HILLARY CLINTONS MEDARBEJDERE NÆVNES I FBIs SIGTELSE I RUSLAND-SAG

(Foto: Tidligere præsident Barak Hussein Obama og Hillary Clinton ved et valgmøde i 2016)
Del artiklen her:

Hillary Clintons nære medarbejdere i Podesta Group er nævnt i sigtelse for samarbejde med Rusland.

På anbefaling fra den særlige undersøger, Robert Mueller, har FBI sigtet lobbyisterne Rick Gates og Paul Manafort. De to lobbyister arbejdede for pro-russiske kræfter i Ukraine, herunder den korrupte afgåede præsident Viktor Yanukovych. Rusland gav den flygtede Yanukovych asyl i 2014, samme år som Rusland annekterede halvøen Krim.

Paul Manafort havde sammen med Rick Gates oprettet firmaet European Centre for a Modern Ukraine, der arbejde på at påvirke EU-politikere i en pro-russisk retning. Derudover samarbejdede den succesfulde lobbyist (Manafort havde fået Yanukovych genvalgt hele fire gange) med lobbyister i USA for at påvirke Obama-regeringen. Det skete gennem et tæt samarbejde med Podesta Group, eget af brødrene John og Tony Podesta.

Læs også: NEWSPEEK TV: FBI VIL LADE VIDNE FORTÆLLE OM HILLARY CLINTONS MULIGE KORRUPTION

Udover at donere penge til det Demokratiske Parti, var Podesta-brødrene nære samarbejdspartnere med daværende udenrigsminister Hillary Clinton. Paul Manafort havde altså gennem sit samarbejde med Podesta Group muligheder for at påvirke kontakter, der til dagligt arbejdede for Obama-regeringen.

I den sigtelse, som FBI har indgivet på Rick Gates og Paul Manafort nævnes to firmaer. De har dog navnebeskyttelse og benævnes blot som firma “A” og “B”. Flere amerikanske medier skriver nu, at tre uafhængige kilder påstår, at det ene af de to firmaer er… Podesta Group!

Læs også: FBI: HILLARY CLINTON MODTOG BESTIKKELSE FRA RUSLAND FOR AT SÆLGE USAs URAN TIL PUTIN

Er dette korrekt, har Hillary Clinton altså som udenrigsminister haft daglig omgang med lobbyister, der samarbejdede med pro-russiske kræfter i Ukraine. Podesta Group har ifølge Fox News indgivet dokumenter på vegne af European Centre for a Modern Ukraine til USAs kongres.

Sagen styrker misatanken om, at Hillary Clinton i sin periode som udenrigsminister samarbejdede med kræfter tilknyttet Putin-regeringen. Det var også Hillary Clinton, der i egenskab af udenrigsminister, solgte 20 procent af USAs uran, det stof der bruges i atomvåben, til Rusland – den såkaldte Uranium One-skandale.

(Foto: Daværende udenrigsminister Hillary Clinton krammer John Podesta, der samarbejdede med pro-russiske lobbyister Paul Manafort og indgav pro-russiske dokumenter til USAs kongres)

Del artiklen her: