Af Kåre Fog, biolog og forfatter. Han er indehaver af bloggen kønsdebat.dk.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er stor forskel på mænds og kvinders sygefravær. I 2014 havde mænd gennemsnitligt 6,11 fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat, mens kvinder i gennemsnit havde 10,62 sygedage, dvs. kvinders sygefravær ligger 74 % højere end mænds. Dertil kommer fravær på grund af børns sygdom. Her havde mænd gennemsnitligt 0,38 fraværsdage på grund af barn syg pr. fuldtidsansat, mens kvinder havde 0,69 dage, viser fraværstal for 2014 fra Danmarks Statistik.
Disse kønsforskelle har betydning for, hvor værdifulde lønmodtagerne er for arbejdsgiveren. I arbejdsgiverens øjne er den gode arbejdskraft ikke fraværende ret ofte; den lave andel af kvindelige ledere kan derfor tænkes at hænge sammen med kvindernes sygedage og barselsorlov.
Men er det virkelig sandt, at kvinders større fravær på grund af børns sygdom er nok til at forklare forskellene på mænds og kvinders karrierer? Det må man tvivle om. Kønsforskellen i fravær på grund af barns sygdom er 0,3 dag om året, mens kønsforskellen i fravær på grund af egen sygdom er 4,5 dage om året.
I Norge er der flere informationer om sygefravær. Her har kvinder i gennemsnit et sygefravær der er 60-65 % højere end mænds. Denne forskel bliver ofte søgt forklaret med at kvinder har specielt belastende job. Men det er ikke i typiske kvindeerhverv, at der er særlig højt sygefravær. Der er også højt sygefravær f.eks. blandt kvindelige akademikere og erhvervschauffører. Som en del af forklaringen peger man på, at kvinder har en løsere tilknytning til deres job end mænd har. De identificerer sig mindre med deres arbejde end mænd gør, og finder mere deres identitet i familielivet. Dette afspejles også i, at langt flere kvinder end mænd har deltidsjobs.
Arbejdsbyrden i hjemmet spiller også en rolle. Norsk forskning viser at mødre som arbejder heltids og tager hovedparten af husholdningsarbejdet derhjemme har klart højere sygefravær end heltidsarbejdende mødre med en mere ligelig fordeling af husholdningsarbejdet. Man skulle så tro, at det ville hjælpe, at fædre tager mere barselsorlov; det burde føre til en mere ligelig arbejdsfordeling i hjemmet. Men foreløbig ses der ikke tegn på det. Der skete en reform af barselsorloven i 1993. Tallene viser at mødre som har fået deres seneste barn efter indførelsen af 1993-reformen har lidt lavere sygefravær end mødre som har fået deres seneste barn før indførelsen af 1993-reformen; men forskellen er ikke stor nok til at være statistisk sikker. Konklusionen bliver altså, at øremærket barselsorlov til mænd på dette punkt foreløbig IKKE har haft den tilsigtede virkning.
http://www.dr.dk/nyheder/indland/sygedage-spaender-ben-kvinders-karrierer
http://www.spekter.no/System/Sok-i-Spekter/?q=sykefrav%C3%A6r