POLITIET SER IGENNEM FINGRENE MED VENSTRERADIKALE FORENINGERS KRIMINALITET

Del artiklen her:

Politiet og skiftende justitsministre har alt for længe ført en laissez-faire strategi overfor de voldelige venstreradikale foreninger. Lokale politikere støtter de anti-demokratiske foreninger med skattekroner og offentlige lokaler og huse. Bliver justitsminister Søren Pape Poulsen (K) manden, der stopper vanviddet?

I årtier har voldelige venstreradikale foreninger hærget gaderne i især København. Anderledes tænkende er på fascistisk vis blevet registreret, forfulgt, truet og overfaldet. Dødsensfarlige angreb på politiet med benzinbomber og tunge brosten, ulovlige våben som peberspray og særligt kraftige slangebøsser ladt med jernmøtrikker har været en del af taktikken. Det er nærmest blevet normalt at forvente et par nætter årligt med omfattende ødelæggelser hvor hele bydele holdes vågne med enorme kanonslag, kampskrig og sirener. Forældre skal så dagen efter, igen, forsøge at berolige deres trætte børn med, at der ingen fare er, trods de høje lyde i nat og at vejen til børnehaven ligner en krigszone med smadrede vinduer afbrændte containere og den rivende lugt af brændt gummi. Det er ikke småting, københavnske familier skal lægge by til, når de venstreradikale foreninger ruller sig ud: Da autonome demonstrerede for et skatteyderbetalte Ungdomshus i 2007, kostede oprydning borgerne hele 2,6 mio. kr. Dertil kommer bl.a. 50 afbrændte biler.

De venstreradikales voldsomme aktioner kræver uden tvivl både planlægning, pengestrømme og ledere. Alting noget PET og det almindelige politi er eksperter i at opspore, bevise og dømme folk for. Hvordan kan det så være, at politiet ikke stopper dem?

“De venstreradikales ødelæggelser havde tydeligvis fået politiledelsen til at gå tilbage til den gamle laissez-faire strategi.”  

Svaret er, at ordensmagten ser igennem fingrene med de venstreradikales kriminalitet.

JUSTISTMINISTER SØREN PAPE VIL IKKE STOPPE GRATIS HUSLEJE TIL INDVANDRERBANDE

I årevis har bl.a. det venstreradikale “bandehus” BumZen på Nørrebro åbenlyst reklameret med alkoholsalg til deres fester. Hvor længe ville almindelige mennesker kunne annoncere alkoholsalg uden bevilling fra politiet og nærgående spørgsmål fra SKAT?

Og i årtier har politiet undladt at stoppe ulovlighederne, når de samme grupperinger med trommer, skrig, blokader og vold har angrebet bl.a. islamkritikeres grundlovssikrede ytrings- og forsamlingsfrihed til at demonstrere i fred. Straffelovens § 137 er ellers klar:

“Den, som søger at forhindre afholdelsen af lovlig offentlig sammenkomst, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”

DE VENSTRERADIKALE FORENINGERS PLANLÆGNING AF MILITANTE AKTIONER ER SKET LIGE UNDER POLITIKERENS NÆSE

Forleden blev advokat og demokratiforkæmper Rasmus Paludan angrebet af venstreradikale, som strålede ham i øjnene en farlig grøn laser og kastede urinfyldt vandballoner efter ham fra deres tårn i BumZen. Paludan befandt sig tilfældigvis i nærheden af en børnehave under angrebet, hvorved tilfældige forældre og børn også var i skudlinjen. Paludan kontaktede politiet, som nægtede at komme. Hvor mange sekunder ville almindelige mennesker kunne gøre den slags, inden politiet dukket op på adressen?

Denne episode var kun én af i alt hele syv tilfælde af hærværk og overfald på Paludan på kun en enkelt måned.

Tidligere på året fik islamkritikeren Anders Bruun fra demokratiorganisationen For Frihed lagt råt kød og sennep i sin postkasse. Det skete kort efter, at de venstreradikales egen efterretningstjeneste, Redox, langt som længe havde fundet hans rigtige identitet. Bruun anmeldte episoden til politiet, der var så langsomme og sløsede med opklaringen af denne tydeligvist politisk motiverede – og derfor særligt grove – forbrydelse, at afgørende videooptagelser i det lokale supermarked nåede at blive slettet. Bruun søgte aktindsigt i politiets sagsbehandling og oplyser til NewSpeek, at politiet har henlagt sagen. Kort efter blev der begået hærværk for 46.000 kr. mod Bruuns nye bil og en kammerats bil. Begge biler blev af forsikringen vurderet som totaltskadede. Også disse sager er henlagte. Og kort efter igen blev Bruun slået ned bagfra med en kølle på Nørrebro. Her har politiet heldigvis valgt at iværksætte en efterforskning. Man forstår dog godt, at de politiske voldsmænd så ofte begår kriminalitet, når risikoen for, at politiet tager sagen alvorligt er så lille.

KØBENHAVNS KOMMUNE I SAMARBEJDE MED TILHÆNGERE AF ISLAMISK STAT

Nicolai Sennels ved en PegidaDK-demonstration “Fredelige og sammen imod fundamentalistisk islam”.

Nicolai Sennels, grundlægger af PegidaDK, der senere ændrede navn til det nuværende For Frihed, har beskrevet, hvordan politiet har tvunget For Friheds lovlige, fredelige demonstrationer på omveje for at give plads til venstreradikales ulovlige og voldelige moddemonstrationer. En video viser den voldsomhed med hvilken de venstreradikale forsøger at bryde igennem politiets gelede for at angribe For Friheds fredelige, overvejende midaldrende demonstranter. Kun ganske få bliver anholdt. Sennels beskriver de venstreradikales forsøg på denne slags nålestiksangreb:

“Mandag d. 27. april løb en venstreradikal ind gennem politiets noget hullede opdækning og slog en af mine veninder. Hun blev væltet voldsomt omkuld om måtte senere en tur på skadestuen. Diagnosen lød heldigvis kun på muskelsprængning, men det var en chokerende oplevelse, også for os andre, at vi faktisk er så sårbare overfor vold. Kort efter, under min tale, kiggede en af tilhører på mig med vilde øjne og pegede voldsomt på noget bag mig. Jeg vendte mig om og nåede lige at se en politimand indfange en venstreradikal, der var i gallop mod mig bag min ryg. Han blev ikke anholdt, blot sendt tilbage til sine egne geledder, hvorfra han så resten af aftenen kunne fortsætte sin forstyrrelse af vores demonstration og sine angrebsforsøg.”

Man kan episoden det svagt i baggrunden omkring sekund 15-17 på videoen her.

Sennels har også tidligere beskrevet, hvordan politiet i en periode valgte rent faktisk at opretholde loven og uddele bøder til venstreradikale, når de ved deres ulovlige moddemonstrationer blokerede trafikken eller forstyrrede For Friheds ugentlige demonstrationer imod islamiseringen af Danmark. Dette varede dog kun indtil de venstreradikale i protest mod politiets bøderegn smadrede store dele af Nørrebro i raseri mod politiets indsats. Mandagen efter kunne venstreradikale igen ustraffet gå rundt foran menige politifolks øjne midt på kørebanerne mens de skreg deres trusler imod For Frihed. De venstreradikales ødelæggelser havde tydeligvis fået politiledelsen til at gå tilbage til den gamle laissez-faire strategi: Hellere lade være med at genere de uartige børn, ellers laver de bare endnu mere ballade. Masser af politi, ingen – eller næsten ingen – anholdelser, trods omfattende brud på en lang række straffelove.

Politiet er desværre ikke alene om at udvise ualmindelig dårlig dømmekraft overfor de venstreradikale. Efter at have protesteret i ugevis over nedlæggelsen af Ungdomshuset på Jagtvej tilbage i 2007, faldt et flertal af lokalpolitikerne til patten og lod byens borgere betale til et ny Ungdomshus på Dortheavej. På trods af, at huset er kommunalt og derfor skal have adgang for offentligheden, spærrer venstreradikale med jævne mellemrum indgangen.

17. maj 2017 ransagede politiet en række adresser tilknyttet venstreradikale, herunder deres bandehus BumZen. 25 personer blev anholdt og der blev fundet ulovlige våben, herunder peberspray og kasteskyts. Derudover blev der fundet nogle mistænkelige kemikalier, som politiet undersøger yderligere. Anholdelserne skete efter, at de venstreradikale ifølge Nørrebro Handelsforening havde smadret for millioner kroner under en demonstration 1. marts.

Man kan håbe på, at anholdelserne er tegn på, at politiet tager problemerne mere alvorligt. Der vil dog være behov for mere end almindeligt politiarbejde – herunder af PET – hvis man for alvor vil bremse disse voldelige politiske foreninger, der i så mange år uden alvorlige konsekvenser har kunne angribe demokratiet, politiet og almindelige borgeres grundlovssikrede rettigheder. Netværkene skal optrevles, de organiserende bagmænd skal identificeres, deres bandehuse skal lukkes (evt. ved brug af Bandepakken), al offentlig støtte skal stoppes og politiet skal stoppe med at se igennem fingrene med de politiske bersærkeres vold, hærgen og fascistiske forfølgelser. Kort sagt: Loven skal opretholdes.

Her er en gylden mulighed for justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for at bevise overfor potentielle konservative vælgere, at hans parti er et lov-og-orden parti.

VENSTREFLØJENS AFGRUNDSDYBE HYKLERI

Del artiklen her: