Af Lone Nørgaard
”Venstre-ordfører skifter holdning til tørklæder efter folkeskole-besøg. Marcus Knuth (V) opfordrede for en måned siden folkeskoler til at forbyde tørklæder. Den holdning er blevet sat på en hård prøve efter et besøg på Ellebjerg Skole i København.”
Således kan jeg læse torsdag d. 16. februar 2017. Nok et citat fra samme DR-tekst: ”Eleverne argumenterer nemlig med, at man har religionsfrihed, og at der er mange, som ønsker at bruge det muslimske tørklæde, når de kommer op i de høje klassetrin (…) Og de unges argumenter vinder særlig indpas hos Marcus Knuth, som efter besøget ikke længere går ind for, at enkelte folkeskoler forbyder alle deres elever at gå med muslimske tørklæder.”
Javel så. Marcus Knuth er åbenbart vendt på en tallerken og bekræfter til fulde sandheden i, at Venstre ved man ikke, hvor man har. Det gælder for Knuth, det gælder for Lars Løkke, og det gælder for Inger Støjbjerg, hvis retorik på udlændingeområdet er lige så storslået som handlekraften er ynkelig.
Omdrejningspunktet for enhver islamistisk bevægelse er mænds kontrol af kvinder.
Tørklædet igen-igen
Efter 15 års debat har det store flertal af vores folkevalgte ikke forstået, hvilken betydning, det muslimske tørklæde har. Det vil mit blogindlæg forsøge at råde bod på.
Lad mig lægge ud med nok et citat – denne gang et ældre af slagsen, for lige at vise hvor længe kampen har stået på i den danske debat. Ordlyden stammer fra et indlæg i Fyens Stiftstidende (d. 12. december 2003) skrevet af Asmaa Abdol-Hamid:
”Det islamiske klæde er obligatorisk for muslimske kvinder. Dette er hverken et oprør eller tegn på undertrykkelse, da tørklædet først og fremmest giver kvinden en øjensynlig ligestilling med manden. Tørklædet giver også mere frihed. At den muslimske kvinde vælger at opfylde det obligatoriske krav kan og må kunne respekteres.”
Jamen er det ikke det eneste rigtige? At konstatere at der er forskellige holdninger til sløret eller tørklædet, og at hver enkelt må lægge det i tørklædet, som hun eller han nu vil. Nogen vil så forklare tørklædet med, at det er en slags protest mod økonomiske og politiske og sociale forhold. Andre med at de er overbeviste om, at det er en muslimsk vidnes hellige pligt at bære slør. Og at sløret giver ære, respekt og værdighed. Atter andre forklarer, at tildækningen giver større bevægelsesfrihed. Så bliver der ikke sladret om kvinden, og hun bliver ikke forulempet på gaden.
Så ville det i denne sag ikke bare være en god idé at spørge de tørklædeklædte kvinder selv om deres bevæggrunde til at bære hovedbeklædningen? Altså lave en Knuth?
Læs også: HVORDAN FUNGERER SHARIA?
Tørklædet handler om menneskesyn
Det kan man selvfølgelig godt, men det forholder sig sådan: At bære det muslimske tørklæde handler om langt mere end den enkelte kvindes individuelle valg af påklædning. Med baggrund i tørklædebrug på verdensplan kan det dokumenteres, at tørklæder er udtryk for et menneskesyn præget af mandens dominans og kvindens underkastelse.
Med tilsløring følger adskillelse mellem de to køn. Kvindens seksualitet anses for farlig og ukontrollabel for manden. Derfor skal den holdes nede, blandt andet gennem tildækning. Slør bæres først og fremmest af seksuelle og ikke religiøse grunde, for at dække håret og ikke vække lyst. Det er kvinden, som er skyld i den fremkaldte lyst, ikke manden, som føler den.
Kvinder, der bærer tørklæder, gør det primært, fordi de bliver tvunget til det. Intet sted, hvor islamisterne er kommet til magten rundt omkring i verden, herunder i de vesteuropæiske ghettoer, overlades det til den enkelte kvinde selv at beslutte, om hun vil iføre sig slør.
Den iranske revolution
Omdrejningspunktet for enhver islamistisk bevægelse er mænds kontrol af kvinder.
Og den kontrol kommer særligt tydeligt til udtryk i tørklædet, som derfor også er et uomgængeligt krav fra islamisternes side. Den iranske revolution (1979) fik ikke mindst succes, fordi det lykkedes for ayatollah Khomeini og daværende ministerpræsident Rafsanjani at komme igennem med budskabet:
”Det er en pligt for kvinden at dække sit hoved, fordi kvindens hår udsender vibrationer, der opgejler, vildleder og fordærver mænd.”
Læs også: TERRORISTER: RELIGION, IKKE SOCIOØKONOMISKE FAKTORER, ER VORES MOTIVATION
Tørklædet får status som islamismens flag
Tørklædet får status som islamismens flag og kommer til at fungere som islamismens spydspids i Vesten. Tørklæder er således ikke “uskyldige skikke”, som fattige og uudannede kvinder gradvist vil udvikle sig væk fra. Påklædningskravet er religiøst-politisk forankret og dermed ikke til diskussion for rettroende.
At nogle tørklæde-klædte kvinder insisterer på, at tilsløring i virkeligheden er en slags “ny identitet” for muslimske kvinder kan ikke umiddelbart anfægtes.
Men de signaler, disse kvinder – frivilligt eller ufrivilligt – udsender til omverdenen er: 1. Vi er muslimer, 2. Religiøse påbud står over demokratiernes sondring mellem det verdslige og det religiøse, det offentlige og det private. 3. Vi anerkender forskelsbehandling af mænd og kvinder.
Tørklædet sætter skel
Det er korrekt, at en række kvinder i Vesten vil kunne gøre gældende, at de selv har valgt at bære tørklæde. Men uanset en kvindes individuelle valg øger hendes frihed tvangen over for de medsøstre, der ikke ønsker at tilhylle sig.
Med tørklædet sættes skel mellem mænd og kvinder, mellem rene og urene kvinder, mellem troende og vantro. Jo flere kvinder, der ifører sig / tvinges til at iføre sig tørklæder, jo mere eksponerede bliver ikke-tilslørede som urene, vantro og uanstændige.
I Danmark er det et stigende problem, at tørklædeløse piger bliver presset, generet og chikaneret, hvis de ikke vil dække sig til. Tilsløringen giver sig mere og mere ekstreme udtryk. I dag er det således hverdagskost på Nørrebro og i Valby, København, at se indpakkede kvinder, hvor kun deres øjne er synlige. Selv små piger helt ned til 1. klassetrin kan nu ses fuldt tildækkede, men når en lille pige tvinges til at gå med tørklæde og dække sig til, indskrænker det ikke bare hendes råderum. Det påvirker hendes selvforståelse, så det er i virkeligheden et psykoseksuelt overgreb, der mærker hende for livet.
Tørklædet er et potent symbol på islams tilstedeværelse.
Læseren kan måske huske sagen med Dansk Supermarked her for et par år siden – hvor de sagde tommelen op til, at de ansatte muslimske kvinder kunne være iført tørklæde – også kassedamerne? Hvad Dansk Supermarked ikke forstod var og er, at uanset bevæggrundene til at emigrere til Europa, så har det vist sig, at et stort antal muslimer ikke ønsker at blive integreret i de moderne, frigjorte, verdslige, demokratiske samfund med rødder i kristendommen. De udvandrer, fordi deres egne lande ikke kan tilbyde ordentlige økonomiske og sociale vilkår, men de kommer ikke med en vilje og parathed til at tilpasse sig de individbaserede samfund i Europa.
Erfaringer med islam i Europa igennem de seneste tiår peger alle i samme retning: Kompromiser er ikke mulige i forbindelse med særkrav. Som jeg plejer at sige: Politiske krav forklædt som religiøse. Kvinder kan ikke iføre sig et halvt tørklæde. Svømning er enten kønsadskilt eller ikke-kønsadskilt. Enten forefindes bederum, eller også gør der det ikke. Der kan ikke etableres dialog omkring tørklædet, af den enkle grund at tørklædet mere end noget andet udtrykker en kultur, som frygter kvinders frihed og ret til selvbestemmelse, og som dermed er uforenelig med modernitet, ligestilling og demokrati.
Læs også: MUSLIMER HADER HINANDEN
Tilsløring hænger sammen med islams kvindesyn
Ingen bør et sekund glemme, at tilsløring af kvinder hænger sammen med islams kvindesyn. Kvinder rangerer som andenklasses borgere, der ikke kan optræde og agere på lige fod med mænd i det offentlige rum. Kvinden er den, der er bærer af familiens ære (sheref). Den, der tillige bekvemt udnævnes til at være biologisk determineret til at varetage bestemte funktioner. Uden mulighed for at vælge rollen til eller fra.
Det helt aktuelle problem er altså, at det er umuligt at afgøre, hvornår tørklædet er udtryk for et personligt valg båret som et politisk banner med inskriptionen: Se, hvilken god og ærbar og dydig og stolt muslimsk kvinde, jeg er. Og så hvornår pigerne er udsat for pres fra familie, imamer eller religiøse organisationer.
På den baggrund er det afgørende at komme ud over enkeltindivid-planet, hvor der altid er undtagelser fra reglen. Til fordel for en overordnet beskrivelse af kønsstrukturerne inden for islam.
For her lyder konklusionen: Om tilsløringen foregår med tvang eller efter “eget valg” gør ingen forskel for tilsløringens virkelige funktion og indhold. For det første vil valget kun være frit, indtil islamisterne kommer til magten. For det andet sætter slørets symbolværdi sig igennem bag om ryggen på tørklæde-bæreren uanset hendes private og personlige fortolkning.
Tørklædet er et potent symbol på islams tilstedeværelse
Tørklædet er et potent symbol på islams tilstedeværelse i Danmark (og Vesten), og der kommer dag for dag stadig flere af dem. Desværre. For med tørklædet bæres dette budskab frem: Jeg vil ikke den danske retsstat og vestligt, sekulært demokrati, men sharia. Jeg vil ikke ligestilling mellem kønnene. Og først og fremmest vil jeg dele verden op i muslimer og ikke-muslimer.
Mange antropologer siger, at man kan ikke forstå islam, sharias retsregler hvis man ikke forstår klaner og stammer. Man ender med, at tro, at det er islam, der har skabt disse værdier. Stort set alle muslimer er endogame og gifter sig arrangeret mod familien fordi de anser andre som fremmede,-også andre muslimer. At iklæde sig tørklæde, burka er en måde på ikke, at eksponere sig for denne verden af “fremmede”. Man sender også et signal til andre muslimer/andre klaner, at man sætter ens familie og klans ære og renhed højt. Det er at samme årsag muslimer holder kønnene adskilt. Man ser også denne klanlogik og den måde kvinder, der er blevet gjort urene efter en voldtægt. Disse kan dømmes til ægteskab med voldtægtsmanden efter sharia som er formaliseret klanlov. Artiklen nævner den iranske revolution som eksempel. Majoritetsbefolkningen i Iran er persere og disse er faktisk meget atypiske for den muslimske verden fordi de forstå sig som et folk og gifter sig sådan. De er en exogame kultur mens islam resonere med endogame kulturer og retsfølelser. Antropologer men også den israelske prof. i arabiske kultur og litteratur, Moderchai Kedar siger, at islam var et totalitært system for perserne fordi det netop var helt andre retsfølelser, der blev presset ned over hovedet på dem. Dette skal man altid huske på når folk med persisk baggrund udtaler sig om islam. De kommer netop ikke fra en endogame kultur men en exogame. Man har forsøgt, at gøre den muslimske verden exogame med, at fjerne de klanbaseret familieværdier og retsfølelser.Meget arabisk nationalisme var et forsøg på dette. Kemal Attatyrks forsøg er det mest kendte. Han ville gøre Tyrkiet til en familieværdi. Derfor blev det et ideal i byerne, at man giftede sig væk fra familien mod den Tyrkiske nation. Kvinden skulle eksponeres for denne nation og ikke skærmes for den som man gør i klan. Derfor bliver disse symboler for islam/klan forbudt i det offentlige rum. Moderchai Kedar har sagt, at disse reformer var et Tyrkisk by-fænomen, der aldrig slog igennem i provinserne, hvor de klanbaseret familieværdier fortsatte. De kamalistiske familier gifter sig sent og fik få børn mens den øvrige befolkning giftede sig “muslimsk”/klan arrangeret tidligt mod familien og fik mange børn. Ifølge Morderchai Kedar tabte de kemalistiske forsøg på, at gøre Tyrkiet til en familieværdi(“sekulæriseringen”) til demografien for flere årtier siden. En etnisk gruppe som kurderne er delt i endagame og exogame familietyper. De exogame kurdere er kvinderne eksponeret og de stemmer ved valg på socialister/nationalister. De endogame og klanbaseret kurdere bærer tørklæde og stemmer på islamister.
Jeg har stadig til gode, at læse Lones kloge ord færdig, men det er sent og jeg har haft en anden debat i dag, at forholde mig til:
http://www.altinget.dk/artikel/paula-larrain-s-skal-finde-sig-noget-andet-end-bederum-at-gaa-op-i
som viser en total naiv/ulært venstrefløj, som fortsat vil føre sig frem som “de dannede, eliten, vi over andre, …..,
men lige nu, læste jeg Lones tekst:
“Og den kontrol kommer særligt tydeligt til udtryk i tørklædet, som derfor også er et uomgængeligt krav fra islamisternes side. Den iranske revolution (1979) fik ikke mindst succes, fordi det lykkedes for ayatollah Khomeini og daværende ministerpræsident Rafsanjani at komme igennem med budskabet:
”Det er en pligt for kvinden at dække sit hoved, fordi kvindens hår udsender vibrationer, der opgejler, vildleder og fordærver mænd.”
Jeg sidder med tanker, som siger:
Er mænd med islamisk opdragelse virkelig værre end dyr, eller er de bare blevet på selvsamme niveau?
Nej, undskyld, for selv dyr forstår en klar afvisning af tilnærmelser.
Man må nok ikke betegene dem som dyr, og det ville også være uretfærdigt for sidstnævnte, men hvornår har de da forpasset sammenkoblingen, til et anstændigt samliv med noget, som end ikke dyrene ville nedværdige sig til?
Jeg accepterer ikke, deres biologiske/dyriske undskyldning, i vort velciviliserede og oplyste samfund, anno 2017.
Selvfølgelig skal tørklædet forbydes! Tak til Lone Nørgaard for at minde os om det. Jeg blev også forbløffet over Marcus Knuths dhimmie-udtalelse efter skolebesøget. Og i går havde den muslimske maskinmester et tørklædeforsvars-indlæg i Berlingske Tidende … Propagandaen breder sig.
God artikel og gode pointer Lone.
Især pointen om, at tørklædet er med til yderligere, at eksponere de kvinder som ikke går med tørklæde. Disse kvinder, der enten fordi de ikke er muslimer eller blot vil bestemme selv, om de vil bære tørklæde eller ej, bliver nu tilladte mål, for de muslimske mænd og drenge – da kvinder uden tørklæde er at betragte som tøjter der selv gejler mændene op.
Hvad med disse kvinders ret og sikkerhed? I og med, at politikerne ikke har den fornødne vilje eller evne til, at stoppe det stigende antal overgreb på kvinder (især i no-go zoner), ville det være passende, at de istedet lavede et forbud mod tørklædet – så det forbliver frivilligt, om man vil gå med tørklæde eller ej. Det kan ikke være meningen, at ikke-muslimer og sekulære muslimske kvinder, skal føle sig tvunget til, at tage tørklæde på, for at kunne færdes frit på gaden – er det det samfund politikerne ønsker sig? Det vigtigste er at beskytte de kvinder der ikke vil have tørklæde end det er, at sikre de religiøse deres ret til, at bære religøse hovedbeklædninger – Ingen kan jo sige om det i virkeligeheden er frivilligt eller af tvang, de ønsker at bære det. Tager man til fodboldkamp og sætter sig sammen med de hardcore fodboldfans, så er det også så som så med frivilligheden i forhold til, at bære den obligatoriske klubtrøje.
Principiel er jeg total ligeglad hvordan folk går klædt, hvilke jeg også mener afspejler Danmark og vores frie verden. Og med en religionsfrihed vi gennem årtier har opbygget afspejler at dette er en privat sag ligesom politiske, seksuelle holdninger mm. Dertil har vi heller ingen behov og tradtion for at reklamerer for hvilke religion, politiske parti mm. på arbejdspladser eller som når man står til rådighed for arbejdsmarkedet på offentlige ydelser. Enhver anden der ikke følger almindelige krav fra de forskellige arbejdspladser vil som regel altid blive sat bagerst i rækken. Det er vel ikke for meget at forlange af folk der kommer fra en så anderledes kultur, retter sig efter de regler vi andre må leve efter…
Virkelig god og skarp analyse, Lone, – du rammer präcist ind i kernen af problemet.
Naar man insisterer paa at rende rundt med törkläde, er det selvfölgelig fordi man vil distancere sig
fra alle de andre vantro, urene individer. Det er en slags uniformsgenstand, der som uniformer gör, sender et klart signal til omverdenen.
Det skal vi under ingen omständigheder tolerere. –
Man skal bare forbyde, i det offentlige rum, at bäre religiöse beklädningsgenstande, som burka, nijab, törkläde, slör, turban o.lign. – (sic) –
Min söde, gamle bedstemor kan saa sagtens gaa med sit törkläde, hun er dansk, kristen, og viser saaledes paa ingen maade sin religiösitet ved at have törkläde paa i byen.
Muslimske tørklæder skal forbydes, ligesom moskeer og andre ydre tegn på islam, da selve religionen skal forbydes. Det er let iflg. Grundlovens § 67 vedr. religionsfrihed: “…Dog må intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden og den offentlige orden.”
Ingen burde komme til at savne denne religion, der kun består at ondskab, tåbeligheder og ligegyldigheder.
Min egen mor bar tørklæde om vinteren, kun udendørs, men det havde INTET med religion at gøre , men for at holde varmen. Om sommeren for at beskytte håret mod vejr og vind, i sær når hun lige havde været hos frisøren.
Som jeg, andet steds har nævnt, siger jeg det igen,
ingen religiøse symboler hører ikke hjemme i det offentlige rum. Religion er, og bliver en privet sag.
Der er slet intet og diskutere om ! Alt skal forbydes fra en kant af. Og alle ved det……….Alt deres skiftets ,- alt det lort de kommer med ,skal forbydes.
Konsekvendt. 100%.
Det er enten eller………..Eller kryber de ind under , bliver der og giver sig ikke.
RENS LANDET 100% FOR DEN RASE. Eneste løsning vi har.