DANMARKS NABOLAND: HVER 2. UNGE KVINDE ER UTRYG VED AT BEVÆGE SIG OFFENTLIGT

(Foto: Ung svensk kvinde i Stockholm)
Del artiklen her:

Det offentlige rum i Sverige bliver stadigt farligere, især for kvinder.

En frisk rapport fra sikkerhedsfirmaet Verisure, der også opererer i Danmark, viser, at hver 3. svenske kvinde er utryg ved at færdes i det offentlige rum. Blandt de 18-29-årige kvinder er det halvdelen, som frygter at gå udenfor deres dør.

Tidligere på året viste en statslig svensk undersøgelse, at 34 procent af svenske kvinder i det forløbne år af frygt for overgreb har valgt at gå en anden vej eller valgt et andet transportmiddel. 12 procent fortæller, at de er blevet hjemme fra noget, de ellers havde planlagt, fordi de var bange. Og 23 procent oplever, at deres livskvalitet er påvirket af øget utryghed. Dette er næsten en fordobling – en eksplosion – fra 13 procent året før.

Det er langt fra kun i Sverige, at kvinders tryghed og sikkerhed er dalet i takt med migration fra lande med et islamisk kønssyn.

Læs også: ISLAMISERINGEN AF PARIS: STORE OMRÅDER ER NU UDEN KVINDER PÅ GADEN

48 procent af tyske kvinder fortæller, at de af frygt undgår bestemte områder i deres eget nabolag. 44 procent af dem mener, at deres personlige tryghed trues af indvandring fra “islamisk prægede lande”.

Bor­win Ban­de­low, professor i psykiatri ved universitetet i Göttingen påpeger, at kvindernes frygt er “velbegrundet”.

Den tyske familieminister, Ma­nue­la Schwe­sig (SPD), mener, at det er et problem, at mange kvinder ikke længere tør forlade hjemmet.

Frankrig har en af Europas største andele af muslimer, og her oplever mange kvinder, at de ikke længere er velkomne på gaderne og i butikker og cafeer.

Læs også: 150.000 KVINDER I SVERIGE HAR FÅET KLITORIS SKÅRET AF

Nogle kvindelige journalister gik undercover for at afdække problemet. På en tur i et multikulturelt område får de besked på at holde sig ude af en butik, “fordi der er mænd herinde”. De bliver også forment adgang til en café med begrundelsen, at “her er der ingen mangfoldighed.”

Journalisterne møder også kvinder, som fortæller, at de er nødt til at nedtone deres påklædning for ikke at opleve ubehageligheder.

Vi spørger os selv her på Newspeek: Hvor er venstrefløjens feminister i denne debat? De er nok på barrikaderne for burkaer og lettere adgang til velbetalte bestyrelser.

Læs også: HVORFOR ELSKER DANSKE KVINDER MUSLIMERNE?

Video: Franske undercover-journalisters rystende dokumentar om no-go zoner for kvinder:

Del artiklen her: