SVERIGE VIL FÅ HJÆLP UDEFRA

NicolaiSennels
Del artiklen her:

Nicolai Sennels har kigget i spåkuglen og forudser, at Sverige i 2018 vil begynde at bede om hjælp fra udlandet.

Kommentar af Nicolai Sennels

I 2009 forudsagde Nicolai Sennels i et blogindlæg på Jyllands-Posten, at Europa ville komme til at se bl.a. borgerværn og selvmordsbomber. Dengang blev han betragtet som en dystopisk alarmist, Jyllands-Posten fyrede ham som blogger og gjorde hans indlæg utilgængelige for omverden. Hans indlæg 3. Verdenskrig: Sådan bliver den, kan dog læses her.

NewSpeek har bedt Nicolai Sennels komme med sit bud på den politiske udvikling i Danmarks nabolande Sverige og Tyskland. Om Sverige skriver han til NewSpeek:

Sverige får hjælp udefra

Situationen i Sverige er aldeles farlig og gør landet til en reel fysisk fare for nabolandene. Flere politichefer har været ude og sige, at politiet ikke kan løfte opgaven, og selvom svenskerne skulle indsætte deres stærkt nedskårede militær i fuld skala, vil det ikke være nok til at stoppe udviklingen, som kun går i en retning: Et farligt sted for ikke-muslimer.

Hovedstaden Stockholm er nu næsten omringet af såkaldte utenforskaper – reelt islamisk dominerede områder, kontrolleret af bevæbnede grupperinger med shariaen som værdigrundlag. Stadig voldsommere angreb på politiet, ekstreme overgreb på ikke-muslimer og en ordensmagt, der råber meget højt om hjælp, vil vække omverdenens opmærksomhed. Derfor bliver 2018 året, hvor vi ser de første tiltag til, at udlandet kommer Sverige til undsætning.

Jeg vil ikke være overrasket, hvis den svenske stat begynder at leje personale fra udlandet til at varetage en del af politiets opgaver. Sverige kan dermed blive brik i et geopolitisk spil, hvor forskellige magter – f.eks. Rusland – kan se en fordel i ligesom i Syrien at gå ind og hjælpe den svenske stat med at bekæmpe radikale islamister.

Under alle omstændigheder vil udviklingen i Sverige føre til dansk grænsekontrol mod nord. NATO vil også være nødt til at skulle diskutere, hvordan man skal forholde sig til, at radikale islamister i et destabiliseret Sverige er en trussel imod NATO-lande som Norge og Danmark.

Sådan ser det i hvert fald ud i min spåkugle for 2018.

Læs også:

SVENSK POLITICHEF: VI MAGTER IKKE OPGAVEN

NABOLAND ER BLEVET FJENDELAND: SKAL DANMARK AKTIVERE NATOs ARTIKEL 4 OG 5 MOD SVERIGE?

PROFESSOR: SVERIGE BLIVER EN STØRRE TRUSSEL END RUSLAND

Del artiklen her: