FARLIG UDLÆNDINGEPOLITIK: DANSKERNE KØBER SIKKERHED SOM ALDRIG FØR

Del artiklen her:

Kriminalitet og terror er eksploderet under VLAK-regeringen. Det er gyldne tider i den private sikkerhedsbranche.

Antallet af anmeldte voldtægter er tredoblet siden Lars Løkke Rasmussen (V) blev statsminister i 2015. Alene i København ligger 500 voldssager og samler støv, fordi politiet er for presset til at tage sig af dem. Bevæbnede soldater på gaden er blevet den nye normal i danskernes hovedstad. Jo, der er sket meget siden europæiske ledere overlod demokratiet til udenlandske dommere og deres forældede konventioner og åbnede grænserne for hundredtusinder af ikke-vestlige migranter og flygtninge.

Folk oplever de forfærdeligste ting, uden at politiet har mandskab til at komme og hjælpe. En fortvivlet mor beskrev i oktober 2016, hvordan hendes søn var blevet gennembanket af maskerede indvandrere på åben gade. Stadig mens forbrydelsen stod på, ringede moderen, der fulgte den uhyggelige scene fra sit vindue, til politiet. Men politiet havde ikke tid. Det viste sig senere, at indvandrerne havde banket drengen, fordi de troede, han var fra USA. Ugen efter beskrev en far til en uskyldig søn, der var blevet overfaldet af en bande på fire, om hvordan sønnen blev tæsket med spark og knytnæveslag. Da banden næste dag stod og ventede ved skolen for at gentage deres ugerning, havde politiet heller ikke denne gang overskud eller vilje til at hjælpe. Det måtte faderen klare selv, var beskeden fra 112.

En rundspørge udført for TV 2 i februar 2017 viste, at 40 procent af danskerne ikke har tillid til, at politiet har ressourcer til at sikre borgernes sikkerhed.

Islamkritikere har i årevis advaret om, at ikke-vestlig indvandring ville føre til destabilisering af danskernes sikkerhed. Politikerne lover stramninger og hårdere straffe, men noget tyder på, at danskerne ikke har tillid til de løsninger, der kan skaffes flertal for.

Ligesom danskerne køber sundhedsforsikringer som et supplement til de offentlige sundhedstilbud, er vi også begyndt at betale privat for supplement til det politi, som alt for ofte ikke kommer:

“Der er aldrig blevet brugt flere penge på vagter og alarmer end sidste år. Fra 2009 til 2013 var det småt med udviklingen i vagt- og sikkerhedsbranchen, men siden 2013 er beskæftigelsen i branchen steget med 28 pct., mens omsætningen er steget med 31 pct.” Det skriver Jyllands-Posten.

Professor ved Aarhus Universitet og ekspert i tillid, Gert Tinggaard Svendsen, fortæller til Jyllands-Posten, at “en voksende vagt- og sikkerhedsindustri bør være en alarmklokke, for det er et udtryk for, at der er noget galt.”

Tilbage i 2009 forudsagde psykolog og islamkritiker Nicolai Sennels, der har forsket i islams indvirkning på muslimers psyke, netop denne udvikling:

“Behovet for sikkerhed vil gøre sikkerhedsfirmaer til en guldrandet forretning,” skrev han dengang for næsten 10 år siden.

I samme indlæg påstod Nicolai Sennels, at “Beboere vil i stigende grad skulle løbe den risiko, der er forbundet med at bidrage til patruljeringen i deres egne nabolag.”

Siden da er dusinvis af borgerværn blevet oprettet overalt i landet.

Læs også:

ER VORES RETSSTAT MIDT I ET SAMMENBRUD?

VÅBENHVILEN AFSLØRER, HVEM DER HAR BUKSERNE PÅ I KØBENHAVN – OG DET ER IKKE POLITIET ELLER BORGMESTEREN

HAR POLITIET STYR PÅ NOGET?

Del artiklen her: