SENNELS: VI HAR BRUG FOR EN ISLAM-PLAN, IKKE EN GHETTOPLAN

NicolaiSennels
Del artiklen her:

Psykolog og forfatter Nicolai Sennels vil gøre det uudholdeligt at være islamist i Danmark.

Kommentar af Nicolai Sennels

Efter i månedsvis at have varmet op til det helt store brag viste regeringens plan imod parallelsamfund sig at være en milliard dyr forbier. Skal man tro Lars Løkke Rasmussen (V) og co., så ligger problemerne i indvandrenes mursten og postnumre, ikke i deres kultur og religion. Besynderligt, eftersom den åbenlyse fællesnævner for integrationsproblemerne kan opsummeres med kun fem bogstaver: islam.

En religion, der forbyder sine tilhængere at gifte sig med vantro; som forkaster ytringsfrihed og demokrati til fordel for de brutale sharialove; og som kategoriserer vantro som fjender,der fortjener helvede, kan ikke bestikkes til at integrere sig. Dette uanset hvor mange eller hvor få penge, der investeres i projektet, og hvor i landet dens tilbedere bor. Færre familiesammenføringer i ghettoerne vil allerhøjest forsinke det uundgåelige i en grad, der i det store billede er fuldstændigt ligegyldigt. Matematikken i demografien er klar for enhver, og om Nørrebro har bredt sig til Rådhuspladsen i 2030 eller i 2040 gør ingen forskel.

Så længe her er islam, vil der være problemer. Og så længe her er troende muslimer, vil de blive flere. Det ved de, selv helt over i Socialistisk Folkeparti og endda i store dele af Enhedslisten. Derfor var vi også mange, der havde turde håbe på en islam-plan, og ikke blot endnu en ghetto-plan.

Vi er nødt til at erkende, at islamisk lov, sharia, med dens bandlysning af religionsfrihed, seksuel frihed, demokrati og ytringsfrihed, i praksis forbyder muslimer at integrere sig. Det er derfor hér, regeringens højt profilerede plan burde have sat ind.

Moskeer, der ikke tager afstand fra sharia skal lukkes. Ligesom Østrig skal vi stoppe for udenlandsk finansiering af moskeer og kræve, at der kun tales dansk i moskeerne (så er ghettoernes beboere også tvunget til at lære dansk, hvis de vil forstå, hvad imamen siger – og politiet kan lettere lytte med). Imamer, der ikke tager afstand fra sharia, skal have indrejseforbud. Tilsidesættelse af dansk lov til fordel for religiøs lovgivning – som dokumenteret i TV 2’s Moskeerne bag sløret – skal straffes hårdt.

De dybt skadelige fætter-kusineægteskaber (sanktioneret af sharia), der i disse år knuser folkeskolens budget til specialundervisning, skal forbydes. Det samme skal den terror-financierende halal-industri. Og så er vi nødt til også at forbyde shariaens krav om tildækning af kvinder – også selvom man kan se ansigtet. De islamistiske slør kan endda forbydes med nøjagtig de samme argumenter om tvang og kvindeundertrykkelse, der ligger til grund for burkaforbudet.

Islam uden sharia er harmløs. Og et Danmark uden sharia vil være særdeles uvelkomment for netop den gruppe indvandrere, som ikke vil og ikke må integrere sig for deres egen religion. Dette vil sætte gang i den nødvendige udvandring af indvandrere, der er behov for, hvis vi virkelig skal parallelsamfundene til livs.

Læs også:

FORBYD SLØR OG HALAL, SÅ REJSER DE AF SIG SELV…!

FORSKNING SKYDER LØKKES GHETTOPLAN NED: DET HANDLER IKKE OM BOLIGOMRÅDET

“FAT DET NU: INTEGRATIONEN VIL ALDRIG LYKKES…!”

 

Del artiklen her: