Af Lars Hedegaard
Allah er stor i Dearborn, Detroit.
Det eneste gode, man kunne anføre til fordel for islam, er, at når Allahs religion hersker overalt, må der i det mindste være fred. Måske en uhyggelig fred, men dog ro og fravær af blodsudgydelse. Når den sidste vantro er fordrevet eller ombragt, burde der ikke være flere at slås med. Menneskeheden kan så gå ind i en evig dvaletilstand.
Det var derfor med stor forventning, at jeg i marts 2016 drog til Dearborn, en forstad til Detroit. Engang var Dearborn en hovedbastion for den organiserede arbejderklasse, nærmere bestemt de titusinder af bilarbejdere, der var beskæftiget på Fords berømte River Rouge-fabrikker. Her stod nogle af den amerikanske arbejderbevægelses mest ikoniske slag i 1930’erne og 1940’erne, når titusinder af arbejdere i bogstaveligste forstand sloges med Fords organiserede bøllekorps. Nu er der ingen industriarbejdere tilbage i Dearborn. Området er blevet næsten 100 pct. muslimsk, og muslimer beskæftiger ikke i nævneværdig grad med industri.
Mig bekendt har ingen dansk journalist været i Dearborn. De opholder sig i Washington eller New York, hvor de let kan få fat på New York Times og Washington Post, således at de kan underholde danske tv-seere med Donald Trumps dumheder.
Få vantro vover sig ind, men jeg kendte en kristen kvinde, der driver et par missionsstationer midt inde i ghettoen. Hvordan det er lykkedes hende at overleve, må guderne vide. Hun viste mig rundt i to bygninger, hvor hun missionerer for Kristus. Og faktisk lykkes det en gang imellem at få en muslimsk pige til at kaste lænkerne af sig. Når det sker, må hun smugles ud af Dearborn. Ellers bliver hun ombragt af sin familie.
Ingen ved så nøje, hvor mange, der bor i Dearborn, eller hvordan de er kommet dertil. Fra 1920’erne var der en kerne af yemenitter, som Henry Ford havde anskaffet som billig arbejdskraft, men de seneste par årtier er det muslimske befolkningstal eksploderet. Der gættes på 50.000, men det kan være betydeligt flere. Kun et står fast: De er muslimer alle sammen. Jo, tilbage fra den amerikanske tid er der en italiensk restaurant.
Jeg var i Dearborn en hel dag og så ikke en eneste politibetjent. Men hvad skulle politiet også i zone, der er afstået til en anden retsorden? Som ikke længere er USA.
Den muhamedanske fred og fordragelighed har altså sænket sig over Dearborn, tænkte jeg, mens vi kørte gennem ghettoen. Her tror alle på det samme.
”Se derovre”, sagde min missionær. ”Her i den sydlige del af Dearborn bor yemenitterne. De må ikke være der, hvor de højerestående arabere hersker.”
Vi kørte lidt rundt i de omkringliggende landdistrikter, og ude på en pløjemark bemærkede jeg noget, der lignede en moske. Det kunne min guide bekræfte. Hvad skulle den her, hvor ingen boede?
”Det ser vi mange steder”, svarede hun. ”Meningen med disse moskeer er at markere, at det omkringliggende land nu tilhører Allah. Hele erobringsstrategien er nøje planlagt og finansieret af velbeslåede sheiker fra Golfen.”
I den europæiske debat har det ofte været anført, at integrationen fungerer langt bedre i USA, end vi har vænnet os til i Danmark, Sverige, Frankrig, Tyskland osv.
Det tror jeg ikke længere på. Det er det samme overalt.
“Det tror jeg ikke længere på. Det er det samme overalt.”
Det lyder ganske ubehageligt. Men er det i HELE USA, at den beskrivelse passer?
Passer min beskrivelse af Dearborn på hele USA? Det gør den nok ikke i den forstand, at der skal et vist antal muslimer til, for at de kan lave en ghetto og rense den for vantro. Men sådan er bestræbelsen overalt, hvor der bor muslimer.
N u kan vi jo se, i de forskellige storbyer findes f.eks. “Chinatowns, Little Italia mm.”. Der taler man ikke engang engelsk selvom det er hovedsproget i USA. Sådan risikerer vi også det bliver her, hvis vi ikke snart får bremset op i den udvikling, som desværre er i fuld gang her i Europa. I flere bydele i Berlin taler man ikke tysk mere, men forskellige sprog, især tyrkisk. Butiksskilte er ligeledes ikke på tysk, men på tyrkisk. Det kan også ske her i Danmark hvis vi ikke passer på.
Den 3. og 4. største koncentration af tyrkere på allahs grønne jord, er hhv Berlin og Hamburg, hvis man udelukkende går efter antal. Hvis man går efter “landsbymentalitet”, er de hhv nummer 1 og 2.
HVILKET ER TIL UBODELIG SKADE BÅDE ØKONOMISK OG KULTURELT!!!
Rigtigt, der er Chinatown og Little Italy – men de fungerer jo, og forsørger sig selv.
Det er kun nogle steder her i Vesteuropa og Skandinavien man kommer og bliver forsørget, hvordan vi så end har kunnet lade det ske … 🙁
ICA i Sverige har jo allerede indført skilting på arabisk !
islam er en forbrydelse mod menneskeheden!
Der er en del antropologisk litteratur, som faktisk forholder sig til om muslimer kan integreres. Carl Salzman i “Culture and conflict in the middeleast” men også antropologen Charles Lindholm har set på dette. De har set på om der er et civilsamfund i den muslimske verden med tillid og association til andre. Der er der ikke. Det er familien og klanen folk associere sig med, gifter sig arrangeret imod, har retsfølelser for. Verden udenfor denne er en verden af fremmede,-også andre muslimer. De er altså ikke integreret med hinanden. Etnicitet og en fælles tro har ikke kunne skabe et fællesskab. Som den israelske prof. i arabisk litteratur og kultur, Morderchai Kedar siger, så er Islam også en fiasko fordi den ikke har lykkes med, at skabe et muslimsk fællesskab,- kun i forhold andre ikke-muslimer. Denne fiasko mindes de konstant om fra påvirkningen fra et vestligt samfund. De vestlige samfund kommer også med impulser og værdier, der er en trussel for de klanbaseret familieværdier. Rettigheder til kvinden som individ og ikke en ejendom for klanen, kvinden skal eksponere sig for fremmede for klanen( forbud mod tørklæde) og dette krav kaster skam på klanens ære osv. Morderchai Kedar siger, at alle i mellemøsten er klanbaseret,- også ikke-muslimer. Så troen på de får andre familieværdier og retsfølelser uden islam er nok meget naiv. Men, at mennesket universelt set gifter sig mod familien og det den tror er familien som en nation viser, at det er vores natur. Mennesker, der er stærkt ikke-familære for hinanden kan nok aldrig få et samfund til, at virke. Hvor lukker man stærkt ikke-familære mennesker ind i Europa og tror, at vi kan give rettigheder til mennesker vi ikke kan associere os med og de med os?
For få år siden lå der adskillige videoer på nettet om optøjere (mildt sagt) i Dearburne mellem muslimer og Rykmærker. Hvis man googler lidt billeder får man et indtryk af hvordan det står til.
https://www.google.dk/search?q=dearborn+usa&espv=2&biw=1366&bih=638&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ved=0ahUKEwiqhsaR9anSAhXJFywKHZLdBD0Q7AkITQ
Stadig er Amerika et indvandrerland, men det er Danmark IKKE – ellers tak, selvom der er kommet mange fremmede gennemtiderne, som er faldet til, og som vi har været glade for.
Midt i 0’erne var der en ret begrænset debat om, at ledende muslimer i Dearborn, som rummer Nordamerikas største moske, havde udtalt, at det kunne kun være ret og rimeligt, hvis muslimerne fik overdraget et område i Michigan og lidt ind i Canada, så de kunne danne den første muslimske nation i Amerika.
Islam er diktatorisk stamme- og klankultur, skabt for at bekæmpe andre stammer og sekulær (kristen) tænkning, har intet med religion at gøre. Fri, personlig religion findes kun sammen med sekulære samfund.
Undskyld mig, men behøver man at rejse så langt væk, for at konstatere det?
Vi kan da tydeligt se det her i landet, med bandekrigene i de “indvandretætte områder”, ligesom “moderate muslimer” er underlagt socialkontrol af stærkere muslimer.
Og hele klankrigen, som de “flygtede” fra, vil snart udspille sig her i landet, hvor de, oven i at bekæmpe os vantro på og med alle de goder vi er tvunget til at give dem, også vil videreføre hver deres arvestrid mellem sunni- og shia-islam.
……………..
Hvem der ønsker Islam i Danmark, burde LEVE som kvinde i sharia-styrede lande, når nu det er “så” eftertragtet.