PFIZER OG FDA HEMMELIGHOLDT: ’VACCINEN’ ER EN DRÆBER

Campbell
Del artiklen her:

Af Karsten Pultz. 

Så blev offentliggørelsen af Pfizers egne data om deres COVID-19-‘vaccine’ omsider påbegyndt. Vi taler her om de data, som Pfizer havde ønsket hemmeligholdt i 55 år, og som det ifølge det amerikanske FDA ville tage hele 75 år at offentliggøre løbende.

En juridisk afgørelse betyder imidlertid, at alle data vedrørende vaccinesikkerhed skal være offentliggjort inden 8 måneder. Dommen blev afsagt, efter at en forening af samvittighedsfulde læger og videnskabsfolk havde foretaget en såkaldt ”freedom of information request”.
Linket her https://phmpt.org/ er til foreningens hjemmeside, hvor hele samlingen af Pfizers data vedrørende vaccinesikkerhed er tilgængelig. (Den relevante pdf hedder 5.3.6 postmarketing experience.pdf)

Vaccinerne er ikke sikre

Første frigivelse af Pfizers data har altså lige fundet sted og bekræfter det, som alle, der har holdt sig informerede gennem en personlig research, godt vidste – nemlig, at vaccinerne ikke er sikre. Intet under, at Pfizer ønskede disse data begravet i 55 år.

De offentliggjorte data er såkaldte ”post-marketing”-sikkerhedsdata, altså informationer om bivirkninger indhentet efter, at vaccinen kom på markedet, distribueret og sprøjtet ind i folk. Det er et omfattende arbejde at læse de tusinder af sider, så det er heldigt, at gode, pålidelige folk, som fx dr. Campbell, kan give en pædagogisk indføring i, hvad disse data fortæller.

Dr. Campbell lægger i denne video ud med at konstatere, at det, han ser i Pfizers data, er ”ret alarmerende”.

I de første 3 måneder efter den påbegyndte vaccinekampagne har Pfizer noteret 42.000 personer, som har oplevet bivirkninger. Ud af disse er der 1223 dødsfald. De 3 måneders data dækker perioden fra 1. december 2020 til 28. februar 2021, og dr. Campbell spørger sig selv, hvorfor disse data ikke blev stillet til rådighed for offentligheden straks; det handler jo om en afgørende risiko for menneskers helbred!

Vacciner bliver normalt taget ud af brug ved 25-50 dødsfald

Det er altså meget tidligt indhentede informationer, som, hvis de havde været offentliggjort, og vi havde levet i en verden uden korruption, ville have sat en stopper for disse eksperimentelle indsprøjtninger øjeblikkeligt. Vi skal huske, at vacciner normalt bliver taget ud af brug ved 25-50 dødsfald.

Dr. Campbell noterer sig, at informationerne, om hvor mange vaccinationer der i alt blev administreret i disse 3 måneder, er det, som på engelsk hedder ”redacted” dvs. redigeret, underforstået redigeret væk, usynliggjort, fjernet i de frigivne dokumenter. Hvorfor? spørger Campbell. Vi har brug for at kunne se forholdet mellem det samlede antal doser, de 42.000 rapporterede bivirkninger og de 1223 dødsfald for at kunne lave en estimering af risikoen ved at modtage denne vaccine.

Jeg tillader mig her at drage den konklusion, at når Pfizer har slettet tallet for, hvor mange doser der i alt blev administreret i den pågældende 3 måneders periode, er det, fordi det beviser, at man har handlet uansvarligt, når man har tilladt, at vaccinekampagnen fortsatte efter registreringen af de første 1223 dødsfald.
(VAERS har nu registreret over 25.000 vaccinedødsfald, som, skal vi huske, kun er en lille procentdel af det reelle tal (en Harvard-forskningsartikel fra 2010 fastslår, at under 1% af bivirkningsepisoder indrapporteres)).

Dr. Campbell er som altid diplomatisk i sin fremlæggelse, men det behøver jeg ikke være her på Newspeek, hvor jeg kan tillade mig at sige, at dette er åbenlyst kriminelt. Da vaccinen i august 2021 skulle gå fra en nødgodkendelse til en permanent godkendelse, udtalte den daværende fungerende FDA-direktør Janet Woodcock, at ”millioner har allerede sikkert (altså uden at blive skadet) modtaget vaccinen, og vi er klar over, at for nogle kan FDA-godkendelsen af en vaccine indgyde yderligere tillid, så man vil lade sig vaccinere”.

På dette tidspunkt, i august 2021, havde Pfizers data allerede være tilgængelige for FDA i 5 måneder. Dataene viser, at vaccinen i løbet af 3 måneder havde gjort 42.000 mennesker syge og dræbt 1223. At FDA godkender og samtidig lyver om vaccinens sikkerhed er naturligvis kriminelt.

Dr. Campbell formoder, uden dog at kunne vide det, at Pfizers data, som var til rådighed for FDA, også har været til rådighed for sundhedsbureaukrater og politikerne i fx UK og Tyskland. I forlængelse deraf kan jeg så spørge, om Pfizers data også blev delt med danske politikere og sundhedsbureaukrater? I fald det forholder sig sådan, kan vi håbe, at den oplysning vil stimulere eventuelle ærlige myndighedspersoner til en gennemgribende optrævling af, hvad der rent faktisk er foregået med hensyn til den forbryderiske danske corona- og vaccinepolitik.

Verden er alvorligt syg af korruption

Igen, som så mange gange før, undrer Campbell sig over, hvorfor en så vigtig nyhed ikke bringes i medierne. Han slutter videoen med at konkludere, at tilliden til autoriteterne er destrueret. ”Vil vi nogensinde stole på dem igen?” spørger han. Svaret er selvfølgelig: nej! Verden er alvorligt syg af korruption, og en alvorlig oprydning må til, så vi får en anden type mennesker ind de vigtige positioner i samfundet. 

—–

… I øvrigt vil jeg anbefale, at man også læser nogle af de næsten 30.000 kommentarer til dr. Campbells video.    

***

Spin

Del artiklen her: