UPS: POLITIET KAN IKKE FINDE TUSINDVIS AF AFVISTE ASYLANSØGERE

918 Shares

Regeringen har ikke styr på, hvor afviste asylansøgere er. Socialdemokratiet frygter, at der kan være terrorister blandt dem.

Mens justitsminister Søren “jernnæve” Pape Poulsen (K) har haft travlt med at håndtere bandekonflikten, har regeringen fuldstændig tabt overblikket over afviste asylansøgere. Det viser nye tal ifølge Berlingske.

“Det kan lige så vel være, at de arbejder illegalt i Danmark og underminerer det danske arbejdsmarked, eller at de i værste fald er potentielle terrorister,” mener retsordfører for Socialdemokratiet Trine Bramsen.

“Det er mennesker, der kan bevæge sig illegalt rundt med intentioner, vi ikke kender,” supplerer Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofoed.

I øjeblikket er hele 2835 afviste asylansøgere efterlyst af politiet. Tallet kan dog være væsentligt højere. Det skyldes, at de afviste asylansøgeres sager slettes hos politiet efter tre år. Befinder en afvist asylansøger sig i Danmark i over tre år, vil han altså derefter ikke længere være efterlyst, og kan derfra bevæge sig langt mere frit rundt i vores land.

Udover de knap tretusinde forsvundne afviste asylansøgere ved politiet heller ikke, hvor 2729 personer, der venter på svar på deres asylansøgning, er henne.

En lang række terrorangreb i Europa, herunder i Berlin, London og Stockholm, har været begået af asylansøgere og afviste asylansøgere. Der har derfor været et stort folkeligt ønske om, at politikerne og politiet har bedre styr på disse mennesker.

Dette ønske har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dog tilsyneladende vendt det døve øre til.

Video: En afvist asylansøger kører en lastbil igennem travl indkøbsgade i Stockholm i Sverige. Fem døde og 15 sårede.

Læs også:

KANNIBALISME, DØDSVOLDTÆGTER OG FOLKEMORD: HER ER TERRORISTERNE, SOM LARS LØKKE VIL HAVE TIL DANMARK

MEDIE: AUTONOME SAMARBEJDER MED ISLAMISK STAT

EU-LEDER: EU ER FOR “HVID”

MINISTERIUM: DEN RADIKALE VENSTREFLØJ ER PARAT TIL AT DRÆBE

RAPPORT AFSLØRER FRYGTELIG DETALJE OM MANCHESTER-TERRORIST

 

918 Shares