EUs LØSNING PÅ ULOVLIG MIGRATION: GØR MIGRATION LOVLIG

(Foto: Formanden for EU-kommisionen, Jean-Claude Juncker)
Del artiklen her:

EUs løsning på sine selvskabte problemer er nogle gange så molbo-agtige, at man ikke ved, om man skal grine eller græde.

Tidligere på året annoncerede EU-kommiosionen en løsning på migrationsproblemet: Forbud mod gummibåde. Når Europas mægtigste mennesker foreslår løsninger på de problemer, de selv har skabt, kan det godt være svært ikke at trække på smilebåndet.

Som f.eks. forleden, da EU-kommissionen Jean-Claude Juncker – der ofte fremtræder stærkt beruset under og efter vigtige møder om kontinentets fremtid – erklærede sin strategi mod den øgede modstand mod unionen: Mindre demokrati, mere magt til Bruxelles. Særligt skal Juncker selv være langt mere magtfuld mener han, i og med han vil slå posten som formand for Det Europæiske Råd, som polakken Donald Tusk i dag bestrider, sammen med sin egen.

Læs også: TVÆREUROPÆISK MENINGSMÅLING: KÆMPE FLERTAL ER KRITISK OVERFOR EUs FLYGTNINGEPOLITIK

Ved samme annoncering om langt mere magt til EUs bureaukrater og selvudpegede magthavere bekendtgjorde den tørstige Juncker endnu en plan til håndtering af ulovlig indvandring: “Irregulær migration vil kun stoppe, hvis migranter får en lovlig vej ind i Europa,” fortalte Juncker ved pressemødet. Problemet med illegal indvandring til Europa er altså, at den er illegal. Ved at gøre den lovlig vil der med et snuptag ikke længere være ulovlig indvandring.

Se Juncker dele lussingedask ud til statsledere i en 500-hestes brandert ved et pressemøde tidligere på året nederst i artiklen her.

Læs også: EU TIL TÆLLING: KUN ET MINDRETAL AF EUROPÆERE MENER EU GAVNER DEM

Del artiklen her: