Flertallet af grænseovergangene mod Tyskland kontrolleres kun sporadisk, og forholdene for de betjente og soldater, der bevogter grænsen, er for dårlige, mener Dansk Folkeparti.
Står det til Dansk Folkeparti, skal grænsekontrollen være grundigere og forholdende for de betjente og soldater – herunder Hjemmeværnet – der bevogter grænsen, skal være langt bedre. Arbejdet som grænsevagt byder på barske arbejdsforhold: 8-timersvagter udenfor i al slags vejr, året rundt og på alle tider af døgnet. Og de nuværende arbejdsforhold er ikke gode nok, mener Dansk Folkeparti om de interimistiske containere og telte, som stadig over et år efter indførelsen af grænsekontrollen mod Tyskland udgør grænsevagternes arbejdsplads.
“Vi går til finanslovsforhandlingerne med et krav om, at der afsættes flere penge til grænsekontrol,” siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen til NewSpeek.
Læs også: GRÆNSEKONTROL? POLITI STOPPER BIL MED SPRÆNGSTOF TÆT PÅ KØBENHAVN
“Vi vil gerne sikre bedre forhold for politiet, hjemmeværnet og de øvrige soldater, som alle yder en fremragende indsats ved grænsen. Der skal være nogle ordentlige bygninger, især nu hvor det bliver koldt. Og så bør der også være ordentlige forhold til, at politiet kan afhøre mistænkelige personer.”
Og så skal grænsekontrollen ifølge Dansk Folkeparti være mere fintmasket. Som NewSpeek tidligere har berettet, har Flensborg Avis afsløret, at hele 11 grænseovergange i Sønderjylland kun sjældent kontrolleres.
“Dertil kommer, at vi gerne vil have mere kontrol eksempelvis ved de mindre grænseovergange. En styrket grænsekontrol kan eksempelvis også indebære øget brug af skannere, herunder mobile skannere, samt videoovervågning og personkontrol ved de mindre grænseovergange. Det tager vi også med til finanslovsforhandlingerne. Det er hjerteblod for os DFere, og selvom vi er tilfredse med at vi har fået asyltallet banket godt ned, så er der fortsat behov for flere stramninger og mere grænsekontrol,” siger Martin Henriksen og tilføjer, at partiet også arbejder på kontrol ved alle grænseovergange til Danmark, herunder mod Sverige.
Læs også: PET BEKRÆFTER BEHOV FOR GRÆNSEKONTROL: “TERRORTRUSLEN KAN KOMME FRA ET AF VORES NABOLANDE”
Video: Danske aktivister viser, hvor let det er for terrorister at krydse de nærmest ubevogtede grænser i Sønderjylland:
https://youtu.be/HH5aJhwnEtE
Læs også: TUSINDER AF VOLDELIGE JIHADISTER GÅR FRIT OMKRING I SVERIGE, ØRESUNDSBROEN ER PIVÅBEN