SAUDISK PRINS: DET MUSLIMSKE BRODERSKAB UDKLÆKKER TERRORISTER

(Foto: Saudiarabiens kronprins Mohammed bin Salman (REUTERS/Amir Levy))
Shares 122

Det Muslimske Broderskab er også aktivt i Danmark.

Saudiarabien har skiftet kraftigt kurs siden USAs præsident Donald Trump besøgte landet i maj 2017. Det olierige regimes kronprins Mohammed bin Salman har siden gennemført en række historiske reformer i det islamiske land. Kørekort til kvinder og biografer er allerede en realitet, og flere tiltag imod radikal islamisme er på vej.

Mohammed bin Salmans opgør med radikal islamisme rammer nu også den verdensomspændende organisation Det Muslimske Broderskab. Broderskabet, der oftest opererer igennem dets enorme net af underorganisationer og under-underorganisationer, er tydelige i deres mission: “Allah er vores mål, Koranen er vores grundlov, profeten er vores leder, jihad er vores vej, død for Allah er vores ønske. Allahu akbar!,” lyder deres slogan.

Det Muslimske Broderskab “er en rugekasse for terrorister”, mener den saudiske kronprins, der dermed signalerer at han vil modarbejde organisationen som en del af Saudiarabiens indsats imod radikal islamisme.

Den saudiske regering lægger sig dermed på linje med en britisk regeringsrapport, der konkluderer, at Broderskabet støtter terrorisme, at dets værdier er i strid med demokrati og modarbejder muslimers integration i vestlige samfund.

Det Muslimske Broderskab nyder bred opbakning blandt islamiske organistationer i Danmark. Dansk Islamisk Råd (DIR) samarbejder med The Federation of Islamic Organisations in Europe (FIOE), der er en af Broderskabets mange underorganisationer. DIRs stormoské på Rovsingegade i København er betalt af Qatar, som støtter Det Muslimske Broderskab, samarbejder med terrororganisationen Hamas og som ifølge den tyske regering støtter Islamisk Stat økonomisk.

Af uransagelige grunde har Det Muslimske Broderkab fortsat lov at sende imamer til Danmark og til at bygge moskeer og drive muslimske friskoler i Danmark.

Læs også:

OSAMA BIN LADENS DAGBOG FRIGIVET: VAR INSPIRERET AF DET MUSLIMSKE BRODERSKAB OG PROFETEN

SVENSK STATSRAPPORT: DET MUSLIMSKE BRODERSKAB VIL NEDKÆMPE DET SVENSKE SAMFUND

STOP ERDOGANS IMAM-HÆR

TYRKIETS REGERING ANGRIBER: EUROPA BLIVER MUSLIMSK, INSHALLAH!

REGERINGENS GHETTO-PLAN: ISLAM GÅR 100 PROCENT FRI

Shares 122

Comments

comments