Af Karsten Pultz.
Jeg konkluderer, at sociale medier som fx Facebook ikke er på menneskehedens side, når opslag, der beretter om videnskabens konklusioner angående mRNA-vaccinerne konsekvent fjernes og dømmes som misinformation.
Én ting er de statsfinansierede mediers ensidige dækning af corona-vaccinemenageriet, som kun kan betegnes som propaganda, en anden ting er de sociale medier, der burde tjene som modpol til magtapparatets informationstjenester. De sociale medier burde være “torvet”, hvor alle kan komme til orde, hvor informationer frit kan deles, og hvor debatten er åben.
Et spørgsmål om liv og død
Hvorfor censurere livsvigtig information? I forbindelse med de eksperimentelle mRNA-vacciner er det jo faktisk et spørgsmål om liv og død (eller invaliditet), at de videnskabelige data, som jeg og andre har delt med læserne her på NewSpeek i 2 år, kommer til den brede befolknings kendskab.
Hvorfor sørger de sociale medier for, at kun det statsautoriserede narrativ kan høres? Hvorfor skal seriøs og troværdig information, der kan forhindre flere dødsfald og invalideringer, ikke have lov at nå befolkningen?
Til befolkningens eget bedste
Vi har siden corona-krisens begyndelse set indflydelsesrige politikere verden over tale for en begrænsning af ytringsfriheden – fx New Zealand premierminister Jacinda Adern. [Young Global Leader]
Som altid, når autoritarismen stikker sit hoved frem, er argumentet, at det er til befolkningens eget bedste, at man vil indføre censur. De, der har en anden holdning end magthaverne, stemples som farlige og skal derfor ikke have lov til at udtale sig. Nazityskland, Sovjetunionen, Kina, you name it – har alle brugt samme undskyldning for at lukke munden på modstandere, så på det felt er der intet nyt under solen.
Modstandere af sandheden
Det burde være indlysende, at der altid er mindst to og ofte mange flere sider i en sag. Hvis man kun præsenteres for den ene side, har man ikke en jordisk chance for at finde frem til noget, der ligner sandheden.
Derfor er tilhængere af censur reelt modstandere af sandhed, for du kan ikke finde sandheden, hvis ikke du præsenteres for flere modstridende forklaringer i en sag.
Det er derfor, der både er en anklager og en forsvarer i en retssag.
Hvis først vore magthavere, samt en stor del af befolkningen, taler for et system, hvor kun et givent sæt af informationer er tilladt, bør alarmklokkerne ringe, for så betyder det, at sandheden bliver til noget, der dikteres af magthaverne, i stedet for at det enkelte individ kan få lov til at opveje forskellige synspunkter imod hinanden og selv komme til en konklusion om, hvad der er sandt.
Selvstændig tænkning afskaffes
Hvad sker der, når selvstændig tænkning afskaffes? Jordan Peterson har nævnt, at ytringsfrihed er tæt forbundet med det at tænke.
For at fungere og udvikle os har vi brug for den uhindrede mellemmenneskelige dialog, som tjener det samme formål som den indre dialog, vi bruger, når vi skal løse alskens problemer.
Hvis vi ikke har fri tale – og altså dermed heller ikke fri tanke – er vi frataget et essentielt redskab til at løse problemer med.
Totalitarisme skaber tryghed
Ifølge psykiater Iain McGilchrists hypotese om hjernehalvdelene er det venstre hjernehalvdel, som i dag dominerer menneskeheden.
Venstre hjernehalvdel foretrækker på forhånd fastsatte regelsæt, der kan styre alle aspekter af vores liv. Den er utryg ved situationer, hvor der ikke er et regelsæt at agere ud fra. Den ønsker (og tror på) en sort/hvid virkelighed, hvor vi på forhånd ved, hvad der er rigtigt og forkert.
Højre hjernehalvdel, som har evnen til at forholde sig skeptisk og kritisk til informationer, og som er i stand til at håndtere komplekse ikke-sort/hvide scenarier, hvor alting aldrig er 100% ja eller nej, rigtigt eller forkert, er i disse år stærkt undertrykt. Selvstændig tænkning, åbenhed, at veje for og imod og at være i stand til at ændre holdning er egenskaber, der residerer i højre hemisfære.
Det er dr. McGilchrists mening, at det er venstre hemisfæres dominans, der nu har nået sit højdepunkt og er ved at køre den vestlige civilisation i sænk.
Jeg ser denne venstrehemisfære-dominans udtrykt bl.a. derved, at mennesker i dag klamrer sig til fastetablerede regelsæt – altså hvad de har fået at vide, er rigtigt og forkert, og jeg fornemmer, at nogle faktisk føler ubehag ved, eller måske ligefrem afsky for, selv at skulle forholde sig kritisk til informationer.
Det er muligvis derfor, vi nu bevæger os imod et totalitært samfund, hvor informationer ikke længere må være mangeartede, modstridende – noget, vi hele tiden skal forholde os kritisk til.
I et samfund domineret af venstre hjernehalvdel vil ideen om censur lyde som sund fornuft. I venstre hjernehalvdels optik er verden nemlig sort/hvid, og det giver således god mening at frasortere de “forkerte” holdninger.
Men dominans fra venstre hemisfære ender på uhyggelig vis i en blindgyde, hvorfra der ingen vej er ud. Årsagen er, at venstre hemisfære ser sig selv som ufejlbarlig. Den ved på forhånd, hvad der er rigtigt og forkert, og den bliver aggressiv, hvis den konfronteres af højre hemisfæres måske-vi-lige-skal-klappe-hesten-attitude.
I et samfund domineret af venstre hemisfære vil ønsket om et totalitært system uden ytringsfrihed opstå helt naturligt. Totalitarisme skaber tryghed for venstre hemisfære, som med fastetablerede regelsæt ikke længere behøver at tænke selvstændigt.
Et liv på automatpilot
Et liv domineret af venstre hemisfære vil være et liv på automatpilot. Censur tjener det formål at ensrette og forsimple informationsstrømmen, så det at forholde sig ikke griber forstyrrende ind i automatpilotens kontrol.
Når kritikere af corona-massetiltagene og kritikere af de eksperimentelle mRNA-vacciner er blevet og fortsat bliver mødt af en voldsom og til tider aggressiv modstand i befolkningen, skyldes det i mine øjne en angst fremkaldt af venstre hemisfæres behov for et entydigt sort/hvidt verdensbillede.
Data fra den kliniske psykiatri viser, at venstre hemisfære altid hænger fast i allerede erhvervet viden og vil yde krigerisk modstand mod at ændre syn på en sag, selv når den præsenteres for klokkeklar evidens.
Har venstre hemisfære først én gang hørt, at massetiltagene var nødvendige, og at vaccinerne er sikre og effektive, vil det udgøre en trussel for den, når den bliver præsenteret for kontrasterende information.
Situationen svarer lidt til, at du kører på motorvejen med automatpiloten slået til, og der så er en idiot (andre trafikanter er, som vi alle ved, af princip idioter) der bremser op foran dig – automatpiloten slår fra, og du skal nu selv forholde dig til, hvilken hastighed, der er den rigtige. Tolket i lyset af dr. McGilchrists hypotese er det dét, jeg ser udspille sig omkring folks afvisning af kritikken imod corona-/vaccinetiltagene.
Man omfavner censur
Det er min overbevisning, at folk, fordi de generelt er domineret af venstre hemisfære, vil omfavne censur, som en redning fra at skulle tænke selv.
Højre hemisfæres ekspertise ligger i åbenhed, skepticisme og det at veje for og imod. Den måde at processere information er imidlertid angstfremkaldende for venstre hemisfære, hvilket McGilchrist med empirisk evidens dokumenterer i sine bøger, foredrag og interviews.
Det er nærliggende at forestille sig, at en befolkning domineret af venstre hemisfære ikke bare vil acceptere censur, men ligefrem vil bede om at få den indført for at afskaffe den angst, det fremkalder at skulle forholde sig, tænke selv og aktivt søge et bredt spektrum af kontrasterende informationer, der kan hjælpe en med at afgøre, om man skal tro det ene eller det andet.