ER VORES RETSSTAT MIDT I ET SAMMENBRUD?

Del artiklen her:

(Foto: Justitsminister Søren Pape Poulsen (K))

Har Rigspolitiet og uforsigtige politikere sat danskernes retssikkerhed og fysiske sikkerhed over styr?

Allerede før EU, Merkel og Løkke for alvor lukkede op for strømmen af migranter tilbage i 2015 var indvandrerkriminaliteten faretruende høj. I 2009 var hele syv ud af 10 indsatte i landets ungdomsfængsler indvandrere (og 40 procent af disse havde flygtningebaggrund). I 2011 afslørede Ekstrabladet, at dele af Danmark blev regeret af islamisk lov, sharia. Skyderierne tog til i samme år. Siden da er det kun gået værre på alle fronter.

Almindelige mennesker med øjne i hovedet og bare to brikker mellem ørerne kunne godt regne ud, at problemerne ville tiltage i takt med, at EU, FN og vores følgagtige politikere fyldte vores byer med stadig flere af samme slags.

Alligevel står den danske stat i dag i den situation, at man langt fra har politi nok til at opretholde den retsstat, som er grundlaget for både demokratiet og den særlige danske kultur, som gør, at vi vokser op og bliver nogle af planetens lykkeligste og mest tillidsfulde mennesker.

Man undres over, at Rigspolitiet og de ansvarlige politikere, herunder de skiftende justitsministre, ikke har kunnet forudse, hvad der for os andre er logik for burhøns: At der vil blive brug for langt mere politi, når man åbner for indvandring fra en kultur, der har bevist langt udover skyggen af enhver tvivl, at den producerer voldelige anti-demokrater og farlige kriminelle overalt, hvor den vinder frem.

“Kan staten ikke beskytte borgerne, må borgerne gives fri til at kunne beskytte sig selv.”

Men ak, vi taler jo om de samme ledere i politiet og de samme politikere, som i 2015 vurderede, at der ikke ville komme terrorister ind blandt flygtningestrømmen. En hovedrystende naivitet, der siden har kostet langt over hundrede menneskeliv i forbindelse med de stadigt hyppigere jihadangreb udført af “flygtninge”. Enhver shawarmagumlende side 9 pige-kiggende håndværker eller skolepsykolog kunne allerede, før angrebene satte ind, regne ud, hvad EU’s, FN’s og globalistiske politikeres dødsensfarlige leg med åbne landegrænser og masseindvandring fra stærkt islamistiske lande ville føre med sig.

Det er Rigspolitiets opgave at varsko politikerne, så de kan tage de nødvendige forholdsregler, herunder at sikre, at der til enhver tid er tilstrækkeligt politi til at opretholde lov og orden. Desværre tyder meget på, at DJØF’erne inde på Polititorvet lever i en ligeså fjern verden som de fleste journalister. Resultatet er, at retsstaten i dag på mange måder er midt i et veritabelt sammenbrud.

Alene i København ligger 500 anmeldelser af vold og samler støv på politiets kontorer, fordi der ikke er personale nok til at efterforske det. Følelsen af krænkelse hos ofrene og deres pårørende må være himmelråbende. Hvad nuværende og kommende voldsmænd tænker, skal jeg ikke kunne sige, men mon ikke de godter sig på samme måde, som en fredagstræt bilist på vej ned af E47, der netop i radioen har fået at vide, at politiet har indstillet al fartkontrol på Sjælland – gassen i bund.

Indbrudstyve har nærmest frit lejde, for der er ingen kontrol ved grænserne, når de kører ud af landet med vores stjålne smykker og elektronik. Kun 10 procent af alle indbrud bliver efterforsket, og bliver der stjålet for under 100.000 kr., ryger sagen lige i arkivet. Der er ikke personale nok i politiet til at gøre noget ved det.

Bliver ens børn truet eller tæsket, skal man heller ikke gøre sig håb om hjælp fra politiet. En fortvivlet mor beskrev i oktober 2016, hvordan hendes søn var blevet gennembanket af maskerede indvandrere på åben gade. Stadig mens forbrydelsen stod på, ringede moderen, der fulgte den uhyggelige scene fra sit vindue, til politiet. Men politiet havde ikke tid. Det viste sig senere, at indvandrerne havde banket drengen, fordi de troede,  han var fra USA. Ugen efter beskrev en far til en uskyldig søn, der var blevet overfaldet af en bande på fire, om hvordan sønnen blev tæsket med spark og knytnæveslag. Da banden næste dag stod og ventede ved skolen for at gentage deres ugerning, havde politiet heller ikke denne gang overskud eller vilje til at hjælpe. Det måtte faderen klare selv, var beskeden fra 112.

Sikkerheden og retsstaten er i et så hurtigt forfald, at det er svært at følge med og forstå, hvad der rent faktisk er i gærde. Stadig flere danskere har dog lugtet lunten og indgår nu i borgerværn, der på forskellig vis forsøger at kompensere for den akutte mangel på betjente ved selv at patruljere i deres nærområde. En optælling i februar 2017 viste, at der nu er mindst 50 borgerværn i Danmark. Endnu et tegn på et Rigspoliti og folketing, der skal tage sig voldsomt sammen og lægge interne stridigheder, fagforeningsfnidder og forløjethed om situationen til side og få rettet op på situationen hurtigst muligt.

Rasko Cukics er en af de dørmænd, der oplever, hvordan manglen på politi giver voldelige indvandrere frie hænder. Han arbejder som dørmand i den før så idylliske sjællandske by Haslev og opfordrer til, at private vagtselskaber betales for at bidrage til sikkerheden:

“Nogle gange oplever vi i weekenderne tre mennesker inden for en time gå gennem gaden med blod i ansigtet, fordi de er blevet overfaldet. Mange, især de unge mennesker, som det ofte går ud over, tør ikke anmelde det, fordi de er bange,” beretter han.

En anden dørmand, Jørgen Riss, beskriver sine oplevelser med indvandrere i nattelivet på Nørregade i København og om den ekstreme mangel på respekt, voldsmændene har overfor et tilsyneladende stærkt fraværende og ikke særligt autoritært politi:

“Efter at have flyttet sig nok til at politiet kunne komme til atter at få politibilen ud i trafikken og køre uden anholdte, er der jubelskrig og stor glæde. Glæden skal deles med andre. Og adskillige hjemadgående kærestepar fik lidt medmenneskelig kærlighed og opstemt glæde at føle, i særdeleshed flere par, hvor manden bar briller, måtte en tur i asfalten. At ofrene indledningsvis gik på fortovet på modsatte side af gaden og var 10-15 m væk var ingen hindring – folk kunne hurtigt indhentes af et pack af Sjakaler!!! og når først brillerne var smadrede, åbnedes der en sand buffet med et utal af muligheder for gruppeangreb med både flasker, skridtspark, hooks, skaller og cirkelspark i hovedet efterfulgt af lidt trampen og yderligere spark, primært i hovedet men dog også over resten af kroppen. Som en sagde efter at have slået en ung mand ned på vej hjem med en langhåret (kvinde, red.) -‘ jeg sagde jo, at jeg ikke kan lide at blive berørt af andre mænd – jeg er sgu’ da ikke bøsse…  siger jeg til dig… wallah jeg sværger. Rører han mig så !!!‘ Manden havde forsøgt at holde en arm op foran sig for at værge for sig. En splejset og lidt nørdet ung fyr med briller fik behandlingen at føle flere gange og måtte således med iturevet tøj indkassere 4 cirkelspark i hovedet og et par hooks samt adskillige gange i asfalten. Han sagde aldrig et kvæk men forsøgte blot at komme derfra.”

Den samfundskontrakt mellem staten og borgerne, der betyder at sidstnævnte frivilligt lader sig afvæbne på politikernes lovning om, at de nok skal sørge for, at staten beskytter os, er i opbrud. Regeringen har delvist erkendt det og planlægger derfor nu at lovliggøre peberspray. Det manglede da også bare. Skulle det forfærdelige ske, at terrorister opdager de mange strategiske fordele ved at angribe folk i deres eget hjem, vil der formentlig også opstå et folkeligt krav om lov til at bevæbne sig med skydevåben, ligesom EU-landene Tjekkiet og delvist Italien for nyligt har gjort. Kan staten ikke beskytte borgerne, må borgerne gives fri til at kunne beskytte sig selv.

Indtil da er der kun én vej frem: Uddanne mange flere politibetjente, finde flere måder hvorpå forsvaret og hjemmeværnet kan støtte politiet, udvisninger, GPS-fodlænker, hårdere domme og lukning af bander og bandehuse.

Og så skal vi have lukket de mange moskeer, som ikke åbent og aktivt tager afstand fra religionens hadefulde tale imod og opfordringer til vold mod vantro. Det er jo ikke tilfældigt, at det netop er muslimer, som står bag den meget vold og terror.

Del artiklen her: