg deler absolut ikke Dores politiske standpunkt, men jeg deler hans ildhu for sandheden og for en nuanceret dækning af begivenheder, som har eller kan få indflydelse på verdens gang.
Jeg deler også Dores væmmelse ved at se medierne udføre politikeres beskidte propagandaarbejde i stedet for at udføre ægte journalistik.