Erik Refner, senior
De – altså dem der styrer dig uden du aner, dem du ikke kan kritisere uden at blive karaktermyrdet inden dagen gryr – har for længe siden opdaget hvor enkelt det er, at fylde bavl og had ind i ethvert tom-hovede som ikke har et gran af sund fornuft i behold, som ikke gider bruge en time af deres liv på at skille skæg fra snot, løgn fra fakta, og formentlig ikke aner hvor Donbass er at finde på et landkort eller at corona-influenza er ligeså lidt dødbringende som enhver anden influenza.
Disse fjender af menneskeheden sidder i samfundets top. De taler pænt, klær sig pænt, de har rene negle men kulsorte sjæle. I årtier har de brugt samme metoder til at demoralisere, afkristne og afsjæle, forrå og fordumme dig.
I dag hedder det Ukraine. I går kaldte de det corona-pandemi. Samme metoder har de brugt for at få legaliseret homofobi – det helt nødvendige skridt før næste trin på deres dagsorden: pædofili og når det om føje år er blevet legalt kommer turen til kannibalisme.
Det er vist lige i overkanten tænker du måske og mærker, at en begyndende opkastning presser sig på? Men tro mig, begyndelsen er lagt til dette næste fremstød i deres plan for dig.
Verden er fyldt med idioter. Gad vide hvor længe endnu den kan bestå? Eller som Poul Craig Roberts utallige gange har spurgt sig selv: fortjener et land som er befolket med så mange idioter virkelig at bestå?
Tja, godt spørgsmål. Måske er enden nærmere end vi tror. Det næste spørgsmål kunne så være: Hvordan forbereder vi os fysisk, mentalt og åndeligt på det og hvordan kommer vi tilbage til at blive selvtænkende, empatiske og humane væsner?
Med forundring og hovedrysten har vi alle sikker spurgt os selv ”hvordan kunne det dog ske” når talen kommer på Nazi-tyskland. Skal vi begynde rejsen tilbage til vores medmenneskelighed, er et gran af selverkendelse nødvendigt. Spørgsmålet kunne derfor passende besvares med, at vi peger fingeren imod os selv, for præcis sådan skete det.